Adrian Hughes
Foto: Lone Kröning Mogensen
WEEKEND

Adrian Hughes | 4 bøger du skal læse

IN bad journalist og tv-vært Adrian Hughes anbefale 4 gode bøger. Se dem her.

Siden 1990’erne har Adrian Hughes bedømt, anmeldt og oplyst om kulturen på dansk tv, p.t. i ‘Kulturrådet’ på DRK. IN bad Danmarks mest kulturkyndige vært anbefale fire bøger, som du kan læse mere om herunder. 

 

DEN BIOGRAFISKE
‘Napoleon’ af Herman Lindqvist er helt fantastisk. Den er 600 sider lang. Man får lyst til at tilbringe tid med Napoleon, når man læser den. Bogen er skrevet med tilpas taktile detaljer, så man føler, man er med Napoleon på hans togt mod Moskva, for at tage et eksempel. Det er stærkt fascinerende.

Fås online HER

DEN BEDSTE
Det må være ‘De velvillige’ af Jonathan Littell. Den forklarer, hvad der foregår inde i hovedet på en nazibøddel, og sætter læseren i hans sted. Den giver en forståelse for, at de gjorde det, de gjorde dengang, fordi de selv kunne se det rationelle i det. Det er der ikke andre, der har gjort med så stor indlevelse.

Fås online HER

DEN ROMANTISKE
I Evelyn Waughs ‘Gensyn med Brideshead’ bliver man forelsket i begge hovedpersonerne, selv om de kager rundt og ikke rigtig ved, hvad de skal stille op. Men man forelsker sig også i hovedpersonernes store fald og sociale deroute. Og så er miljøet interessant – det er lidt som i tv-serien ‘Downton Abbey’, bare 20-30 år fremme i tiden.

Fås online HER

DEN SJOVE
Der vil jeg sige Tom Wolfes ‘Forfængelighedens bål’, der handler om yuppierne i New York i 1980’erne, og hvordan de skabte sig enorme formuer på at jonglere med obligationer og aktier. Han kan det der med at beskrive alt som vanvittigt interessante scener, og hans karakterer siger og gør aldrig helt det, man forventer af dem.

Fås online HER

LÆS OGSÅ: Fire bøger du skal læse ifølge Caroline Fleming