
Et mord i Kongens Have, en roman om en bageglad kvinde og et litterært mesterværk om efterkrigstidens Trieste, 1900-tallets Prag, Polen under Anden Verdenskrig og Mexico i 1860’erne.
I galleriet guider IN dig til efterårets bedste bøger:
MORDERISK FAMILIEDRAMA
Rachels far er politimand, og da flere piger bliver fundet døde, sættes han på sagen. Men han fejler gang på gang, og Rachel beslutter sig for at begynde opklaringsarbejdet på egen hånd. Og det lykkes for hende. 30 år senere vender hun hjem med en frygt for, at den forkerte morder er sat bag lås og slå. Hun graver i sagen, og det bliver begyndelsen på et større familiedrama.
Køb ‘Bjerget bag huset’ af Joyce Maynard HER
LITTERÆRT MESTERVÆRK
En af Italiens største forfattere, Claudio Magris, tager dig med romanen ‘Tiltalefrafald’ med på en rejse gennem historien. Du kommer til efterkrigstidens Trieste, 1900-tallets Prag, Polen under Anden Verdenskrig og Mexico i 1860’erne. Bogen sætter med de personlige historier fokus på menneskets forhold til krig og død.
Køb ’Tiltalefrafald’ af Claudio Magris HER
ØSAMFUND I GENERATIONER
Lægen Amedeo hjælper på en og samme nat sin kone og sin elskerinde med at føde. De lever på en lille ø i Middelhavet, så han må opgive sin lægepraksis på grund af skandalen og køber i stedet et lille værtshus, han kan drive. Det er centrum for historien, som strækker sig over fire generationers kamp for at beholde familieværtshuset i skiftende politiske landskaber.
Køb ‘Huset ved nattens ende’ af Catherine Banner HER
KULTURSAMMENSTØD
Det er ikke let at migrere, rive sig selv op fra sine kulturelle rødder og blive integreret i nye. Det lærer jeg-personen i romanen ‘Ø’, hvori hun rejser til Færøerne for at undersøge sin slægt. Hendes bedsteforældre flyttede fra Færøerne til Danmark, og forfatteren Siri Ranva Hjelm Jacobsen blander deres historie ind i barnebarnets, så romanen giver et første- og tredjegenerations indblik i migrationsovervejelser.
Køb ’Ø’ af Siri Ranva Hjelm Jacobsen HER
LUGTEN I BAGERIET
Pollys liv har tabt pusten. Forholdet til kæresten skranter, og hendes tegnestue er på randen af konkurs. Så hun flytter til en lille ø i det sydvestlige England, og her bager hun sine sorger væk – og det går ikke ubemærket hen i lokalsamfundet. ‘Det lille bageri på strandpromenaden’ er en finurlig roman af Jenny Colgan.
Køb ’Det lille bageri på strandpromenaden’ af Jenny Colgan HER
ENDNU MERE KRIMI
Carl, Assad, Gordon og Rose står over for deres hidtil største opgave, da en ældre kvinde findes myrdet i Kongens Have og en gal billist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder. Har forbrydelserne noget med hinanden at gøre? Men Rose er ikke til megen hjælp, da hun ligger dybt begravet i psykiske problemer, og det rumsterer også hjemme på politigården, hvor det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Kan de klare det for syvende gang?
Køb ’Selfies’ af Jussi Adler-Olsen HER
LÆS OGSÅ: Adrian Hughes | 4 bøger du skal læse