
Vi tvivler på, at det er gået din næse forbi, at veninderne fra ’Sex and the City’ vender tilbage i en reboot – dog uden én af af dem. Kvinden, som introducerede os for nøgen-sushi, Samantha Jones (Kim Cattrall), bliver nemlig ikke en del af den nye serie.
For efterhånden en del år siden gik rygterne på en tredje SATC-film, men som angiveligt aldrig blev til noget på grund af Kim Cattrall. Der kom yderligere kog i gryden, da Kim Cattrall offentligt fortalte, at hende og Sarah Jessica Parker aldrig havde været veninder.
Så snart det blev offentliggjort, at en ny SATC-serie var på vej, var det da også klart fra starten, at den ville blive uden skønne og provokerende Samantha Jones. Vi har derfor siden været spændte på, hvordan Samantha mon vil blive skrevet ud af manuskriptet – vil hun blive erstattet af en anden eller vil hun pludselig flytte til en paradis-ø sammen med en rig og flot mand? Nu har vi endelig fået svaret!
Læs også: Så stor er lønforskellen mellem fire veninder fra 'Sex and the City'
Ligesom i alle andres liv, så er det ikke alle venskaber, som holder hele livet – og venindernes venskab med Samantha Jones er desværre ovre for denne gang. Og det er altså sådan, at Samantha bliver skrevet ud af manuspriptet.
- Venskaber forgår, og nye venskaber opstår. Så jeg synes, at det er meget påvisende for, hvordan det virkelige liv er. De prøver at fortælle en ærlig historie om at være kvinde i 50’erne i New York City, så det hele skal føles ægte, og de venner du har som 30-årig er ikke nødvendigvis de samme, som du har, når du er 50," siger Casey Bloys fra HBO.
Selvom vi vil savne Samanthas frisindede, skøre og kærlige sind, så glæder vi os til at gense Carrie, Miranda og Charlotte i en helt ny SATC-serie… Som faktisk slet ikke kommer til at hedde ’Sex and the City’.
Den nye serie kommer selvfølgelig til at hedde: ’And Just Like That …’
Læs også: Zendaya tager karrieren til nye højder i ny lidenskabelig sort/hvid film
Hvis du ligesom os heller ikke kan vente med at gense de tre veninder, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 10 favoritlooks fra ’Sex and the City’.
Dette outfit havde Carrie Bradshaw på i sæson 5. Big flytter fra New York, og i den anledning shoppede Carrie amok. Daten blev pludseligt afbrudt, da Miranda skulle føde, og ligesom Carrie ankommer til hospitalet og Miranda krammer hende, går Mirandas vand, og Carries nye dyre sko bliver ødelagte.
Dette smukke sæt ankommer Carrie i, da hun i slutningen af sæson 6 flytter til Paris med sin russiske kunstner-kæreste.
Sådan så Sex and the City-pigerne ud midt i serien.
I 'Sex and the City - The Movie' skal Carrie giftes med Mr. Big, og det skulle være i en fantastisk brudekjole fra Vivienne Westwood.
Vi elsker denne kjole, som Carrie har tilsat perlekæde og nittebælte, og som hun har på i 'Sex and the City - The Movie'.
Da 'Sex and the City - The Movie' skulle laves, blev der ikke sparet på tøjet. Carries ikoniske hvide kjole var med til at give Halston Heritage et comeback, og vi er vilde med Charlottes gennemførte pink look.
Carrie og Aleksandr Petrovsky danser på en McDonald's, mens Carrie er iført drømmekjolen fra Oscar de la Renta. "My poetry", som Carrie kalder den.
Carrie kalder Mr. Big 'The Chrysler building', men her er vi helt vilde med hendes taske, som er formet som Eiffeltårnet. Vive la France!
Vi elsker Carries hyggetøj fra sæson 2. Især den fede Rolling Stones-tshirt, hun har på, på det øverste billede.
Sådan så Sex and the City-holdet ud, da de er samlet for sidste gang i serien: Samantha med kort hår og mange farver, Miranda i et sofistikeret look, Charlotte i Chanel og Carrie i vintagejakke med Carrie-halskæde og en lækker kjole. Suk, vi savner jer!