Caroline Fleming
Foto: Dan Mariegaard
WEEKEND

Fire bøger du skal læse ifølge Caroline Fleming

Caroline Fleming har delt ud af hendes bogreol og guider dig til fire bøger, du bare må læse. Se, hvilke bøger hun anbefaler her.

Kogebogsforfatter, model, iværksætter, tv-personlighed og tidligere baronesse. 40-årige Caroline Fleming har mange titler, og hun har lige netop været aktuel i et nyt Kanal 4-program, ’Baronessen & mig’. Vi har bedt hende anbefale fire bøger, og hun kommer vidt omkring – der er både action, kærlighed og crazyness i bogreolen. 

LÆS OGSÅ: Maria Gerhardts fire bedste bøger

Foto: PR

Den spændende
Kvinden der forsvandt er en af de mest vanvittige bøger, jeg har læst. Forfatteren Gillian Flynn har givet bogen et helt tosset tvist, og det gør, at den er umulig at lægge fra sig. Historien er crazy på den mest crazy måde. Og lad være med at se filmen, som falmer fuldstændig i forhold til bogen efter min mening,” siger Caroline Fleming.

 

Foto: PR

Den romantiske
”Rumi – Kærlighedens digter er det rene guf for dig, hvis du har et blidt hjerte, som oser af romantik. Ingen kan beskrive kærlighed med ord, som Jalaludeen Rumi kan. Wow, jeg smelter ved hvert ord, smilet breder sig, og hjertet hopper. Det er helt fantastisk. Jeg er kæmpefan af alt, Rumi har skrevet,” siger Caroline Fleming.

Foto: PR

Den biografiske
Shantaram, som foregår i Indien og delvist er bygget på forfatteren Gregory David Roberts eget liv, er en superspændende actionbog. Faktisk den mest spændende, jeg har læst, lige bortset fra de første 80 sider, som er en smule kedelige. Du skal læse den, hvis du godt kan lide at blive taget på en fantastisk rejse langt væk fra hverdagen. At læse den er næsten som at være med i en film,” siger Caroline Fleming.

 

Foto: PR

Den bedste
”Ikke altid kaviar af Johannes Mario Simmel har i mange mange år været en af mine yndlingsbøger, som jeg har læst flere gange. Hovedpersonen Thomas er lidt i stil med James Bond, men det er med mad, han forfører sine kvinder og fjender. Menuen står altid til sidst i hvert kapitel. Den er bare helt fantastisk,” siger Caroline Fleming.

LÆS OGSÅ: VOGUE | Malebogen til dig der elsker mode

nyhedsbrev

Læs mere om: