guide til grøn take away
Foto: Instagram (@hooked & @cafeganefryd)
WEEKEND

Guide til grøn take away

Uanset om du er vegetar, veganer eller flexitar, så er der masser af lækker grøn take away i både København og Aarhus, hvor du hverken bliver snydt for smag eller snask, når du går efter det kødfrie alternativ.

Den grønne bølge er over os i mere end én forstand og flere og flere går efter de grønne alternativer, når det kommer til take away. Mange take away-steder har nemlig fået veganske eller vegetariske retter på kortet, der er ligeså smagfulde og snaskede, som deres kødfyldte fætre. Glem derfor alt om tørre kikærtebøffer og bliv inspireret til din næste grønne take away i København eller Aarhus her.

5 steder med grøn take away i København og Aarhus

Hooked

Du finder alt godt fra havets bund på fiske-fast-food restauranten Hooked på Nørrebro, hvor du kan få dine ugentlige fisk i forfriskende udgaver. Menukortet byder på lakse-burgere, burrito wraps med rejer, fish and chips, lobster rools og meget andet godt fra det salte hav samt sprøde fritter og ultra tynde onion rings serveret med hjemmelavede dips.

Hooked, Nørrebrogade 59, 2200 København N

Gló

Et opslag delt af Gló Denmark (@glofood) den

Det islandske fast-food koncept Gló har nok kød på menuen, men udgangspunktet er det økologiske og grønne køkken, og derfor svælger menukortet også i vegansk og vegetariske retter som burgere med rødbedefritter, salater, supper og wraps samt morgenmadbowls, juice, smoothies, kaffe og kager.

Gló, Magasin, Kongens Nytorv 13, Kld., 1095 København K

LÆS OGSÅ: Tre opskrifter med grønkål du skal prøve

Souls

Et opslag delt af souls (@soulscph) den

På Souls handler det ikke kun om, hvad du putter i munden, men også om hvilke aftryk, du efterlader dig. Menukortet er derfor både økologisk og med lokale råvarer og byder på retter fra morgen til aften med morgenmadbowls, pandekager, salater, sandwich, pizzaer, burgere, raw kager og juice samt shots.

Melchiors Plads 3, 2100 København Ø

Mikuna

Et opslag delt af Mikuna (@mikunaaarhus) den

Hos Mikuna i Aarhus er menukortet 100% vegansk med smagfulde favoritter som den snaskede kofri burger, varme indiske gryderet tharka dahl og chili sin carne. Alle retterne er 60-80% økologiske og det meste af emballagen er produceret CO2 neutralt og 100% biologisk nedbrydeligt, så burgerbakken kan ryge direkte i komposten.

Mikuna, Frederiks Allé 96, 8000 Århus C

Café Ganefryd

For at understrege sit 100% vegetariske og økologiske koncept, kører Café Ganefryd en prisvenlig Meat Free Monday-menu for at opfordre til at skære ned på kødet. I løbet af ugen står menuen ellers på burger med rosmarin-fritter, curry, suppe, panini og sandwich samt brød, boller og søde sager som choko-peanut-muffins og dadelfryd.

Café Ganefryd, Borggade 16, 8000 Aarhus C

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: