WEEKEND

Guide til grøn takeaway i København

Uanset om du er vegetar, veganer eller flexitar, så er der masser af lækker grøn take away i København, hvor du hverken bliver snydt for smag eller snask, når du går efter det kødfrie alternativ.

Den grønne bølge er over os i mere end én forstand og flere og flere går efter de grønne alternativer, når det kommer til take away. Mange take away-steder har nemlig fået veganske eller vegetariske retter på kortet, der er ligeså smagfulde og snaskede, som deres kødfyldte fætre. Glem derfor alt om tørre kikærtebøffer og bliv inspireret til din næste grønne take away i København s her.

4 steder med grøn takeaway i København 

Hooked

Du finder alt godt fra havets bund på fiske-fast-food restauranten Hooked på Nørrebro, hvor du kan få dine ugentlige fisk i forfriskende udgaver. Menukortet byder på lakse-burgere, burrito wraps med rejer, fish and chips, lobster rools og meget andet godt fra det salte hav samt sprøde fritter og ultra tynde onion rings serveret med hjemmelavede dips.

Hooked, Nørrebrogade 59, 2200 København N

Gló

Det islandske fast-food koncept Gló har nok kød på menuen, men udgangspunktet er det økologiske og grønne køkken, og derfor svælger menukortet også i vegansk og vegetariske retter som burgere med rødbedefritter, salater, supper og wraps samt morgenmadbowls, juice, smoothies, kaffe og kager.

Gló, Magasin, Kongens Nytorv 13, Kld., 1095 København K

LÆS OGSÅ: Tre opskrifter med grønkål du skal prøve

Souls

På Souls handler det ikke kun om, hvad du putter i munden, men også om hvilke aftryk, du efterlader dig. Menukortet er derfor både økologisk og med lokale råvarer og byder på retter fra morgen til aften med morgenmadbowls, pandekager, salater, sandwich, pizzaer, burgere, raw kager og juice samt shots.

Melchiors Plads 3, 2100 København Ø

Oli Oli

Hos Oli Oli er det pokebowls, der er på menuen. Er du på udkig efter ét af de bedste grønne takeaway steder i København, er Oli Oli er godt bud til dig, der nyder en god salat eller juice. 

Gl. Kongevej 169, st, 1850 Frederiksberg C - Frederiksborggade 31, 1360 København - Amagerbrogade 146, 2300 København 

Læs mere om: