TALK OF TOWN

Nu kan du leje strandhuset fra The Undoing på AirBnb

Hvis du fulgte med, da danske Susanne Biers The Undoing løb over skærmen, så genkender du med garanti strandhuset, hvor Jonathan skræmte Grace - og ikke mindst stedet, hvor mordvåbnet blev fundet. Nu kan du leje selv samme strandhus på AirBnb og udforske alle kroge af seriens (u)hyggelige skjulested.

THE UNDOING-MYSTERIET

Det er ikke meget mere end en uge siden, at efterårets største mordmysterium endelig blev afsløret i det sidste afsnit af The Undoing. 

LÆS OGSÅ: Mordteorier om The Undoing: Hvem har dræbt Elena Alves?

Og selvom vi længe havde ventet på at få at vide, hvem der dræbte Elena Alves - så var det også en smule trist, at den spændingsfyldte serie kom til en ende.

NU KAN DU LEJE STRANDHUSET

Heldigvis behøver det ikke at være helt slut med The Undoing-mysteriet.

LÆS OGSÅ: Susanne Bier afslører alt, du skal vide om slutningen af The Undoing

Nu kan du nemlig leje Jonathan og Grace Frasers strandhus på AirBnb og få det sidste kick ud af at udforske huset, hvor Jonathan dukkede op efter mordet og overfaldte Grace.

Måske du endda kan tænde op i det udendørs ildsted, hvor parrets søn Henry fandt mordvåbent?

EN (U)HYGGELIG GETAWAY MED HAVUDSIGT

Huset ligger i East Marion, New York og bliver på AirBnb kaldt "Bohemian Old Life Saving Station with Beach & Pool".

Det er altså en gammel livredderstation, hvilket forklarer strandhusets høje tårn, hvor et af husets seks soveværelser befinder sig med fantastisk udsigt til stranden. Udover de mange soveværelser har strandhuset også fire badeværelser, og der er i alt plads til 13 gæster. Prisen for en overnatning koster ca. 6.750 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Nu kan du leje britisk prinsesses private hjem på AirBnb

Der er altså rig mulighed for en (u)hyggelig getaway med både havudsigt og pool i baghaven for dig og hele din familie. 

EN POPULÆR FILMLOKATION

Huset tilhører film- og tv-instruktør Jesse Peretz og hans kone, som sammen bor i huset i perioder.

Jesse Peretz har selv brugt strandhuset som lokation i hans HBO-serie Girls, som handler om fire unge kvinder fra New York City. I seriens tredje afsnit i sæson 7, der meget passende hedder Beach House, tager de fire hovedpersoner nemlig på weekend i huset. 

Hvis du vil udforske alle kroge af The Undoings skjulested, kan du planlægge en afslappet getaway til strandhuset, når verdenssituationen igen tillader, at vi tager ud at rejse.
 
Indtil da kan du læse meget mere om boligen på AirBnb lige HER.
 
SE BILLEDERNE AF STRANDHUSET HER

Læs mere om: