Annonce
GUIDE | 5 oplevelser i det danske sommerland med Renault Twingo
WEEKEND

GUIDE | 5 oplevelser i det danske sommerland

Modemagasinet INs digitalassistenter, Ida Wendelboe og Sophie Rasmussen, har været på getaway med den nye Renault Twingo Breeze for at opleve bilen og det danske sommerland på egen hånd. Her får du deres 5 tips til en sommer-getaway.

Sjov sommer med den nye Renault Twingo Breeze

Renault sender en ny limited edition-Twingo med et sejt soltag på gaden. Bilen er en cool upgrade – skarpere end nogensinde. Den har IN taget en tur ud i det danske sommerland for at opleve både bilen og de muligheder, den giver.


Download app'en R & Go og vupti – så har Twingo'en en GPS, så det er nemmere at finde vej for Sophie og Ida.

LÆS OGSÅ: IN i godt selskab med Aarhus og omegn

En hård arbejdsuge er overstået. Fredag er ugens bedste dag. Ida Wendelboe og Sophie Rasmussen, som er kolleger på Modemagasinet IN, glæder sig til en velfortjent getaway, væk fra hverdagens rutiner og redaktionens travlhed i hinandens gode selskab.

Weekendtasken ryger ind i Twingo Breeze’s rummelige bagagerum. Men hov – motoren er rykket derom. Ret smart. Bilen bliver ekstra rummelig indvendig, hele 22 cm ekstra, fordi motoren ikke ligger under kølerhjelmen som i de fleste andre biler.

– Selv om motoren er flyttet om bagi, er der masser af plads til weekendtaskerne og alt det andet, vi har med på turen. Det larmer også meget mindre, når vi kører, fortæller Ida Wendelboe.


- Ida Wendelboe

Motoren bagi giver også et perfekt udsyn for føreren og gør Twingo’en så smidig, at den kan vende på en tallerken. Bilen er meget adræt, og den er nem at parkere på de små, trange p-pladser i centrum – eller vende hurtigt, hvis du er kommet til at køre forkert.

Sophie og Ida glæder sig til at lege turister i Danmark for en weekend. De downloader den gratis app R & Go og sætter smartphonen i instrumentbrættet. Mobilen bliver tilsluttet automatisk via bluetooth, og så er navigationssystemet CoPilot i gang. Systemet er altid opdateret til at lede dig til det rette sted på den korteste mulige tid.

Twingo’en bliver sat i gear, og turen går fra København mod den sydlige del af Sjælland, som ingen af dem kender særlig godt. Normalt er fredag eftermiddag i byen lig med trafikpropper, men ActiveTraffic optimerer Ida og Sophies rute i forhold til trafikken, så de ikke spilder for meget tid.

En rigtig bil med kraft i

Twingo Breeze har den nyeste teknologi. Når Ida holder stille, stopper motoren også. Rødt lys? Trafikprop? Ingen grund til at lade motoren køre for ingenting og belaste miljøet unødigt. Stop & Start-funktionen standser automatisk motoren, når du sætter bilen i frigear. Når du kobler ud, så starter den igen helt af sig selv.

– Genial måde at mindske forbruget af benzin til gavn for miljøet – og pengepungen – på, siger Ida Wendelboe og fortsætter:

– Twingo Breeze er slet ikke som andre citybiler. De føles ofte som små legetøjsbiler, hvor der skal trædes helt i bund – og alligevel sker der ikke noget. Det er sådan lidt ‘tøf tøf’-agtigt. Derfor havde jeg slet ikke regnet med, at Twingo Breeze ville holde farten så flot. Den mangler ikke et ekstra gear – heller ikke når vi kører 130 km/t på motorvejen.

Første stop for Ida og Sophie er kunstmuseet Arken i Ishøj. Begge glæder sig til at opleve udstillingen ‘Gys! Er den levende?’, som bl.a. leger med menneskets proportioner – fx er en gigantisk baby udstillet i voks. Udstillingen ‘Gys! Er den levende?’ kan opleves til og med d. 6. august. Læs mere HER

Efter museumsbesøget vender Ida og Sophie Twingo’en i en fart på parkeringspladsen og kører længere sydpå, mod Præstø Havn. En idyllisk lille havn med bindingsværkshuse, der spænder over hele farveskalaen. Perfekt til en lille pause med en kop kaffe i hånden, kold juice eller frokost på første parket til lyden af bådenes vuggen ved molen.


Ida og Sophie besøger det historiske Gavnø Slot, som bl.a. har en overdådig tulipanhave. Slotsparken har åbent helt frem til 1. oktober. 

Dagen har været lang, og Ida og Sophie skal kun en kort tur, før de når til Hotel Frederiksminde, hvor de skal overnatte. Her kan man også bare nøjes med at nyde en lækker frokost i sommerperioden (fra 1. juni til 2. september kl. 12.00 – 14.30). Fra hotellets blomstrende have, der ligner et rent eventyr, er der en skøn udsigt til Præstø Fjord. Fra haven kan du også gå ned til en badebro og tage en frisk og afkølende dukkert. Læs mere om Frederiksminde hotel og restaurant HER. Lige uden for hotellet ligger den smukkeste brostensbelagte gade med farverige bindingsværkshuse, hvor du får en fornemmelse af, at tiden har stået stille i årtier.

Tæt på naturen med soltag

Om lørdagen vågner Ida og Sophie sent og spiser en langsom morgenmad, inden Twingo’en bliver startet igen. Twingo Breeze er en rigtig 5-dørs model, hvilket gør det ekstra nemt at læsse ting ind i bagagerummet eller tage flere veninder med.

Turen går til det smukke Gavnø Slot, som fortsat er ejet af Reedtz-Thott-familien, der bl.a. har åbnet den imponerende slotshave for offentligheden. Tulipanhaven trækker mange folk til langvejs fra. Tulipanhaven har åbent helt frem til 1. oktober. Læs mere HER

– Lad byens støj og stress komme på afstand med et besøg i den historiske Gavnø Slotspark. Parken oser af skønhed og er en ren oase for byboere. Tulipanerne får én til at miste pusten, fordi synet er så smukt – blomsterne bliver på nethinden, fortæller Ida.

Det er sjældent, at solen skinner fra en skyfri himmel, selv om det er sommer i Danmark. Men det afholder ikke Ida og Sophie fra at pakke strandtasken og lade det næste stop på udflugten være en strandtur ved Karrebæksminde.

– Der er noget særligt over sand mellem tæerne – det er en rigtig fornemmelse af sommer, mens solens stråler danser på ens kind. Her efterlader vi virkelig dagligdagen og nyder bare at være – frie, siger Ida.

Når ens arbejdsplads er et modemagasin, er det ekstra sjovt, at Twingo Breeze er som et kreativt værksted, hvor man selv kan vælge detaljer i bilens interiør. Twingo Breeze kommer i mange farver, men den blå ‘Dragée’ er fantastisk, mener Ida og Sophie.

De er dog især vilde med soltaget.

– Der er en følelse af ‘højt til loftet’ med soltaget, samtidig med at vi er tættere på naturen. Jeg er vild med det. Det er ægte frihed – og helt synd, at vi danskere ikke under os selv den oplevelse, når vi investerer i en bil, fordi det er ren luksus, siger Ida.

Renault Twingo Breeze

  • Turen sydpå blev kørt i en 5-dørs Renault Twingo Expression SCe 70. Kontantpris inklusiv levering 109.780 kr. INs bil har farven ‘Dragée’.
  • Bilen er bl.a. udstyret med R & GO app’en, som integrerer din smartphone i bilen. Du får adgang til fire funktioner, som giver dig mulighed for at finde vej via GPS, kontrollere din kørsel, lytte til din yndlingsmusik og tale i håndfri telefon. Og så har app’en en ‘Find my car’-funktion, som kan hjælpe med at lokalisere bilen i en fart. App’en er gratis og enkel at downloade.
  • Renault Twingo Breeze har en ‘smartpakke’, som inkluderer varme i forsæderne, læderrat, flytbart opbevaringsrum, parkeringssensor og meget mere. Derudover har bilen 15”-hjulkapsler og et elektrisk soltag, så du rigtig kan lukke sommeren ind.

Renault Twingo Breeze 5 dørs er veludstyret med bl.a. R & GO navigationssystem, aircondition, elektrisk stofsoltag, Smartpakke med bl.a. parkeringssensor, varme i forsæder og meget mere. Renault Twingo Breeze finansiering fra 1.699 kr. /md. 0 kr. i udbetaling*

SE MERE PÅ WWW.RENAULT.DK

LÆS OGSÅ: Denne app kan revolutionere måden vi shopper online