WEEKEND

15 fejl i film og tv-serier, der ikke er til at overse

Som det er med de fleste fejl, så går de sjældent ubemærket hen, og enten kan man lade som om, at de er meningen, eller også kan man håbe på, at ingen lægger mærke til det. Vi har samlet 15 af de mest bemærkelsesværdige tv-fejl fra bl.a. Titanic, Friends, Star Wars og mange flere.

Uanset hvor mange penge, kræfter og tid, der lægges i selv de bedste og mest gennemarbejdede film og serier, så er der næsten altid en skarp seer eller to til at spotte, når colaen pludseligt er skiftet ud med en Fanta, tidslinjen ikke passer, eller når babyen, meget tydeligt, er en dukke. 

Og vi kender alle sammen de personer, der kan få selv de dygtigste og mest kompetente instruktører til at ryste lidt i bukserne, fordi de med deres skarpe øje altid er klar til at spotte en enkel eller to svupsere i vores yndlingsfilm- eller serier. På den ene side er den ven god, for det kan være ret underholdende at spotte filmfejl, lige indtil man selv bliver en af dem, der spoler tilbage 20 gange for at tjekke om pizzaen lå i højre eller venstre side af billedet... 

LÆS OGSÅ: Månedens must-see film

Ligemeget hvad, så kan det være ret underholdende at spotte de små fejl, der viser sig hist og pist og som næsten er for gode (eller dumme?) til at være sande. 

Se med her, hvor vi har samlet 15 af de mest bemærkelsesværdige tv-fejl 

1. American Sniper (2014) og den falske baby

Når det kommer til nyfødte babyer i film, bruges der ofte dukker. Men for at give den mest ”ægte” babyoplevelse kræves der en masse strategiske filmvinkler, forud indspillet babygråd mm. Den strategi droppede American Sniper simpelthen, og enten har de tænkt ”det ser godt ud det her” eller også gad de bare ikke bruge mere tid på, at få den baby til at se levende ud. Det er hvert fald soleklart, at Bradley Cooper bærer rundt på en temmelig tavs, stiv dukke, der i den ellers ret intense og seriøse scene, gør det svært ikke at grine. Men Bradley Cooper er heldigvis altid lækker!

2. 'The Dark Knight Rises' (2012)

Der er ikke meget dårligt at sige om Batman-filmene, og slet ikke i denne hvor Batman og Catwoman har slået sig sammen og er oppe at slås mod de onde. Den har fået hele armen, kan man se, når manden i venstre hjørne pludseligt bliver slået omkuld.. af sig selv eller?

3. 'Knowing' (2009)

Vinkler er alt - især når det kommer til de helt store scener, hvor man sidder på kanten af sofaen og har glemt at trække vejret i 5 minutter. Man ved ’something is up’, når Nicolas Cage går mod politimanden, og de taler sammen lige indtil, politimanden træder tilbage med frygt i øjnene over det syn, han ser lige bagved Cage, men da Cage vender sig om, kommer flyet bragende mod ham.... fra højre side? Ehm, okay? 

4. Breaking Bad (2008-2013)

Den berygtede pizza-på-taget-scene fra Breaking Bad medførte også lidt spekulationer: Pizzaen blev efterladt på taget i hele episoden - men placeringen var anderledes i næsten hvert skud. På et tidspunkt fik den endda tilført lidt ekstra pepperoni på toppen – lækkert!

5. 'Terminator 3: Rise of the Machines' (2003)

Hvis du holder nøje øje, vil du bemærke at numrene på John Connors fly er forskellige, fra han boarder, og når han er i luften. Før start er identifikationsnummeret N3035C, og når han er i luften, er det N3413F.

6. 'The Last Samurai' (2003)

Der er altid risiko for at komme lidt ekstra til skade på film-settet, og det sker også her i The Last Samurai, hvor Tom Cruises karakter rider ind på en hest, og da han træder ned fra hesten, giver den et ordentlig los lige i maven på en af statisterne i højre side. Av, stakkel!

7. Mr. Nanny (1993)

Mens Hulk Hogans karakter kører på sin motorcykel langs havet, er der et øjeblik (på 16 sekunder), hvor vi ser en person kaste sin hund i vandet. Det ser ikke ud til, at det var meningen, at det skulle være med, men det blev stadig til den endelige version af filmen. Hvad sker der?

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

8. 'Back to the Future Part III' (1990)

Verne Brown, den yngste dreng, der står ved siden af ​​hunden, bevæger på et tidspunkt sin hånd på en måde, hvor det er lidt svært at afgøre, om det var noget, der blev overset i redigeringen eller om det et slags skjult tegn…

9. 'Fresh Prince of Bel Air' (1990-1996)

Dårlig scenografi kan indimellem være årsagen til nogle lidt mere iøjenfaldende tv-fejl. I den første episode af The Fresh Prince of Bel Air hæfter Will en plakat til en meget, ja hvad skal vi kalde det, 'shaky' væg. Læg mærke til at hele scenen ryster, på trods af at han kun rører væggen meget blidt.

10. 'Commando' (1985)

Under en intens biljagt bliver John Matrixs gule Porsche rimeligt forslået. Men da han kører væk efter hændelsen, ser bilen ud som om den er splinterny. Vildt alligevel!

11. 'Star Wars: A New Hope' (1977)

Mens de jagter Luke, Leia og Han Solo i den første Star Wars-film, bryder en gruppe Stormtroopere en dør op. Det eneste problem er bare, at døren ikke åbner helt, og en af ​​Stormtrooperne støder hovedet på døren, mens han går igennem. Ulykken gik ikke ubemærket hen af ​​instruktør George Lucas, der tilføjede en "boink" -lyd for at få fejlen til at se ud som om, at den var instrueret.

12. Pretty Woman (1990)

Under en scene i Pretty Woman spiser Julia Roberts en croissant, som i sekundet efter er en pandekage. Hun må have spist helt afsindigt stærkt i de 2 sekunder, kameraet filmede hen på hendes co-star, Richard Gere. 

LÆS OGSÅ: 12 kendte, du ikke vidste var adopterede

13. Friends (1994-2004)

Friends-fansene har igennem tiden spottet op til flere fejl i de mange sæsoner af yndlingsserien – nogle mere bemærkelsesværdige end andre. Og når Friends-karaterenes stand-ins bliver lidt for tydelige, så er fansene ikke langsomme til at spotte det.

LÆS OGSÅ: 30 facts om tv-serien 'Friends', du ikke kendte

14. Titanic (1998)

Også i den smukke film, Titanic, er det indimellem gået lidt for stærkt. Bl.a. i den berømte scene hvor Leonardo DiCaprio maler Rose (Kate Winslet) og beder hende om at ligge sig over i sengen, hvilket faktisk var en fejl, men han korrigerer sig selv i scenen og siger sofaen i stedet, hvilket instruktøren synes var perfekt, så de beholdte scenen. Den og en masse andre småfejl kan du se i følgende klip. Det ændrer dog ikke på, at det stadig er en af verdens bedste kærlighedshistorier! Punktum. 

15. 'Malcolm in the Middle' (2000-2006)

I scenen fra Malcolm in the Middle, kan du se en fra kamera-crewet løfte en kjole fra en spand vand og aflevere den til Jane Kaczmareks karakter, Lois. Ups!

Læs mere om: