TALK OF TOWN

Sådan er forholdet mellem Brad Pitt og Jennifer Aniston i dag

Der var ramaskrig i Hollywood, da Brad Pitt tilbage i 2005 efterlod Jennifer Aniston til fordel for Angelina Jolie. I dag - femten år senere - er stemningen mellem det tidligere ægtepar overordentlig god.

Siden Brad Pitt og Jennifer Aniston tilbage i januar blev set sammen til årets SAG Awards, har internettet mildest talt været ved at koge over med teorier om, hvordan de to Hollywood-stjerners relation er i dag.

Til den årlige prisuddeling så der nemlig ud til at være særdeles god stemning mellem det tidligere ægtepar, der ellers endte deres forhold på noget turbulent vis, da Brad Pitt forelskede sig i Angelina Jolie under optagelserne til ’Mr. & Mrs. Smith’ og efterlod Jennifer med et knust hjerte.

LÆS OGSÅ: Denne video af Kardashian-søstrene går viralt

Tilbragte ferien sammen

Under prisuddelingen løb begge parter med en pris, og da de to glade og pjattende efterfølgende lykønskede hinanden, stimlede fotograferne sig sammen om dem.

Flere medier kunne da også efterfølgende afsløre, at det tidligere ægtepar angiveligt skulle have tilbragt juleferien op til awardshowet sammen, men hvad der egentlig var op og ned, vidste vist kun de to hovedpersoner selv.

View this post on Instagram

Reunited. @jenniferaniston

A post shared by Brad Pitt (@bradpittofflcial) on

Nær ven afslører: Sådan er Jennifer Anistons og Brad Pitts forhold i dag

Men nu kan vi endelig få stillet vores ’Brennifer’-nysgerrighed for en stund. Sangerinden Melissa Etheridge, som er en nær ven af Brad Pitt og Jennifer Aniston, delte nemlig et lille indblik i eks-ægteparrets relation, da hun for nylig deltog i det amerikanske late night-show ’Watch What Happens Live’ – og der var ingen tvivl om, hvilken af Brad Pitts tidligere udkårne hun heppede på, da hun jokende refererede til Angelina Jolie som ’hende, hvis navn ikke vil blive nævnt’:

- Ved du hvad, jeg elskede Brad og Jen sammen; de var smukke, sagde hun showets vært, Andy Cohen.

SE OGSÅ: Verdens bedst betalte skuespillerinde: Kan du kende hende? 

- Jeg tror altid, de vil forblive venner, for de er to meget specielle mennesker, som kan .. du ved, komme igennem alt sammen. Jeg håber, deres venskab holder. Det var kronede dag, som du sagde. Jeg husker de dage.

Efterfølgende har kilder tæt på Jennifer Aniston og Brad Pitt udtalt til US Weekly, at der intet romantisk er mellem de to, og at de ser det som en smule hysterisk, at flere fans er så opsatte på, at de skal finde sammen igen. 

Se klippet fra 'Watch What Happens Live' her:

LÆS OGSÅ: Brad Pitt: Det var gennem filmen, jeg lærte om verden