TALK OF TOWN

Sangterapi: Kendisser verden over synger samme sang

Et fænomen i Italien har fået kendisser verden over til at synge den samme sang. Håbet er, at deres stemmer kan bringe folk sammen i en svær tid.

'Imagine all the people, living for today', lyder de kendte strofer fra John Lennons 'Imagine'.

Og takket være den israelske skuespillerinde og model Gal Gadot kan du lige nu lytte til kendte verden over synge den populære sang. Håbet er, at det kan bringe folk sammen i en tid, hvor coronakrisen raser. 

LÆS OGSÅ: 10 tips: Sådan får du det bedste ud af at arbejde hjemmefra

Inspirerede andre kendte til at synge

Det hele startede, da Gal Gadots var på sin sjette dag i sin hjemmekarantæne.

- Jeg må sige, at de seneste dage har fået mig til at være en smule filosofisk, siger hun i starten af sin video og fortsætter:

- Denne her virus påvirker hele verden. Ligegyldigt hvem du er, hvor du er fra, så står vi alle sammen i det her.

Skuespillerinden fortæller, at hun har set en video fra Italien, hvor en mand spiller 'Imagine' fra sin altan, og den rørte hende dybt.

Hendes video inspirerede kendisser som Natalie Portman, Amy Adams, Cara Delevinge og Norah Jones til at filme sig selv synge den samme sang, og det kom der en rørende film ud af.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Se kendisserne synge 'Imagine' sammen - hver for sig:

LÆS OGSÅ: Dette billede af Harry og Meghan går verden rundt