WEEKEND

De 15 allerbedste julefilm til din december

Store kærlighedsromancer, eksistentielle kriser og dybe venskaber. De hjertevarme julefilm dækker det hele. Her er de allerbedste af dem.

Giv dig selv en pause fra julegaveræsset med din yndlings julefilm. Vi har samlet alt fra Grinchen til den britiske premierminister. Fra en tyvagtig julemand til en dreng alene i New York. Fra en selvmordsramt far til en transatlantisk juleromance. Julefilmene dækker det hele, det gode og det onde, det romantiske og det sjove. Put dig under dynen med en god juleklassiker. 

Her er de allerbedste julefilm nogensinde

Nogle af dem har du måske set 100 gange, men glæder dig alligevel til at trykke 'play' endnu en gang i år - andre julefilm er helt nye og vil først have præmiere i biograferne i år. LIsten med de bedste julefillm nogensinde er lang og fyldt med både minder og nye oplevelser. Rigtig god film-fornøjelse og glædelig jul!

LÆS OGSÅ: Last Christmas - Kæmpehittet bliver til en julefilm med 'Game of Thrones' skuespiller

Den klassiske julefilm: Love Actually (2004)

Med blandt andre Emma Thompson, Hugh Grant, Liam Neeson, Kiera Knightley og Colin Firth.

Hvordan kan man få både en firmajulefroskost, den britiske premierminister, en pornofilm, en spansk husholderske og en skoledrengs forelskelse kogt ned til én film? Og hvordan binder man det hele sammen, så alle historierne faktisk har noget med hinanden at gøre? Det kan kun én film give dig svaret på: ’Love Actually’. Den romantiske julefilm er en klassiker for de fleste. 

Se et klip fra den romantiske juleklassiker Love Actually her:

Mangler du inspiration til årets ønskeseddel? Få 21 idéer til din ønskeseddel HER

Romantisk jul: The Holiday (2006)

Med blandt andre Cameron Diaz, Jude Law, Kate Winslet og Jack Black.

En transatlantisk kærlighed af dimensioner udspiller sig, når Cameron Diaz bytter hjem med Kate Winslet i filmen ’The Holiday’. De er begge trætte af livet og skal bare væk: Den ene fra Los Angeles’ filmbranche og en irriterende eksmand, den anden fra den kollega, hun har været forelsket i, i over tre år, på den avis, hvor hun arbejder i London. De to kvinder beslutter sig for at bytte bolig. Og i hver sin (nye) verdensdel finder de den store kærlighed.

Se et klip fra den romantiske julefilm The Holiday her:

Den rebelske julefilm: Bad Santa (2003)

Med blandt andre Billy Bob Thornton og Tony Cox.

Det er desværre ikke altid, at julemanden er godheden selv. Og nogle gange tager han mere, end han giver. I hvert fald i ’Bad Santa’, hvor der under skægget og den røde dragt gemmer sig en tyv. Men måske julen kan gøre ham til et bedre menneske?

Se et af de sjove klip fra julefilmen Bad Santa:

Skal filmen nydes til lidt varmt at drikke? Så imponer med en nyfortolket version af den klassiske gløgg

En af de originale julefilm: Det er herligt at leve (1946)

Med blandt andre James Stewart, Donna Reed og Henry Travers.

Den er kåret til at være blandt verdens bedste film nogensinde, hvilket gør den til verdens bedste julefilm. ’Det er herligt at leve’ udkom efter anden verdenskrig, og egentlig kan hovedpersonen George Baileys liv godt relateres til krigen. Juleaften 1946 går han nemlig rundt deprimeret og med selvmordstanker, men englene hører hans bønner og sætter alt ind for at redde ham.

Se traileren for en af verdens bedste film - Det er herligt at leve, lige her:

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Julefilm med eftertanke: A Christmas Carol (2009)

Med blandt andre Jim Carrey, Robin Wright og Colin Firth.

Der er intet, der er så julet som Charles Dickens ’Et juleeventyr’. Historien om den evig sure julehader Ebenezer Scrooge, der møder fortiden, nutiden og fremtiden personificeret som spøgelser, har været filmatiseret mange gange. Senest med Jim Carrey i hovedrollen.

Se et klip fra julefilmen A Christmas Carol her:

Julefilmen til hele familien: Alene Hjemme (1990)

Med blandt andre Macaulay Culkin, Joe Pesci og Daniel Stern.

Da familien McCallister i hast tager på juleferie, bliver den yngste Kevin tilfædigvis glemt hjemme i huset. Kevin nyder alenetilværelsen til at gøre præcis hvad han vil, indtil to tyve prøver at lave indbrud i huset. 

Se en af de mest populære scener fra den ultimative julefilm - Alene Hjemme (Home Alone) her:

... Og opfølgeren: Alene Hjemme 2: Glemt i New York (1992)

Det lyder umiddelbart ikke sjovt at blive efterladt alene af sin familie i New York i julen, men det er det faktisk. I hvert fald i filmen ’Alene Hjemme 2: Glemt i New York’. Endnu engang får lille Kevin McCallister nemlig givet de dumme tyve tørt på, og det hele ender lykkeligt med Rockerfeller-juletræet, en genforening med familien og en duedame.

Se et af de sjove, og måske genkendelige, klip fra julefilmen Alene Hjemme 2 (Home Alone) her:

LÆS OGSÅ: Kom i julestemning på årets bedste julemarkeder

Oscarvindende julefillm: Miraklet på Manhattan (1947)

Med blandt andre John Payne, Maureen O’Hara og Edmund Gwenn.

Hele tre Oscars vandt historien om stormagasin-julemanden Kriss Kringle, der måske ikke bare er stormagasin-julemand. Han formår i hvert fald at skabe en ekstraordinær juleglæde hos alle han møder, undtagen Doris, stormagasinets PR-chef, der under ingen omstændigheder tror på, at hr. Kringle er godheden selv. Måske bliver hun klogere?

Se traileren for den storvindende julefilm Miraklet på Manhatten her:

Dansk julefilm: Noget i luften (2011)

Med blandt andre Robert Hansen, Linda P., Christiane Schaumburg-Müller og selvfølgelig Line Kruse.

Line Kruse spiller en clairvoyant, der falder for en af sine patienter - og forelskelsen er gengældt. De har bare lige ét problem. Eller faktisk to. For de er begge i forhold, de ikke bare lige vil forlade. Men mon ikke julefreden sænker sig til sidst? Det er i hvert fald en morsom kærlighedshistorie, der udspiller sig i de københavnske gader.

'Så hakker spætten!' Husker du det? Se en af de sjove scener fra den danske julefilm Noget i luften her: 

Julefilmen til alle barnlige sjæle: Tror du på julemanden? (1994)

Med blandt andre Tim Allen, Judge Reinhold, Wendy Crewson og Laura Miller.

Det kan godt være, du ikke tror på julemanden, men hvis han lige pludselig falder ned fra dit tag, er han måske ægte nok. Det sker for Scott, der spilles af Tim Allen, og da han hopper i julemandens klæder for sjov skyld, skal han selv være julemand.

Se et klip fra den charmerende julefilm Tror du på julemanden? her:

Den romantiske julefilm: A Christmas Romance (1994)

Med blandt andre Olivia Newton-John og Gregory Harrison.

Den enlige mor Julia har store økonomiske problemer, der gør at hun ikke har råd til at betale husleje og derfor heller ikke råd til at give hendes døtre den jul de drømmer om. Bankmanden Brian har til opgave at fortælle Julia, at hvis hun ikke kan betale sin husleje må hun flytte. Brian bliver fanget i en snestorm som tvinger ham til at holde jul med Julia og familien, hvor han og Julia finder kærligheden. 

Se traileren fra den nostalgiske julefilm A Christmas Romance her:

Juleskurk: How the Grinch stole Christmas (2000)

Med blandt andre Jim Carrey, Taylor Momsen og Christine Baranski.

Tænk, hvis et grønt monster en decembernat kom og stjal al julepynt. Det lyder ikke sjovt, og det er det heller ikke for den lille by Whoville. Borgmesteren vil straffe monstret, indbyggerne ligeså, man hvad nu hvis det, det grønne monster, virkelig har brug for, er en rigtig ven? Og at han bare hader julen, fordi han ikke har nogen at dele den med?

Kender du, eller er du en rigtig julehader som Grinch? Se et af de sjove klip fra julefilmen Grinch her:

Klassisk dansk julefilm: Nøddebo Præstegård (1974)

Med blandt andre Lars Høy, Jens Brenaa, Michael Lindvad og Poul Bundgaard.

Ny filmatisering af den klassiske julefortælling om studenten Nicolaj og hans to ældre brødre, der skal holde jul hos præsefamilien i Nøddebo. Præstedøtrene forelsker sig i Nicolaj, men det er en svær forelskelse. 

Se traileren fra den klassiske julefilm Nøddebo Præstegård her:

Den humoristiske julefilm: Bossen og bumsen (1983)

Med blandt andre Eddie Murphy, Jamie Lee Curtis og Dan Aykroyd.

En Wall Street-matador og en gadesvindler får deres liv byttet rundt når to millionærer laver et væddemål. En juleklassiker der bestemt vil få dig til at trække på smilebåndene! 

Sell, sell, seeeeeeeeell! Husker du denne scene fra den humoristiske julefilm Bossen og Bumsen?

Ny julefilm: Last Christmas (2019)

Julehittet fra pop-duoen Wham! bliver til en julefilm! Det er bl.a. den britiske skuespillerinde Emma Thompson, der også har medvirket i julefilmen 'Love Actually' der står bag filmatiseringen og 'Game of Thrones'-skuespilleren Emilia Clarke er hovedrolleindehaver. Filmen udspiller sig i London, hvor den unge Kate (Emilia Clarke), forsøger at komme igennem den ene dårlige beslutning efter den anden. Hun møder den perfekte Tom på jobbet, og hurtigt kommer der varm romantik ind i hendes liv. Tom spilles af den nye stjerne, Henry Golding, der har charmeret verden i 'Crazy Rich Asians'.

Udover en stjernespækket rolleliste, byder den længeventede julefilm på helt nye julesange fra Wham!, så der er vist rigeligt at se frem til denne december!

Julefilmen vil få præmiere den 14. november 2019, og du kan se traileren til 'Last Christmas' filmen lige her:

Husker du den ikoniske musikvideo til den legendariske julesang, Last Christmas? Se eller gense den her:

Er du også fan af julehittet Wham!? Læs mere om filmatiseringen af hittet HER 

Læs mere om: