WEEKEND

Dirty Dancing rammer snart verdens biografer med en opfølger

Dirty Dancing er en moderne klassiker, elsket på tværs af generationer og set millioner af gange igen og igen. Nu, treogtredive år efter biografpremieren, er Dirty Dancing 2 på vej. Her er alt vi ved!

Hvis ikke du har "the time of your life" lige nu, så vil den her nyhed muligvis give dig det. Fik du heller aldrig nok af Swayzes hoftevridende dansetrin i den ikoniske Dirty Dancing er der godt nyt: Dirty Dancing 2 rammer snart verdens biografer, og selv om vi desværre aldrig kommer til at gense Patrick Swayze, så kan vi se frem til et gensyn med en anden skuespiller, der også prydede skærmen i den ikoniske dansefilm for 33 år siden. 

Endelig en Dirty Dancing efterfølger

Filmen, der med sin legendariske replik ”nobody puts baby in a corner” har fæstnet sig ind i vores kollektive bevidsthed med de fantastiske (og sexede) dansescener, sommerromancen imellem den naive overklassepige, Baby, og den lækre badboy, Johnny, og det legendariske soundtrack ”I’ve the time of my life”, der både vandt en Oscar for bedste originale sang og en Golden Globe for bedste duet- og satte prikken over i’et i en velspillet, spændende og klassisk kærlighedsfortælling.

LÆS OGSÅ: Se Harry og Meghan Markles nye million-hjem

Nu kan vi langt om længe se frem til en efterfølger af kultfilmen, der i de sene 80’ere indtjente over 200 millioner kroner dollars i biograferne, og som ifølge direktøren fra Lionsgate Film Jon Feltheimer (der netop har bekræftet Hollywoods bedste hemmelighed), vil blive lige præcis den slags romantiske, nostalgiske film, som fansene har ventet på – hvad end det så betyder...

Baby-stjerne vender tilbage i efterfølgeren

Den sødmefulde originale Baby, spillet af Jennifer Gray, vil endda vende tilbage i to’eren - faktisk både bagved og foran kameraet - mens vi desværre må undvære den nu afdøde, men veldansende og sexede Patrick Swayze, der med sine hurtige hofter og frække frisure fik milliarder af kvindehjerter til at slå en ekstra gang.

LÆS OGSÅ: Månedens must-see film

Det historiske løft af Baby

Han og filmen skrev desuden moderne popkulturel historie med sit berømte og imponerende løft af Baby. En scene, der uden sammenligning er en af filmhistoriens bedste, der garenterer både gåsehud, kærlighedsutopi, Google-søgningen ”hvor kan jeg starte til dans?” og som har fået os til at se filmen om og om igen og igen.

Gense scenen her og glæd dig til filmsuccesens comeback, når den rammer biograferne på et endnu ukendt tidspunkt.

Gense Dirty Dancings mest huskede scene 

Læs mere om: