TALK OF TOWN

Prinsesse Dianas 8 modetips, du (måske) ikke før har lagt mærke til

Prinsesse Diana vil for altid være et stilikon, og nogle af hendes bedste stilmomenter er dem, ingen (måske) har spottet. Vi har samlet otte øjeblikke af Dianas stilhemmeligheder, som du nok ikke har lagt mærke til.

Om det er Dianas kærlighed for store ærmer, smarte nederdele, tætsiddende kjoler eller hendes afslappede hverdagsgarderobe, så er der vidst ingen tvivl om, at Diana er et modeikon, vi sent vil glemme. 

Men nogle af hendes klogeste outfit-valg er dem, som de færreste nok har lagt mærke til – alt fra blå eyeliner til hendes tidsløse strømpebukser.

Læs også: Derfor stoppede Diana med at gå i Chanel

Her er Dianas 8 stilhemmeligheder, som du nok ikke har bemærket. 

Dianas bedste stilhemmeligheder

1. Dianas bogstav-halskæde

Carrie Bradshaw er helt sikkert ikke den første, der gjorde navnehalskæden populær. Diana bar nemlig en halskæde med bogstavet D, som hun allerede blev spottet med før ægteskabet med prins Charles. 

2. Farvede og elegante strømpebukser

Diana farvekoordinerede ikke blot tøj, sko og tasker. Hun gik skridtet videre med farvede strømper, for at skabe et helt gennemført look.

Hun skubbede desuden til linjen mellem at være konservativ og med på moden, da hun begyndte at iføre sig strømpebukser med detaljer på læggen og anklen. Og selvom de altid var parret med en beskeden nederdel, gav de hendes look et moderne look, som man ellers ikke var vant til fra den britiske familie.

Læs også: 6 bud på en mere festlig hverdagsgarderobe

3. To ure på ét håndled

Da prins Charles skulle spille en af sine famøse polo-kampe, tilbød Diana, at hun kunne bære hans ur for ham, imens han spillede. Og resultatet? Det taler vist for sig selv. 

4. Den farvede eyeliner

Diana havde ikke blot sans for at matche sine strømper med sit tøj og sko. Faktisk matchede hun også ofte sin eyeliner med sit tøj, hvilket ofte var en blå eyeliner, der fremhævede hendes lige så blå øjne flot og elegant.

5. Briller uden styrke

Så vidt vi ved, brugte prinsesse Diana ikke briller. Derfor må det betyde, at da hun pludselig begyndte at bære meget markante og stilfulde briller, var det højest sandsynligt blot, som et moderigtigt accesories.

6. En broche af dronning Elizabeth II

Under formelle lejligheder havde Diana ofte en broche fastgjort til sin kjole. Brochen, hvis oprindelige navn er ’Dronning Elizabeths familieorden’ og tildeles visse kvindelige medlemmer af den kongelige familie, forestillede et billede af dronning Elizabeth II. 

Billedet af dronning Elizabeth II er malet på elfenben, og er omgivet af diamanter og silke.

Læs også: 10 smykker, der er værd at investere i

7. Perler på ryggen

Om det var fordi, der var knude på halskæden, eller om Diana absolut ville bære den på ryggen, siger historien intet om. Men dette mindeværdige øjeblik giver os alligevel lyst til, at lade perlerne hænge ned langs en bar ryg. 

8. Det sentimentale charms armbånd

Dianas sentimentale personlighed viste sig ofte i hendes kærlighed til mode, især når det drejede sig om smykker. Hun blev ofte set med et helt særligt charms armbånd, som siges at have haft et ”H” og ”W” for Harry og William samt et ”X” for hendes 10-års ægteskab med prins Charles.

Læs også: Her er forårets største skotendenser

Læs mere om: