WEEKEND

10 kendtes allerførste røde løber

Alting har en begyndelse. Også skuespillernes jetset liv. Vi har været en tur i arkivet og fundet billeder af 10 kendissers allerførste tur på den røde løber.

Om du er en Hollywoodstjerne eller ej, så er al begyndelse nervepirrende og svært. Også når det kommer til at gå ned af et langt rødt tæppe imens man ter sig på bedst mulig vis.

Læs også: Alt du skal vide om #FreeBritney-bevægelsen

Vi har været en tur i arkivet for at mindes 10 stjerners spæde start på den nervepirrende røde løber. Husker du nogle af de nedenstående rød løber-debuter? 

10 stjerners debut på den røde løber

Tom Cruise

Den 19-årige Tom Crusie deltog i premieren på 'Taps’ i 1981, som var hans debut i en spillefilm. Han trådte dengang ud på den røde løber med sin daværende kæreste, Heather Locklear. Kort tid efter hans debut eksploderede Cruises berømthed da han blev medlem af Hollywoods 'Brat Pack' sammen med andre teenageskuespillere som Rob Lowe og Emilio Estevez.

Brad Pitt

På trods af at han medvirkede i tv-serier som ’Growing Pains’ i slutningen af 80’erne, landede Brad Pitt først sin første store filmrolle i 1991, da han medvirkede i ’Thelma and Louise’. Men han debuterede faktisk på den røde løber længe før. I 1988 var den dengang 25-årige Pitt nemlig til premieren på ’Red Heat’ i læderjakke og store briller.

Leonardo DiCaprio

Leonardo DiCaprio startede sin karriere på tv, før han gik over til film i begyndelsen af 90’erne. I 1989 debuterede den kun 15-årige DiCaprio på den røde løber, da han deltog i en TJ Martell Music-begivenhed, et par år før han medvirkede i serien ’Growing Pains’.

Jennifer Aniston

Inden Anistons berømmelse nåede toppunket, medvirkede hun i NBC’s tv-serie ’Ferris Bueller’. I 1990 deltog den unge Aniston i en netværksfest som følge af serien, som faktisk endte med at bane vejen til rollen som Rachel Green.

Læs også: Disse skuespillere skulle have været castet til ’Friends’

Reese Witherspoon

En 15-årig Reese Witherspoon debuterede på den røde løber i 1991 ved premieren på hendes første film ’The Man in The Moon’, hvor hun var iført en smuk blomstret tank top og sorte cowboystøvler.

Gwyneth Paltrow

Nogle af Hollywoods største stjerner debuterede faktisk på den røde løber sammen med deres forældre. I 1991 deltog Gwyneth Paltrow f.eks. sammen med sin mor, Blythe Danner, til premieren på ’The Prince of Tides’, hvor Danner medvirkede.

Kristen Dunst

Kristen Dunst debuterede i 1994 på den røde løber, da hun som 11-årig - med fine lyse krøller - trådte ud på den røde løber til premieren på ’Interview with the vampire’, som også havde stjerner som Tom Cruise og Brad Pitt på rollelisten.

Natalie Portmann

Natalie Portmann debuterede i en alder af 12 år på den røde løber under premieren på ’Leon the Professional’ i 1994, hvor hun blandt andet var iført en hvid pelsjakke med store sorte pletter og selvfølgelig sit genkendelige store smil.

Scarlett Johansson

Børneskuespillerinden fik sin filmdebut i 1994, da hun fik en mindre rolle i filmen ’North’. Men det var faktisk først to år senere, at Scarlett Johansson debuterede på den røde løber, da hun medvirkede i filmen ’Manny & Lo’.

Emma Watson

Emma Watson var sød og elegant, da hun efter sin medvirken i ’Harry Potter og de vise sten’ mødte op på sin første røde løber i 2001 i en alder af blot 11 år.

Læs også: Hun skulle rigtigt have haft hovedrollen i 'The Devil Wears Prada'