TALK OF TOWN

Se de første billeder af Kristen Stewart som prinsesse Diana i ny portrætfilm

De første billeder af Kristen Stewart i rollen som prinsesse Diana er blevet offentliggjort – og sikke en lighed! Læs med her, når IN tager dig med bag om den nye portrætfilm, Spencer, og viser dig de første smugkig af Kristen som den populære prinsesse.

Over 20 år efter prinsesse Dianas tragiske død kigger vi stadig mod prinsesse Diana, når vi taler om vores tids helt store stilikoner. Lige fra hendes unikke tøjvalg til hendes kærlige væsen, er Diana ikke én, man lige glemmer. Vi forstår derfor også den store Diana-hype, der især er blusset op efter sidste sæson af The Crown, som skildrede det turbulente ægteskab med prins Charles.

Hvis du, ligesom os, heller ikke kan få nok af prinsessen, så er vi sikre på, at du vil er glad for nyheden om den nye portrætfilm, Spencer. Det er det amerikanske produktionsselskab, Neon, som står bag filmen, og med manuskriptforfatteren fra Peaky Blinders, Steven Knight, og instruktør, Pablo Larraín, er vi nok sikret et vaskeægte filmhit.

Filmens tidslinje tager os tilbage til en juleferie, der på trods af kun at være et udklip af tre dage giver stor indsigt i hvem hun var som person ud fra et større perspektiv. 

LÆS OGSÅ: Diana og Charles har indtaget scenen i The Crown - men hvad fiktion, og hvad er fakta?

Omdrejningspunktet for filmen er Dianas svære valg, om at lade sig skille fra Englands kommende konge. En beslutning, som selvfølgelig ville påvirke sine to sønner, prins William og prins Harry, hvorfor de også er en stor del af filmen.

-  Det essentielle er, når hun opdager, at det hun skal gøre er, at være den, som hun selv ønsker at være. Ikke hvad hun ønsker at være for andre, men for sig selv og for sine børn. Diana var mange ting, men mest af alt så var hun en fantastisk mor,” forklarer Larraín.

Neon har tidligere afsløret, at prinsesse Diana skulle spilles af den amerikanske skuespillerinde, Kristen Stewart. Og de fleste har ventet i spænding på at se Kristen Stewarts portrættering af prinsessen. Nu skal vi heldigvis ikke vente længere, for produktionsselskabet har endelig offentliggjort de første billeder.

De første billeder af Kristen Stewart i rollen som prinsesse Diana

Foto: Neon

Efter planen udkommer Spencer i løbet af efteråret, og vi er spændte på at se hvem, der skal portrættere resten af den royale familie. 

LÆS OGSÅ: Dianas liv i billeder

Imens du venter på om den kommende film, så har vi samlet et galleri herunder med nogle af prinsesse Dianas mest ikoniske outfits.

20 looks fra Prinsesse Diana