Foto: Lars H. Laursen
TALK OF TOWN

NYHED | Eva Kruse går af som direktør for Copenhagen Fashion Week

Eva Kruse går af som direktør for Copenhagen Fashion Week, som led i ny strategi fra Danish Fashion Institute. Fokus skal være på bæredygtighedskonferrencen Copenhagen Fashion Summit, for København skal være førende i bæredygtig mode.

Dansk modes ukronede dronning Eva Kruse går af som direktør for Copenhagen Fashion Week. Copenhagen Fashion Week, der er arrangør af den københavnske modeuge, har ikke udnævnt en overtager.

Eva Kruse har hidtil både været direktør for Danish Fashion Institute, der er modervirksomhed for Copenhagen Fashion Week, og for Copenhagen Fashion Week, men ved årsskiftet er det altså slut med sidstnævnte titel. Eva Kruse forbliver altså direktør for Danish Fashion Institute.

LÆS OGSÅ: Eva Kruse: Danske designere er ekstraordinært dygtige

Meldingen fra Danish Fashion Institutes formand Niels Eskildsen lyder, at Eva Kruse for fremtiden skal fokusere endnu mere på bæredygtighedskonferrencen Copenhagen Fashion Summit, der er verdens største af sin slags. For København skal være førende globalt, når snakken går på bæredygtig mode. Det er Danish Fashion Institutes nye strategi.

Organisationsændringen får også betydning for Copenhagen Fashion Weeks udviklingsdirektør, Anne Christine Persson, der i samarbejde med Danish Fashion Institute har valgt at forlade sin stilling.

Danish Fashion Institute forventer at være klar med navnet på en ny modeugedirektør i løbet af efteråret.

LÆS OGSÅ: IN30ÅR | De 10 største øjeblikke i dansk mode de sidste 30 år