9 ting du ikke vidste om Marilyn Monroe
Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions
WEEKEND

9 ting du ikke vidste om Marilyn Monroe

Selv om det i år var 70 år siden, Marilyn Monroe fik sin debut som ‘telefonpige’ i ‘The Shocking Miss Pilgrim’, funkler hendes stjerne stadig på Hollywoods himmel. Her får du 9 anekdoter om det blonde ikon, som du måske ikke kendte.

9 ting skal vide om Marilyn Monroe

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

1. Baseballstjernen Joe DiMaggio, som var gift med Marilyn fra 1954 til 1955, sendte roser til hendes gravsted tre gange om ugen, i 20 år efter hun døde. Han blev aldrig gift igen, og det forlyder, at han på sit dødsleje i 1999 sagde til en ven, at ’nu skal jeg endelig se Marilyn igen’.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

2. Hun dyrkede yoga – som ellers ikke var udbredt i 50’erne og 60’erne. Hendes lærer, Indra Devi, var en svensk-russisk Bollywood-stjerne, som også havde bl.a. filmstjernerne Greta Garbo og Gloria Swanson som elever.

LÆS OGSÅ: Marilyn Monroe har den mest ikoniske hårstil

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

3. Kisten var åben ved hendes begravelse i 1962. Hun havde en æblegrøn Pucci-kjole på og en lys paryk, da hendes hoved var blevet barberet under obduktionen.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

4. Hendes vægt svingede helt enormt, så under optagelserne til ’Prinsen og korpigen’ havde kostumieren Beatrice Dawson flere udgaver af hvert sæt tøj, Marilyn skulle have på i filmen, så der altid var en, der passede hende. Dawson har senere sagt, at indspilningen af filmen gav hende to mavesår, og at ’der står MM på dem begge’.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

5. Marilyn Monroe havde en svær barndom og nåede at bo hos hele 11 plejefamilier, efter hendes mor blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Hun boede også næsten et år på børnehjem i Los Angeles.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

6. Hun er kendt for at have sagt, at det eneste, hun havde på, når hun sov, var parfumen Chanel no. 5. Men også i vågen tilstand var Marilyn Monroe glad for at rende nøgen rundt. På filmset, hvor der kun var kvinder – kostumierer, sminkører, frisører – gik hun gerne nøgen rundt. Hun var også glad for at gå ud kun iført den sorte minkpels, hun havde fået af Joe DiMaggio.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

7. Marilyn Monroes hvide flygel står nu hjemme hos Mariah Carey. Sangerinden købte det for 4,1 millioner kroner på en auktion i 1999.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

8. Marilyn Monroe døde som kun 36-årig, men hun nåede at være gift hele tre gange. Første gang, hun sagde ja, var hun kun 16 år. Hun var gift med den senere politimand James Dougherty i fire år, og hans anden kone forbød ham nogensinde at se film med Marilyn Monroe. Siden blev hun gift med, men også skilt fra, sportsikonet Joe DiMaggio og forfatteren Arthur Miller.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

9. Marilyn var kendt for altid at være sent på den – eller slet ikke møde op til aftaler. Optagelserne til filmen ’Let’s Make Love’ blev en måned længere og en million dollar dyrere end planlagt, fordi stjernen ikke altid kom på arbejde.

Foto: Milton H. Greene ©2017 Joshua Greene. Fra bogen 'The Essential Marilyn Monroe', ACC Editions

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER