stephane_park_er_udnaevt_som_ny_it-bag-taskedesigner_af_vogue
Foto: PR
TALK OF TOWN

Ny dansk taskedesigner, du skal kende

Når amerikansk Vogue skriver, at en designer har potentiale til at være den næste it-bag-designer, er det kæmpestort. Nu har det største modemedie af dem alle forelsket sig i en dansk taskedesigner, så hende skal du kende.

Dansk taskedesigner bag ny it-bag

De skal passe på, Louis Vuitton, Chanel og de andre store it-bag-producenter. En ny spiller er nemlig på markedet. I hvert fald ifølge amerikansk Vogue. Modemastodonten har nemlig set sig lun på den danskbaserede designer Stephane Park, der står bag taskemærket Aesther Ekme.

Se Vouges artikel her

Stephane Park er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og før det studerede hun på en af verdens fineste modeskoler Parsons i New York, ligesom hun har arbejdet for Alexander Wang.

Hendes design for sit modehus Aesther Ekme er strippet for detaljer. Tilbage står en række ultraminimalistiske tasker, der holder samme neutrale farvetoner, rigtig gerne hvid, og som er uden såkaldt hard wear, altså spænder, lynlåse og andet af metal.

LÆS OGSÅ: 13 fashionable tasker til hverdag

Skal man sammenligne hendes tasker med noget allerede eksisterende, går tankerne på Mansur Gavriel, der også er kendt for sine enkle designs, og det er da også særligt Mansur Gavriel, der skal være opmærksom på den nye konkurrent ifølge Vogue.

IN faldt allerede for Stephane Parks taskemærke Aesther Ekme tilbage i marts, hvor taskerne, mærket og Stephane Park var omtalt i magasinet. Men med en Vogue-omtale kommer det nok for alvor til at tage fart for den danskbaserede, men brasilienskfødte designer.

Du kan se Aesther Ekmes taskekollektion i galleriet herunder, og hvis dine øjne er sultne efter mere, kan du besøge taskemærkets hjemmeside HER:

Aesther Ekmes taskekollektion

LÆS OGSÅ: TOP 21 | De mest ikoniske it-bags nogensinde

IN Abonnement

Læs mere om: