3 gode steder til Aperol Spritz
Foto: AOP
WEEKEND

4 Aperol Spritz-spots til sensommeren

Hvor skal du drikke din sidste Aperol Spritz inden, at sommeren går på hæld? Vi giver dig fire gode steder i København og Aarhus, hvor du kan nyde sommerens hotteste drink i sensommersolen.

Lad sommeren strække sig så længe som muligt og nyd din Aperol Spritz i den lune aftensol. Vi har fundet fire gode spots i København og Aarhus, hvor du kan slukke tørsten i den populære sommerdrink.  

4 Aperol Spritz-spots til sensommeren

Riga
På Riga får du ægte Vesterbro-stemning og ikke mindst aftensol – en vigtig faktor, når du skal nyde din Aperol Spritz udenfor. Den lille bar, der ligger mellem Litauens Plads og den gamle Getshemane Kirke, har nemlig den skønneste solbeskinnede terrasse, hvor du udover din orange drink også kan nyde små anretninger.

Riga, Dannebrogsgade 53, 1660 København V

Et opslag delt af Riga (@rigaboden) den

Pica Pica
I Aarhus kan du få Aperol Spritz med et spansk strejf. På vinbodegaen Pica Pica blander de nemlig aperolen med cava i stedet for italiensk prosseco, hvilket giver en mere frisk og mindre sød drink. Slå dig ned på den grønne plet foran vinbaren, hvor stearinlys og lyskæder tager over, når solen er gået ned.

Pica Pica, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

LÆS OGSÅ: Alternativ til Aperol Spritz? Prøv rosévin med Aperol-sorbet

Toldboden
Nyd udsigten til Operaen fra den gamle færgeterminal Toldboden i Københavns havn. Her kan du slænge dig i bløde klapstole, høre bølgerne skvulpe og nyde den maritime stemning, mens du fordøjer sommerens oplevelser og måske supplere din drink med lidt lækkert fra Toldbodens grill.

Toldboden, Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K

Et opslag delt af Toldboden (@toldbodencph) den

Undici
Undici på Christianshavn åbnede i sommeren 2018 med en Aperol-terrasse (!) som deres salgsargument. Nyd den karakteristiske orange drink på terrassen, og få også lige en bid mad med. Bag Undici står nemlig den samme trio, som har det populære christianshavner spisested Ankt Annæ 8, lalala i Strandgade og 20A i Ravnsborggade. Menuen på Undici er italiensk og byder blandt andet på frisklavede pastaretter, friske grøntsager, fisk og skaldyr.

Undici, Wilders Plads 11, 1403 København K

Et opslag delt af undici (@undici_cph) den

LÆS OGSÅ: 100-årig kvinde: rosévin er hemmeligheden bag et langt liv

Læs mere om: