TALK OF TOWN

Spice Girls gør comeback med stor genforeningsturné

Det populære pigeband fra 1990’erne har endnu en gang fundet mikrofonerne frem og er klar til at stige op på den store scene. Her lover de ekstra spice til fans verden over.

I 2019 overraskede det nostalgiske pigeband ’Spice Girls’ fans verden over med en stor genforeningsturné.

Dengang var det over et årti siden, at kvinderne sidst havde spillet sammen, men endelig kunne Melanie Brown, Melanie Chisholm, Emma Bunton og Geri Halliwell igen optræde med de sprøde hits ’Wannabe’, ’Mama’ og ’Say You’ll Be There’. Den eneste, der ikke deltog i genforeningsfesten, var det femte bandmedlem Victoria Beckham.

Se dem på deres turné i 2019 lige her:

Længes efter at optræde

Spice Girls’ genforeningsturné gik over al forventning, så de fire sangerinder lagde hurtig hovederne sammen for at planlægge endnu en turné - men så kom corona og satte en stopper for alle planerne.

De fire bandmedlemmer har dog endnu ikke lagt drømmen på hylden. Emma Bunton afslørede nemlig i et interview, at de venter på at komme i gang igen. Det skriver Music.News.com.

- Vi er begyndt at tale om at optræde igen. Vi vil gerne i gang, men vi venter på, at det er sikkert, fortæller Emma Bunton.

Allerede tilbage i januar fortalte Melanie Chisholm, hvor meget gruppen ser frem til at stå på den store scene igen.

- Vi længes efter at komme tilbage på scenen. Det er højt på dagsordenen for os piger. Siden vi var på turné i 2019, har vi haft lyst til at lave endnu flere shows, men desværre er det ikke noget, der kommer til at ske i år, fortalte hun.

Læs også: Her er 21 festivaler, du skal deltage i denne sommer

En særlig koncert i vente

Melanie Chisholm kunne også afsløre, at gruppen har nogle store planer i vente. Deres allerførste debut-single 'Wannabe' udkom i 1996, og det er præcis 25 år siden. Derfor vil de markere deres 25-års jubilæum med et brav af en koncert.

- Vi arbejder på nogle meget spændende ideer, som jeg ikke kan afsløre mere om lige nu. Men vi vil bestemt fejre de 25 år, og vi vil fejre det på den bedst mulige måde. Det bliver vildt, fortæller Melanie C.

Om de fire Spice Girls kommer til at give den gas på en scene i år, må tiden vise. Men en ting er sikkert, vi glæder os til igen at skråle med på de klassiske 90’er hits!

Læs også: Fra Dodo and the Dodos til Alphabeat: Kan du huske disse mindeværdige fodboldsange?

Læs mere om: