WEEKEND

Disse Friends-stjerner var forelskede i virkeligheden

Det var ikke kun i 'Friends', at Ross og Rachel kæmpede for kærligheden. Og i det virkelige liv opstod der også sød musik mellem de to skuespillere, har de netop afsløret.

Ross og Rachel. Rachel og Ross. Man kan ikke sige ”Venner” uden at sige Ross og Rachel.

Enten var de smaskforelskede – eller også var de rygende uvenner. Nogle gange sukkede de efter hinanden. Andre gange var de hinandens bedste venner.

Til sidst sejrede kærligheden som bekendt: I seriens allersidste afsnit fra 2004, droppede Rachel turen til Paris og sprang i stedet i armene på en rørt og forelsket Ross.

Men kunne parret også være endt sammen i det virkelige liv? Ja, viser det sig nu.

Læs også: Disse 10 Friends-episoder, er de mest sete

For i det længe ventede genforeningsafsnit, der blev frigivet på HBO Nordic torsdag, kom 54-årige David Schwimmer og 52-årige Jennifer Aniston med en afsløring, der nok fik de fleste seere til at få en klump i halsen eller ligefrem fælde en tåre.

Under en rørende samtale om netop Ross og Rachel, afslørede de to skuespillere nemlig, at de også var forelsket i hinanden i det virkelige liv – men at det (desværre) altså aldrig blev til mere end flirten og lange blikke.

- I første sæson havde jeg et kæmpe crush på Jen, indledte David Schwimmer, inden Jennifer Aniston hurtigt indskød:

Det var gengældt!

- På et tidspunkt var vi begge vilde med hinanden på samme tid, men det var altid som to skibe, der sejlede forbi hinanden. Én af os var altid i et forhold, og vi krydsede aldrig den grænse, forklarede Schwimmer i genforeningsafsnittet.

I 1990’erne datede David Schwimmer blandt andre sangerinden Natalie Imbruglia, mens Jennifer Aniston havde fyre som Adam Duritz, Tate Donovan og ikke mindst Brad Pitt på krogen i 1990’erne.

Læs også: Phoebe fra Friends forudså tidens største modetrend

Kyssede på kaffebaren

I de første sæsoner af serien, forsøgte Ross ihærdigt at vinde Rachels hjerte, men uden held. Og da Rachel endelig fik øjnene op for Ross, havde han en anden: Julie.

Det hele kulminerede som bekendt med et kæmpe skænderi på kaffebaren, der blev efterfulgt af dét, vi alle havde drømt om, håbet på og set frem til: Det længe ventede kys.

I dag husker Jennifer Aniston kysset som noget ganske særligt.

I genforeningsafsnittet fortæller hun i dag, at det ville være ”så nederen”, hvis deres første kys skulle være foran kameraet, fordi de begge drømte om mere end bare tv-kys.

- Selvfølgelig var vores første kys i kaffebaren. Vi kanaliserede al vores beundring og kærlighed til hinanden ind i Ross og Rachel, fortæller Jennifer Aniston i det rørende øjeblik fra genforeningsafsnittet.

Aniston og Schwimmer troede, at ingen kendte til deres forelskelse. Det lykkedes dem da også at holde deres flirt og forelskelse hemmelig for både kærester, presse og fans.

Men de fire andre venner på settet havde altså set amorinerne i luften.

- Åh vi var alle klar over det, lød det i kor fra Matthew Perry og Courteney Cox i det nye afsnit.

Læs også: De fem sjoveste episoder fra Friends

Hvis du er ægte 'Friends'-fan, kan du tilføje lidt ekstra fan-viden til listen med de her vilde 'Friends'-facts, som du næsten helt sikkert ikke kender til.

Læs mere om: