moehr
WEEKEND

Gourmet i provinsen | Ny restaurant med lokale råvarer

Gourmetoplevelser skal ikke kun begrænses til storbyen. Det mener holdet bag fine-dining-restauranten, Moehr, som netop er åbnet midt i Roskilde

Store, gastronomiske oplevelser er ikke noget, man normalt forbinder med provinsen. Men det vil restauratør Flemming Haahr Larsen og kok Peter Møller gerne lave om på. Derfor har de sammen skabt en helt ny restaurant i Roskilde, hvor den gode madoplevelse er i centrum:

”Vi mener, at mad skal have en vis kvalitet – den skal være lokal, gerne økologisk, lavet af friske råvarer og serveret i omgivelser, der støtter op om den gode oplevelse. Vores profil er ny nordisk-inspireret, hvor der ikke er langt fra jord til bord – og vinkortet består ligeledes af en del økologiske vine,” fortæller Flemming Haahr Larsen.

LÆS OGSÅ: KULTUR | Vi har samlet månedens bedste kulturtilbud til dig

Restaurant Moehr har både åben til morgen, frokost og aften. Om morgenen kan du få lækker, klassisk morgenmad, til frokosttid kan du smage luksus-smørrebrød eller en tre-retter menu fra aftenkortet – og om aftenen kan du blandt andet få jomfruhummerceviche, ristede kerner, græskar, granny-smith og kærnemælk eller frilandskylling, jordskokke, hjerter og estragon. På kortet findes også en menu med gourmetretter, specielt udvalgt af kokketeamet. 

Læs mere om restaurant Moehr HER