Kultur | Tal R
Tal R, November, 2015, pigment rabbit glue on canvas, 172 x 123 cm, Hort Family Collection. Foto: PR
WEEKEND

Den bedste kultur lige nu – fra Tal R til feministisk tegneserie

Der er både kunst, tv og en tegneserie på listen over alt det, kulturen har at tilbyde dig lige nu. IN guider dig til den bedste kultur, du kan se, høre, læse og opleve i løbet af ugen.

Kulturlivet kan være en farligt fantastisk jungle at bevæge sig ud i, og når først man er der, bliver man fuldstændig opslugt. Men hvad skal man se, høre, læse og opleve – og hvornår?

IN guider dig til den bedste kultur lige nu – fra Tal R på Louisiana til en feministisk, bundliderlig tegneserie.

Tal R besøger Louisiana

Der er både nye og gamle værker at finde på det nordsjællandske kunstmuseum, der med udstillingen ’Academy of Tal R’ kommer hele vejen rundt om den danske kunstner Tal R’s kunstkarriere. Udstillingen bliver tredje og sidste led i Louisianas udstillingstrilogi om samtidskunstnere, der har maleri som omdrejningspunkt for deres virke, som begyndte med Peter Doig i 2015, fortsatte året efter med Daniel Richter og altså nu overtages af Tal R. Tal R er kendt for sin kunstneriske fortællinger om de oversete, skjulte og fortrængte rum i det moderne liv.

Læs mere om ’Academy of Tal R’ HER

Tal R
Foto: PR

Tal R, Lords of Kolbojnik, 2002, Mixed media on canvas, 244 x 244 cm, Collection of Victoria and Warren Miro, London 

LÆS OGSÅ: Den bedste kultur lige nu - fra Katy Perry til Arken

Et modent, umage venindepar

Tredje sæson af sitcommen ’Grace & Frankie’ lander på Netflix fredag d. 24. marts. Det modne, umage venindepar – spillet af Jane Fonda og Lily Tomlin - blev i sæson et ført sammen da deres mænd, som er bedstevenner og forretningspartnere, lod sig fraskille fra dem efter årtiers ægteskab og i stedet giftede sig med hinanden. Siden har seeren fulgt de to karakteren, deres børn og tidligere mænd gennem mere eller mindre tragikomiske hverdagssituationer, og det har været befriende (og tiltrængt) med et senior perspektiv på livet. Og bare rolig, det er ikke kedeligt, selvom de to kvinder for længst har krydset den danske pensionsalder.

Se sæson tre af ’Grace & Frankie’ på Netflix HER

Foto: AOP

Er der ikke nogen der gider bolle mig, please?

Måske tænker du, at du er for voksen til tegneserie, men så kan du godt tro om igen. Den amerikanske fortæller Gina Wynbrandt har nemlig skrevet og tegnet en feminist novellesamling, hvor hun kommer omkring alle hjørner af en kvindes seksualitet. Hun tager læseren med på elskovsrejse med Justin Bieber og er sexslave hos en bande onde baggårdskatte. Den er fyldt med liderlige fantasier, og hendes lyserøde univers er bestemt værd at begrave sig i en kedelig søndag.

Køb bogen ’Er der ikke nogen der gider bolle mig, please?’ til 159,95 kroner HER

Foto: PR

Men det er ikke det eneste, der sker på det kulturelle område lige nu. Den danske instruktør Susanne Bier har fået go til at lave en anden sæson af den succesfulde BBC- og AMC-producerede tv-serie ’Natportieren’ med Tom Hiddleston i hovedrollen. Frankrig får sit første museum dedikeret til mode, når Palais Galliera i Paris slår dørene op for modekunsten i 2019. Chanel har spyttet knap 42 millioner kroner i projektet. 

LÆS OGSÅ: Ikonisk Pirelli-kalender med Hollywood-stjerner helt uden Photoshop

Nyhedsbrev