WEEKEND

26 ikoniske brudekjoler fra film og tv

Når kvinder på det store lærred skal giftes, er det ofte i ekstravagante og elegante brudekjoler. Vi har samlet 26 af de smukkeste og mest mindeværdige brudekjoler fra film og tv-serier lige her.

Bryllupper i film og tv-serier er altid fyldt med kærlighed og drama, men ud over kærligheden og dramaet, så er der altid én ting, der stjæler scenen: brudekjolen.

Skal du giftes i den nærmeste fremtid, kan det muligvis være en god idé, at lade dig inspirere af de mange smukke brudekjoler fra diverse film eller tv-serier.

Læs også: De vildeste bryllupstraditioner i verden

Vi har her samlet de mest mindeværdige og ikoniske tv- og filmbrudekjoler.

26 ikoniske tv- og filmbrudekjoler

1. Carrie - ’Sex and the City’

Mange kender scenen fra ’Sex and the City’-filmen, hvor Carrie angriber Big med sin brudebuket, da han efterlader hende ved alteret. Brudekjolen fra Vivienne Westwood er en af de mest ikoniske brudekjoler, og vi forstår godt Carries glæde, da hun modtager den smukke kjole i gave fra designeren selv.

2. Sophie – ’Mamma Mia’

Amanda Seyfried bliver i film-muscialen ’Mamma Mia’ gift på bedste græsk vis. Hendes kjole er lige så elegant og sommerlig, som brylluppet udstråler, og det giver os lyst til, at rejse væk til en græsk ø lige med det samme.

3. Diana - 'The Crown'

Diana bliver i serien 'The Crown' spillet af Emma Corrin, og vi kan ikke andet end beundre, hvordan Emma ligner Diana på en prik i den smukkeste gengivelse de ikoniske brudekjole. 

4. Rachel – ’Suits’

Når du forestiller dig Meghan Markle i en brudekjole, er det højest sandsynligt den skræddersyede Givenchy-brudekjole, som hun bar under sin vielse med prins Harry. Men faktisk er hun blevet gift før, dog på det store lærred. Her blev hun som karakteren Rachel i serien ’Suits’ gift i en ærmeløs og meget elegant kjole med v-hals. 

5. Miranda – ’Sex and the City’

Miranda Hobbes er kendt som hende, der gør tingene på sin helt egen måde i ’Sex and the City’. Hendes bryllup med Steve er heller ingen undtagelse, da hun bliver gift i et rødt veloursæt med en brudebuket af efterårsblade.

Læs også: Alt du skal vide om, at være bryllupsgæst

6. Rachel – ’Friends’

Vi møder Rachel i noget af et skrud i første afsnit af serien ’Friends’. Hun er i denne episode iført en brudekjole med et meget mindeværdigt slør, fordi hun er stukket af fra sit bryllup med tandlægen Barry Farber.

7. Margarat - 'The Proposal'

I en kjole der går i arv, går Sandra Bullock op ad kirkegulvet i filmen 'The Proposal'. Kjolen var primært af silke og havde smukke deltajer broderet foran, hvilket gav den et helt perfekt vintage look. 

8. Maggie – ’Runaway Bride’

Julie Roberts spillede i 1999 Maggie i ’Runaway Bride’. Hendes kjole var så voluminøs og smuk, at man ikke lagde mærke til, at hun bar sneakers under den.

9. Jo Stockton - ’Funny Face’

Audrey Hepburn har haft mange ikoniske foutfits på i hendes lange filmkarriere - herunder denne korte Givenchy-brudekjole af satin og tyl i filmen ’Funny Face’ fra 1957.

10. Kathrine Banks – ’Father of the Bride’

Elizabeth Taylors brudekjole skuffede bestemt ikke, da hun spillede Kathrine Banks i filmen ’Father of the Bride’ i 1950. Kombinationen af silke, knapper og blonde er så unik, at vi ikke tror, vi har set noget lignende hverken før eller siden.

11. Araminta – ’Crazy Rich Asians’

Det er ligesom et eventyr, da Araminta i 'Crazy Rich Asians' træder ud på hvad, der ligner overfladen af flod. Hendes ben og fødder er dækket af glitter, der matcher den evntyrlige kjole, hvilket giver os lyst til også, at blive gift uden sko på. 

12. Allie – ’The Notebook’

Allies, Rachel McAdams, brudekjole i filmen ’The Notebook’ er bestemt et gensyn værd. Kjolen bestod primært af blonder og med off-shoulder, som gav den et mere moderne look.

13. Rose – ’Downtown Abbey’

Bryllupskjoler fra en tidligere æra er ofte meget detaljerede og elegante på samme tid. Se blot denne kjole som Lily James bærer som Rose i tv-serien ’Downtown Abbey’. En elegant, dog detaljeret kjole, af silke med perler og tyl.

14. Juliet – ’Romeo + Juliet’

Historien om Romeo og Julie vil altid være en af de mest romantiske historier nogensinde. I filmen ’Romeo + Juliet’ bærer Claire Danes, i sin rolle som Juliet, en tætsiddende brudekjole med knapperne elegant placeret foran.

15. Den unge dronning Elizabeth II - 'The Crown'

Claire Foy spiller den unge dronning Elizabeth II i serien 'The Crown'. Brudekjolen er en nøjagtig kopi af den dronning Elizabeth II bar, da hun giftede sig med prins Phillip i 1947. Og selvom man kun ser den i 9 minutter i seriens første episode, er den ikke til at tage øjnene fra. 

16. Maria – ’The Sound of Music’

Den musikalske klassiker ‘The Sound of Music’ indebar ikke blot smuk musik, men også Marias (Julie Andrew) klassiske og sofistikerede brudekjole.

17. Bella – ’The Twilight Saga: Breaking Dawn, part 1'

Da tredje film om vampyren Edward og den uskyldige Bella sluttede, var der mange spekulationer om, hvordan Bellas brudekjole ville komme til at se ud. Brudekjolen endte med, at blive designet af den venezuelansk-amerikanske modedesigner Carolina Herrera. Kjole indeholdt mange fine detaljer - især på ryggen.

Læs også: Nu vender MET Gala tilbage

18. Juliet – ’Love Actually’

Bryllupsscenen i ’Love Actually’ skal langt fra undervurderes. Keira Knightley, der spiller den unge Juliet, bliver nemlig gift i en smuk hvid transparent kjole med fjer syet i halsen.

19. Sansa Stark – ’Game of Thrones’

Hvis vi skal nævne endnu en utraditionel brudekjole, bliver vi selvfølgelig nødt til at fremhæve Sansa Starks brudekjole i ’Game of Thrones’.  Hendes kjole lignende nemlig noget fra fremtiden med smukke mønstre og forskellige nuancer af guld.

20. Paige – ’The Vow’

I filmen 'The Vow' vælger Paige (Rachel McAdams) at gifte sig med Leo (Channing Tatum) i et 60’er inspireret look, nemlig en kort lyserød brudekjole med et matchende slør.

21. Naomi – ’The Wolf of Wall Street’

Leonardo DiCaprio, Jordan, og Margot Robbie, Naomi, har et kort og turbulent ægteskab i filmen ’The Wolf of Wall Street’. Selvom det fiktive ægteskab var kortvarigt, går Margot Robbies brudekjole over i film-historien.

22. Adaline – ’The Age of Adaline’

Blake Lively ses her i en betagende brudekjole i ’The Age of Adaline’, denne gang i en flødefarvet vintage-kjole.

Læs også: 12 skuespillere, der hader deres mest ikoniske roller

23. Cece – ’New Girl’

Da Cece og Schmidt endelig erklærer deres kærlighed til hinanden i tv-serien ’New Girl’, bærer Cece en smuk guld-sari og en rød/hvid blomsterkrans, mens Schmidt har et solbrunt jakkesæt på, der matcher Ceces kjole.

24. Scarlett O’Hara – ’Gone with the wind’

I filmen ’Gone with the wind’ ville Scarlett O’Hara først og fremmest giftes i sin moders brudekjole. For det andet var kjolen lavet af gardiner, hvilket gør den ekstrem ikonisk.

25. Anastasia Steel – ‘Fifty Shades - Freed’

Ligesom Bellas kjole i ’Twilight’, var Anastasia Steels brudekjole også meget omtalt inden den sidste film om Christian Grey og Anastasia Steels forhold havde premiere. Brudekjolen blev designet af Monique Lhuillier, og bestod primært af blonder og tyl, samt elegante detaljer ned lands ryggen.

26. Victoria – ‘The Young Victoria’

Gengivelsen af droning Victorias brudekjole fra det 17. århundrede blev i filmen ’The Young Victoria’ båret af Emily Blunt i rollen, som monarken, der faktisk startede hele trenden med de hvide brudekjoler.

Læs også: Fem hollywood-skilsmisser, der har skabt mest omtale

Læs mere om: