Dining Week: 5 steder du bør prøve
WEEKEND

Dining Week: 5 steder du bør prøve

Hvilke restauranter skal du besøge under dette åres Dining Week? IN giver dig overblikket her.

Dining Week i uge 7 giver dig anledning til at skrue op for appetitten og tilfredsstille samt udfordre dine smagsløg. Et utal af restauranter har igen i år valgt at sammensætte en tre-retters menu, som du for 215 kr. kan sætte tænderne i.

Restauranterne breder sig udover alle tænkelige køkkentyper, så du kan udvide dit gastronomiske kompas og smage dig gennem et utal af retter, som du måske normalt ikke ville bestille på menukortet – eller prøve en restaurant, der længe har stået på din ønskeliste, til en billigere pris end normalt. 

For at du kan sætte dig tilrette og nyde dine tre serveringer, skal du skrive dig op i Dining Weeks billetkø, hvorefter du vil få en mail med en dato og tidspunkt for, hvornår du kan bestille dine billetter. Når tiden er inde, er det bare om at booke bord – men hvor? Udvalget er nemlig imponerende stort, så derfor guider IN her til de fem steder, du bør prøve i år.

5 steder du bør prøve under Dining Week
 

56*

Krudtløbsvej 9
1439 København K

Nærhed er omdrejningspunktet for restaurant 56*, der holder til på den gamle søfart og havnebase Holmen i København. Fra den hyggelige restaranten med fritlagte bjælker, har du udsigt til den store køkkenhave, som forsyner 56* med mere end 40 forskellige økologiske urter og flere typer af kål, der sammen med råvarer fra lokale leverandører præger serveringerne. Læs mere her.

Forret
Svineskank med tyttebær, sennepscreme, ristet rugbrød, radiser og karse.

Hovedret
Dehydreret rødbede, perlebyg, Krystal Karl, kantareller og persille.

Dessert
Kvæde, hvid chokoladeis, sprød havre og malt. 

Vanvid

Ben Websters Vej 3
2450 København SV

Hop på havnebussen og spis på det håndbyggede restaurantskib Vanvid med udsigt over den smukke kanalby Sydhavnen. Er du vegetar og har forkærlighed for økologi, så glæd dig til serveringerne, der er tilberedt på skibets store stenovn. Læs mere her.

Forret
Mousse af varmrøget ørred anrette på sprød salat

Hovedret
Savoykål faceret med kalvekød og svampe, sprød grøntsagsbøf og hjemmelavet relish

Dessert
Nødde-citron-gulerodsbund med chokoladecreme, frugtpuré og flødeskum.
 

Voce

Gråbrødretorv 16, 2 th.
1154 København K

Er du ikke til sammenstuvede restauranter, så læn dig tilbage og nyd Voces private dining-univers i en gammel herskabslejlighed midt i København, hvor du vil få en unik middagsoplevelse med danske råvarer på tallerkenen og vine i glasset fra kølige højdedrag som Bourgogne. Læs mere her

Forret
Saltbagt selleri med stenbidderrogn og saltet æggeblomme.

Hovedret
Balsamico glaseret oksekæber med bagte løg og fermenterede bær.

Dessert
Jordskokker med kondenseret mælk og vaniljeis.
 

LÆS OGSÅ: Tørstig under Dining Week? Drik en af 2017's mest populære drinks.

Mes

Jarmers Plads
1551 København

På den lille, rå og uformelle restaurant Mes serverer køkkenchef Mads Rye Magnusson, der tidligere har gjort sig på bl.a. Falsled Kro, Geranium og senest Bodil på Vesterbro, kun retter inspireret af sæsonen med lokale råvarer og vine, som han selv ville elske at blive præsenteret for. Læs mere her.

Forret
Vinter-torsk med boullion og sprød malt.

Hovedret
Okse med vinterbeder, kartoffelskum og sellericreme.

Dessert
Hvid chokolade med passionsfrugt og mørk chokoladeknas.

 

Elmely Kro

Holbæk Landevej 63
4350 Ugerløse

Simpel og ærlig kromad med smag af den sjællandske baghave. Der er intet smart i en fart over Elmely Kro, der sætter en dyd i at servere mad med råvarer fra lokale ildsjæle, der alle har stor kæelighed til bæredygtighed som Bredebjerg gård, der leverer Brorfeldefrilandsgrise, Hornbeer bryghus i Kirke Hyllinge der står for øllen og Moster Gitte, der leverer æblemost lavet på sine håndplukkede æbler fra landstedet Kajemose. Læs mere her.

Forret
Rielette af Brorfeldefrilandsgris fra Bredebjerg gård, grøn tomat, syltede skarlotter og kaiserhat i en intens svampebouillon.

Hovedret
Crispy landkylling fra Bang’s Hønniker, brændt vintergrønt, tyttebærmayo og fermenterede hvidløgsemulsion.

Dessert
Citronfromagesifon, syrlige kys, chokolade, vaniljefløde og havtorn. 

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: