TALK OF TOWN

Tv-serien ’Venner’ bliver til Lego-klodser

I anledning af den ikoniske tv-series 25 års jubilæum bliver vennerne forvandlet til Lego-klodser. Kender du nogen, der ville elske det?

Du skal stadig kigge langt efter en reboot af den populære serie ’Venner’, men kæmpe fans kan nu glæde sig til et samlesæt, der taler til nostalgien.

LÆS OGSÅ: Beverly Hills 90210 vender tilbage - se traileren her

Danske Lego har forvandlet Central Perk til et byggesæt med 1.079 klodser. Ud over den lille kopi af cafeen, som danner ramme for mange scener i serien, får du også små Lego-versioner af Ross, Rachel, Monica, Chandler, Joey og Phoebe – og Gunther, som langer kaffe over disken.

- Lego-byggere kan også genskabe scenen, hvor Phoebe Buffay optrådte med sine sange (og Ross Geller engang spillede på sit keyboard), ligesom sættet også indeholder en kage-montre, et menukort og andre autentiske elementer fra serien, lyder det fra Lego i en pressemeddelse.

’Venner’ fik premiere d. 22. september 1994. Fans kan få fingrene i samlesættet fra Lego d. 1. september.

LÆS OGSÅ: Hvor blev dit ungdomscrush af?

Læs mere om: