TALK OF TOWN

We care! Melania Trumps omdiskuterede tøjvalg møder protest

I sidste uge glødede debatten over præsidentfruens besynderlige tøjvalg, da hun besøgte migrantbørn. Nu spirer protesttøjet op. Men hvem kommunikerer årets mest omdiskuterede jakke egentlig til?

Det var noget helt forkert, der trak overskrifter, da Melania Trump besøgte en lejr for migrantbørn i sidste uge. Præsidentfruen var iklædt en jakke fra Zara med teksten ”I really don’t care, do you?” (”Jeg er virkelig ligeglad, er du?”) skrevet på ryggen.

Nu hopper kendte verden over i protesttøjet – hjemmelavede jakker med positive budskaber. Tøjbrandet Wildfox har endda produceret en protestjakke, hvor hele overskuddet går til migrantbørn. Se nogle af protesterne herunder:

Jakken er hurtigt blevet årets mest diskuterede overtøj, men en af diskussioner handler også om, hvem jakken sender et budskab til? Er det provokerende budskab henvendt til migrantbørnene, medierne eller til hendes mand, præsident Donald Trump.

LÆS OGSÅ: Derfor gik Golden Globes helt i sort

En ting er sikkert. Melania Trump efterlader ikke hendes påklædning til tilfældighederne. USA-ekspert Sarah von Essen er ikke i tvivl om, at førstedamens påklædning fungerer som en kommunikation. Det er heller ikke første gang Melania Trumps påklædning får spekulationerne til at gløde på de sociale medier. Under en kandidatdebat mellem Donald Trump og Hillary Clinton bar Melania en pink skjorte med en såkaldt pussy bow bundet om halsen. Var den en subtil reference til Trumps ’grab them by the pussy’-skandale?

Det er derfor nærliggende at tro, at Melania Trump med ”I really don’t care”-frakken kommunikerer et budskab. Men ikke til migrantbørnene. Derimod til hendes mand.

LÆS OGSÅ: Kærlighed, kaos og kvindekamp - 11 højepunkter fra 2017

Læs mere om: