TALK OF TOWN

’Promising young woman’ gør op med det stereotypiske billede af kvinder og voldtægtskulturen, men er det troværdigt?

Hvis pennen er stærkere end sværdet, er blækket i filmen ’Promising young woman’ blevet erstattet af læbestift. Den Golden Globe-nominerede hævnthriller har Carey Mulligan i hovedrollen, men ét medie mener ikke, hun er trovædig nok i rollen som en kvinde, der narrer voldtægtsmænd.

’Promising young woman’ havde premiere i de amerikanske biografer i slutningen af december 2020, hvor den danske premieredato endnu ikke er fastlagt. Filmens hovedrolle Cassie (Carey Mulligan), en 30-årig tidligere medicinstuderende, bærer rosenpyntede kjoler og neutral makeup i sit daglige job som barista, men inderst inde er hun både fjendtlig og skarp. Da hun dropper ud af medicinstudiet efter en traumatisk begivenhed, påtager hun sig en mission: om natten går hun på klub, foregiver at være beruset og venter på, at mænd tager affære. Cassie viser sig således både som en feminin og ubarmhjertig karakter, hvor filmens instruktør Emerald Fennell, måske bedst kendt for sin rolle i ’The Crown’, gør op med mænds objektivisering af kvinder og den kvindelige stereotype.

LÆS OGSÅ: Golden Globes nomineringerne offentliggjort – folk er rasende

Carey Mulligan er ikke tiltrækkende nok

Da filmen fik premiere på Sundace-filmfestivalen sidste år, blev Carey Mulligans performance kritiseret i det amerikanske medie Varietys anmeldelse. Kritikken lød primært på, at Mulligan ikke var tiltrækkende nok, hvor filmens producer, Margot Robbie, havde været mere troværdig i rollen.

Dén analyse af hovedrollens udseende skuffede Mulligan, fortalte hun til New York Times:

- Jeg havde det sådan.. Virkelig? Vil du skrive noget så overfladisk om lige den her film? Nu? I 2020? Jeg kunne simpelthen ikke tro det.

Filmens hyperrealitet og indflydelse på den sekuselle politik gjorde altså ikke indtryk på freelancejournalisten Dennis Harvey, som skrev den nedladende anmeldelse. Selvom meget af teksten var overvejende positiv overfor filmen, tilføjede Variety en disclaimer i toppen af anmeldelsen:

- Variety undskylder dybt til Carey Mulligan og fortryder ufølsomhed og insinueringer i vores anmeldelse af ’Promising young woman’, der nedgjorde hendes modige præstation.

LÆS OGSÅ: Maria Jencel – Lad os sige fuck det til patriakatet

Zendaya kommenterer på anmeldelsen

I Varietys egen interviewserie ’Actors on Actors’, hvori skuespillere sætter sig overfor hinanden og diskuterer deres fag og branche, blev anmeldelesen bragt op i forbindelse med Carey Mulligans medvirken, da kollegaen Zendaya spurgte ind til anmeldelsen. Mulligan svarede blandt andet:

- Når man brokker sig over, hvor attraktiv jeg er i en given rolle, sårer det ikke mit ego personligt, men det gør mig nervøs, at en kvindes udseende bliver kritiseret i så stort et medie, og at det accepteres som en helt fornuftig kritik.

Carey Mulligan satte især fokus på, at kritikken ramte hende, fordi det er en hverdagsting, der hober sig op: De (branchen og medier) redigerer kvinders udseende på skærmen, og vil have dem til at se ud på én bestemt måde, hvortil hun forsatte: Vi vil redigere den måde, de arbejder på, den måde, de bevæger sig på og den måde, de tænker og opfører sig.

Mulligan referer i den forbindelse til hendes arbejde med instruktør Steve McQueen under filmen ’Shame’. Her fortalte han, at man som historiefortæller holder et spejl op. Mulligan mener dog ikke, det er gavnligt for hverken kvinder eller nogen andre, hvis de ikke kan "se dem selv på skærmen, og på den måde ikke få en autentisk oplevelse."

- Vi bliver nødt til at se rigtige kvinder portrætterert i al deres kompleksitet. 

Foto: PR

Zendaya, der for nyligt også blev kritiseret for sin moden- og kvindelighed i forbindelse med filmen 'Malcolm & Marie', forholdte sig stille under Carey Mulligans svar og kommenterede efterfølgende:

- Det var smukt sagt.

LÆS OGSÅ: Zendaya tager karrieren til nye højder i ny lidenskabelig og følsom sort/hvid-film

’Promising young woman’ viser således kvinden, Cassie, som verden vil have kvinder til at se ud. Instruktør Emerald Fennell forklarer dette som: Noget smukt, blødt og lyserødt, hvor der under overfladen er et kogende raseri.

Se traileren herunder