WEEKEND

Honey traps: Sådan bruger spioner sex til at lokke statshemmeligheder ud af magtfulde mennesker

Igen og igen bliver efterretningsagenter og højtstående politikere og embedsmænd advaret mod honey traps – spioner, der bruger sex til at lokke hemmeligheder ud af deres sengepartnere. Og igen og igen går det alligevel galt. Eksemplerne på honey traps gennem historien er mange, og målet er hver gang det samme: At udnytte længsler og liderlighed.

Christine Fang aka. Fang Fang

Han var ikke helt ung, men han var borgmester i en kommune i det amerikanske Midtvesten, han havde en vis indflydelse, og nu havde han også en smuk, ung kæreste, Christine Fang, også kendt som Fang Fang.

Hun var oprindeligt fra Kina, men hun var kommet ind på California State University East Bay og var hurtigt blevet kendt som en dygtig og karismatisk studerende, der var god til at arrangere begivenheder og forbinde folk. Hun var i spidsen for flere studenterorganisationer og politisk aktiv for Demokraterne – det stærkeste af de amerikanske politiske partier i Californien.

Borgmesteren forsikrede en kollega om, at kærligheden var ægte, trods aldersforskellen. Men borgmesteren, hvis navn ikke er offentliggjort, var ikke den eneste, som Christine Fang dyrkede romantiske eller seksuelle forbindelser med.

I slutningen af 2020 kom det frem, at hun i løbet af sine år i Californien var kommet endog meget tæt på flere fremtrædende demokratiske politikere. Det demokratiske kongresmedlem Eric Swalwell var én af dem. Christine Fang hjalp ham bl.a. med at rejse penge til hans valgkampagner.

Ikke noget problem i sig selv. Men FBI kontaktede Swalwell og advarede ham: Christine Fang var spion for Kina. Hun var en honey trap, en lokkedue, der med søde ord, sex og snilde skulle lirke hemmeligheder ud af politikere og forretningsfolk.

Sagen om Christine Fang har ført til hidsige debatter i USA om Kinas øgede spionage mod vestlige lande. Foreløbig har den ikke haft direkte konsekvenser. Intet tyder på, at Eric Swalwell eller andre har lækket hemmeligheder.

Det betyder imidlertid ikke, at spionageindsatsen har været forgæves.

I spionromaner og James Bond-film er den listige honey trap ofte ude efter afgørende oplysninger, der kan hjælpe superskurken med at overtage verdensherredømmet. I virkeligheden kan selv tilsyneladende trivielle detaljer udnyttes.

Politikeres og andre magtfulde menneskers vaner, deres forbindelser, deres svage sider … alt kan potentielt bruges imod dem. Har de pengeproblemer eller et misbrug? Nyttig viden. Er de homo- eller biseksuelle i det skjulte? Politikeres og andre magtfulde menneskers vaner, deres forbindelser, deres svage sider … alt kan potentielt bruges imod dem.

Kan de påvirkes til at skabe større sympati for det spionerende land, f.eks. i politisk sammenhæng? Også nyttigt. Kan de skaffe adgang til erhvervshemmeligheder? Bingo!

Amerikanske eksperter anslår, at knap 10 procent af Kinas bruttonationalprodukt kommer fra tyveri af opfindelser gennem industrispionage. Det præcise omfang kendes ikke, men skal man tro rapporter fra USA, taber landet et sted mellem 300 og 600 milliarder dollar om året på grund af Kinas spionage. Og her er særlig Californien interessant, fordi det er det globale epicenter for teknologiske opfindelser. Det var næppe tilfældigt, at det var netop her, Christine Fang valgte at operere.

Læs også: Fran Lebowitz deler sin ubarmhjertige og kompromisløse mening om (næsten) alt

Manual i knuste hjerter

Den østtyske spiontjeneste Stasi, der under den kolde krig blev ledet af Markus Wolf – kendt som ‘manden uden ansigt’ – gjorde honey traps til en topstrategi.

Sex blev brugt til at få ofrene til at tale over sig i den behagelige afslappede stemning efter et samleje.

Det blev brugt til afpresning, hvor kompromitterende scener fra lagnerne ellers ville blive offentliggjort. Og det blev brugt til at rekruttere håndlangere, der ville gøre alt for et menneske, som de troede elskede dem oprigtigt.

Det var ikke kun kvinder, der blev brugt som lokkemad. Stasi var berygtet for sine Romeo-agenter – charmerende mænd, der var uddannet til at udnytte længslerne hos ensomme kvinder. Agenterne kendte til psykologi, de havde lært om den kvindelige anatomi, så de kunne tilfredsstille kvinderne seksuelt, og de vidste, hvordan de skulle lytte og få kvinderne til at føle sig smukke og værdsatte. Kort sagt: De gjorde kvinderne så lykkelige, at de ville gøre alt for deres nye store kærlighed. Herunder at spionere for Østtyskland.

Melita Norwood

Indbyggerne i en lille engelsk by kendte hende som en elskværdig, men excentrisk gammel dame, der drak te af et Che Guevara-krus og delte den kommunistiske avis The Morning Star ud i nabolaget.

Men Melita Norwood spionerede for Sovjetunionen i 40 år. Ikke for penge, men fordi hun troede fuldt og fast på kommunismen. I 1999 gik den da 87-årige kvinde til bekendelse ved et pressemøde. “Jeg har været uartig,” sagde hun umiddelbart før til en god ven.

Gabriele Gast og Gabriele Kliem

En af de kvinder, som blev forført til at spionere, var Gabriele Gast, som nåede så højt på strå i den vesttyske stat, at hun var ansvarlig for daværende kansler Helmut Kohls daglige sikkerhedsbriefing. Den kunne hun så give videre til østtyskerne.

En anden var Gabriele Kliem, som i syv år var forlovet med Frank Dietzel, en blond, blåøjet fysiker. Gabriele Kliem arbejdede ved den amerikanske ambassade i Bonn og havde adgang til fortroligt materiale, som hun affotograferede til Dietzel for at bevise, at hun elskede ham. Han påstod, at han var en del af en vestlig fredsbevægelse, men var i virkeligheden østtysk spion og i øvrigt gift.

Ofte smuglede hun kærlighedsbreve med i sendingerne af materialet. Brevene blev ikke modtaget i samme kærlige ånd, som de var sendt. De blev en del af Stasis omfattende manual til honning-agenterne om, hvad der virkede, så deres teknik kunne forfines.

- Så kunne de sidde der og læse og grine og analysere og se, hvordan de kunne såre mig endnu mere. Jeg var aldrig andet end en laboratorierotte – eller det, der var værre, konstaterede hun bittert i et interview med BBC, da hun efter en betinget dom for spionage var flyttet til Holland for at komme væk fra minderne og ydmygelsen.

Læs også: Malala Yousatzai er hovedtaler ved årets Grace Hopper

Mata Hari

Når man taler om honey traps, er det svært at komme uden om Mata Hari. Hun er blevet selve prototypen på en honningfælde, en femme fatale, der blev beskyldt for at være spion for tyskerne og skyld i flere end 50.000 franske soldaters død under 1. verdenskrig.

I dag er historikere bredt set enige om, at hun blev henrettet som led i den franske krigspropaganda. Hun havde næppe røbet hemmeligheder af betydning – hendes største forbrydelse var at have officerer fra begge sider af fronten som elskere og at leve efter egne regler.

Hun var hollænder og hed oprindeligt Margaretha Geertruida Zelle, men nåede i tiden før 1. verdenskrig berømmelse som eksotisk danser og nøgenmodel fra det fjerne Østen under navnet Mata Hari. Hun gav gavmildt sig selv og sin krop til mænd og var fast tilbehør i de mest fashionable parisiske kredse og klædt i nyeste mode.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, ændrede tiderne sig markant. Hvor Mata Haris opførsel før blev set som eksotisk, blev den nu opfattet som dekadent og foragtelig. Hun blev syndebuk for de horrible franske tab i krigen.

Efter en ren skueret, hvor beviserne mod berømtheden var få, og som mest kom til at handle om hendes depraverede livsstil, blev hun dømt til døden.

En oktobermorgen i 1917 blev hun stillet foran en henrettelsespeloton. Hun var overdådigt klædt og nægtede at få bind for øjnene. Mata Hari gik værdigt sin død i møde.

- Min gud, den kvinde ved, hvordan man dør, blev den ansvarlige for henrettelsespelotonen citeret for at have sagt. Anklageren ved retssagen indrømmede senere, at der ikke havde været kød på sagen.

Med livet som indsats

Selvfølgelig er honey traps ikke den eneste stillingsbetegnelse for kvindelige spioner, og sex er langt fra eneste våben.

Kvinder er og har været kampklare agenter, højt trænede og i felten. Nogle har begået grusomheder, blandt andre nordkoreanske Kim Hyun-hui, som i 1987 sprængte et sydkoreansk passagerfly i luften som led i en nordkoreansk plan om at sabotere OL i Sydkoreas hovedstad, Seoul. 115 mennesker blev dræbt.

Andre har reddet liv og sat deres eget på spil. Under 1. verdenskrig var op mod 20 procent af medlemmerne af den franske modstandsbevægelse f.eks. kvinder, og mange af dem døde under deres mission eller i tyske koncentrationslejre.

I Storbritannien var der i løbet af 1. verdenskrig 39 kvindelige agenter i ‘Churchills hemmelige hær’, Special Operations Executive, også kendt som SOE og forløberen for nutidens militære efterretningstjeneste.

Noor Inayat Khan

En af dem var ‘spionprinsessen’ Noor Inayat Khan, en muslimsk efterkommer af en af Indiens sultaner. Hun var musiker og børnebogsforfatter, og hun troede på fredelig sameksistens, både når det gjaldt religion og mennesker. Hun var også indædt modstander af den måde, den britiske kolonimagt opførte sig på i Indien.

Alligevel meldte hun sig i kampen mod tyskerne på britisk side. Den nazistiske ideologi var hende så afskyelig, at hun var nødt til at kæmpe mod den. Under kodenavnet Madeleine blev hun sendt til Frankrig som radiooperatør – et af de farligste spionjob overhovedet.

Radiogrejet var tungt og svært at skjule, og tyskerne kørte konstant rundt i biler med udstyr, der kunne spore radiosignalerne. Overlevelsestiden for radiooperatører var ofte få uger. Noor Inayat Khan undslap tyskerne i fire måneder og styrede stort set egenhændigt en spioncelle i Frankrig i den tid. Men til sidst blev hun fanget af tyskerne.

Efter næsten et år i fangenskab, hvor hun var udsat for tortur gentagne gange uden at afsløre noget, blev hun ført til koncentrationslejren Dachau og henrettet. Hun undgik dog den skæbne, som overgik flere af de andre kvindelige agenter fra SOE: At blive brændt levende i koncentrationslejre.

Livet som honey trap er som regel mindre risikabelt, og det er langt fra altid, at spionkarrieren ender tragisk. Nogle gange er det en genvej til berømmelse og en behagelig tilværelse.

Læs også: Sofie Linde og Femalie Invest-stiftere hædres som rollemodeller

Cheryl Hanin

I Israel er den tidligere israelske honey trap Cheryl Hanin i store kredse en folkehelt. I 1986 var hun agent for efterretningstjenesten Mossad under kodenavnet Cindy. Mission: At lokke den israelske fredsaktivist og atomtekniker Mordechai Vanunu i fælden.

Han opholdt sig  i Storbritannien og havde kort forinden lækket detaljer om Israels atomprogram og udvikling af atomvåben til britisk presse i håb om at bremse udviklingen af masseødelæggelsesvåben. I Israel blev det set som forræderi, og man ønskede ham dømt.

Cindy blev sat på sagen. Hun indledte et forhold til Mordechai Vanunu, og de tog på en ‘romantisk’ ferie i Rom. Her var det ikke pasta, men Mossad-agenter, der ventede på Vanunu.

De bedøvede og bortførte ham til Israel, hvor han bag lukkede døre blev idømt fængsel. Han sad i 18 år, heraf de 11 i isolation, og må stadig ikke forlade landet.

Cheryl Hanin lever i dag en behagelig tilværelse som ejendomsmægler i et af Floridas velhaverkvarterer.

Anna Chapman

Det er heller ikke en grå og anonym tilværelse, som russiske Anna Chapman fører. Hun flyttede i løbet af 2000-tallet til New York, hvor hun brugte sin charme til at indynde sig i Manhattans elite.

Det er svært at sige, hvor værdifuld hun var som spion, og hvor mange oplysninger, hun fik adgang til i og uden for sengen – afhængig af kilde var hun totalt ligegyldig eller tæt ved at kompromittere en demokratisk toppolitiker. Men hun var en del af Ruslands langsigtede strategi med at plante russiske agenter som en del af det amerikanske samfund, ganske som i tv-serien ‘The Americans’.

I 2010 var det slut. Hun blev afsløret af FBI og nåede ikke at flygte, før hun blev arresteret. Sammen med ni andre blev hun en del af den største spionudveksling siden den kolde krig.

En af de agenter, som Vesten fik til gengæld, var Sergej Skripal – dobbeltspionen, som senere blev forgiftet med nervegift på en bænk i Salisbury i England.

Det var ikke ligefrem en brødebetynget Anna Chapman, der returnerede til sit Rusland, hvor hun i dag er en celebrity med næsten 600.000 følgere på Instagram, modelkarriere, tv-shows og weekendophold i præsident Putins private sommerbolig.

Blandt de øvrige udvekslede var ægteparret Guryjev – i USA var de Richard og Cynthia Murphy, der levede et tilsyneladende halvkedeligt forstadsliv i New Jersey. Selv om de talte engelsk med tydelig russisk accent, vakte anholdelsen alligevel lokal bestyrtelse.

- De kan umuligt være spioner, udbrød en af naboerne.

- Se, hvor smukt hun har passet hortensiaerne.

Diverse efterretningstjenester har igen og igen advaret politikere, agenter og erhvervsfolk mod spioner, der bruger sex som det foretrukne våben.

Efter skandalen med Christine Fang i USA er advarslen også blevet gentaget der. Fang selv forlod USA i 2015, men efterretningseksperter er ikke i tvivl om, at der er mange flere som hende. Sex virker.

Som den østtyske spionchef Markus Wolf konstaterede i sine erindringer:

- Man kan opnå meget med sex. Det gælder i forretningslivet såvel som i spionverdenen, for det åbner kommunikationskanaler hurtigere end alle andre metoder.

Læs også: Gucci-arving kritiserer 'House of Gucci'

Læs mere om: