WEEKEND

Charlie’s Angels er tilbage

De hårdtsparkende kvinder er atter tilbage på det store lærred. Endnu en Charlie’s Angels film har fundet vej til biografmørket, og denne gang er det et noget utraditionelt cast, vi ser i de velkendte roller.

Hver generation har sin version af ‘Charlie’s Angels’, fristes man til at sige, for efter tv-serien sidst i 1970’erne og rebooten i 2000 vender de tre hårdtsparkende engle tilbage i et nyt cast. Denne gang er det en kvinde, der har skrevet og instrueret filmen, nemlig komikeren Elizabeth Banks, som nogle vil kende som Effie i ‘Hunger Games’.

Du kan se traileren til den nye Charlie’s Angels film nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Kristen Stewart er rebel på den røde løber – læs her, hvorfor

I rollerne som de tre engle, der bliver sendt ud på mission for at redde en whistleblower, ses Kristen Stewart, Ella Balinska og Naomi Scott. Sidstnævnte er et helt ubeskrevet blad, Scott kommer fra succesen ‘Aladdin’ i Disneys musicaludgave, hvor hun spillede Jasmin, og Kristen Stewart viser igen, at hendes veje er uransagelige i disse år. Hun har efter ‘Twilight’-franchisen i en årrække valgt små indie-film, men er med denne film tilbage i mainstream. Uanset hvad er hun altid en interessant skuespiller.

Charlie’s Angels har premiere den 21. november.

Se traileren til den nye Charlie’s Angels film her:

Ann Lind Andersen er kendt som filmanmelder på bl.a. ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2. Hun er cand.mag. i filmvidenskab og en del af Danske Filmkritikere, der uddeler Bodil-prisen.

LÆS OGSÅ: 7 af de bedste øjeblikke fra The Devil Wears Prada