Filmfestival i Cannes
Foto: AOP
TALK OF TOWN

Torsdags-10’er | De bedste kjoler fra filmfestival i Cannes

Stor, større, Cannes. Filmfestival i Cannes er ikke for minimalister og bly violer. Pailletter, fjer, meterlange slæb og alle regnbuens farver fylder den røde løber – se de 10 smukkeste kjoler nogensinde her.

I næste uge bliver Cannes igen til verdens mest glamourøse plet på verdenskortet. Der indtager filmstjerner og modeller den franske badeby til årets filmfestival.

Der er tradition for, at de kunstneriske, europæiske film løber med de store priser på filmfestival i Cannes. Men når det gælder den røde løber, er det ’go big or go home’ på Rivieraen. På den røde løber er der ikke noget, der er underspillet eller afdæmpet. Her dukker stjernerne op i skrud, der får selv Oscar-uddeling og Met Gala til at blegne.

LÆS OGSÅ: Alle kjolerne fra filmfestival i Cannes 2016

I galleriet kan du se 10 af de største, smukkeste og mest ’tab kæben’-agtige kjoler, der er blevet luftet foran Palais des festivals de senere år – blandt andet det Dior-skrud, som Diane Kruger troppede op i i 2012, som må kandidere til titlen ’mest opsigtsvækkende og imponerende kjole nogensinde’.

Franske modehuse er – selvfølgelig – i traditionelt stærkt repræsenteret i Cannes; i galleriet kan du også nyde Charlize Theron i den smukkeste gule Dior og den kinesiske stjerne Zhang Ziyi i en Chanel-haute couture-drøm fra 2013.

LÆS OGSÅ: 10 smukke looks fra Diane Kruger

Se de tre kjoler og syv andre spektakulære Cannes-skrud i galleriet her:

De smukkeste kjoler fra Cannes Filmfestival

Tilmeld dig INs nyhedsbrev