WEEKEND

10 af de bedste LGBTQ+ film, du kan streame lige nu

I anledningen af Pride har vi fundet 10 af de bedste LGBTQ+ film, der kan uddanne os, røre os og ikke mindst skildrer LGBTQ+-miljøet fra forskellige synsvinkler og tidsaldre.

Film kan gøre os målløse og fulde af følelser. De kan få os til at græde eller grine. Men vigtigst af alt, kan film give minoriteter en stemme, der kan videreformidle og skildre svære emner som LGBTQ+-miljøets mangeårige kamp for lige rettigheder.

Vi har her samlet 10 film, lige fra de banebrydende klassikere såsom ’Brokeback Mountain’ til mere moderne fortællinger som ’Call Me By Your Name’ samt dokumentaren ’Disclosure’, der alle belyser LGBTQ+-miljøet fra forskellige vinkler.

Læs også: Disse fire film og serier, skal du se i juli

10 LGBTQ+ film

1. Disclosure (2020)

Dokumentaren ‘Disclosure’ dykker ned i tv- og filmindustriens skildring af transsamfundet, og hvordan transpersoner har påvirket den amerikanske kultur.

Laverne Cox og flere andre transpersoner, filmskabere og historikere medvirker i dokumentaren, hvor Laverne Cox blandt andet fortæller, hvordan hendes liv er et dybdegående eksempel på, hvad repræsentation kan gøre.

Se ’Disclosure’ på Netflix lige nu.

2. Call Me By Your Name (2017)

Hvad der starter som et køligt venskab mellem to mænd blomstrer hurtigt op, og bliver til en kærlighedsaffære i det smukke Italien med en uundgåelig udløbsdato.

Filmen er baseret på André Acimans roman ’Call Me By Your Name’, og har Timothée Chalamet og Armie Hammer i hovedrollerne. 

’Call Me By Your Name’ kan ses på Viaplay.

3. Love, Simon (2018)

Mange film er blevet kritiseret for at bruge skuespillere, der er ikke er en del af LGBTQ+-miljøet. Filmen ’Love, Simon’ har taget den kritik til eftertanke og har både en queer skuespiller i hovedrollen og en queer instruktør.

Filmen skildrer den 17-årige Simon Spier, da han prøver at finde ud af, om han skal fortælle sin omgangskreds og familie, at han er homoseksuel. Filmen viser, at selvom du vokser op i et støttende miljø, kan det at "komme ud" vise sig at være både udfordrende og livsændrende.

Se ’Love, Simon’ på Disney+.

4. Alex Strangelove (2018)

Alex Truelove går i gymnasiet. Han er klassepræsident, får fremragende karakterer og har en smuk kæreste. Men da han møder homoseksuelle Elliot begynder alt, hvad Alex troede han vidste, at ændre sig.

Filmen giver et charmerende og ærligt blik på seksuel- og selvudforskning på et tidspunkt i livet, der allerede synes forvirrende nok.

’Alex Strangelove’ kan ses på Netflix.

5. Carol (2015)

Cate Blanchett og Rooney Mara spiller overfor hinanden i denne smertefulde og smukke film om kærlighed mod alle odds i 50’ernes New York.

En skildring af kærlighed mellem to kvinder er sjælden at se i en stor Hollywood-produktion, men ’Carol’ satte baren for alle fremtidige LGBTQ+-film.

Se ’Carol’ på Viaplay.

Læs også: Her er betydningen af de 20 LGBTQ+ Pride-flag

6. God’s Own Country (2017)

Den britiske film ’God’s Own Country’ er en overbevisende kærlighedshistorie om en ung fårebonde i Yorkshire, hvis liv forandres af en rumænsk mand. 

Filmen havde premiere midt i den syriske flygtningekrise, og bliver opfattet endnu mere gribende på grund af den måde, den humaniserer flygtninge på.

Se ’God’s Own Country’ på Viaplay.

7. I am Michael (2015)

‘I Am Michael’ skildrer det komplekse og skumle område, når homoseksualitet og kirkens normer krydser hinanden.

Filmen fortæller den utrolige - og sande - historie om Michael Glatze (James Franco), en højtprofileret, amerikansk, homoseksuel aktivist, der pludslig blev en heteroseksuel, anti-homoseksuel, kristen præst.

’I am Michael’ kan streames på Netflix.

8. Brokeback Mountain (2005)

’Brokeback Mountain’ siges at være den første store mainstream queer-film. Heath Ledger og Jake Gyllenhaal portrætterer to cowboys, der mødes i 60’erne og udvikler et hemmeligt og forbudt kærlighedsforhold til hinanden.

Filmen følger de to mænd gennem hele deres liv, hvor skammen omkring åbenlys homoseksualitet i Amerika på det pågældende tidspunkt er hjerteskærende.

Se ’Brokeback Mountain’ på Viaplay.

9. Moonlight (2016)

Baseret på teaterstykket ’In Moonlight Black Boys Look Blue’ følger filmen ’Moonlight’ den unge afroamerikanske dreng, Chiron, gennem sin opvækst i Miami, hvor han begiver sig ud på en hård selvopfattelses-rejse. 

Filmen udforsker desuden ideer om maskulinitet, undertrykkelse og identiteter, og så viser den det uhyggelige, men sande, billede af hvordan det er at være en homoseksuel sort mand i USA.

’Moonlight’ kan ses på Netflix.

10. A Fantastic Woman (2017)

Denne Golden Globe-nominerede og Oscar-vindende chilenske film fortæller historien om Marina (Daniela Vega), en transkønnet kvinde, hvis ældre partner, Orlando, pludselig dør.

I kølvandet er hun nu nødt til at konfrontere sin transfobiske familie og Orlandos ekskone, der forsøger at undgå hende ved at forbyde hende at deltage i begravelsen.

Vega blev i 2018 repræsenteret på Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer, for hendes forbløffende og rå ydeevne til at lave ærlige og gribende film. 

’A Fantastic Woman’ kan streames på Viaplay.

Læs også: 3 serier, du skal se lige nu

Læs mere om: