Carrie Bradshaws brudekjole
Foto: AOP
WEEKEND

Ikonisk brudekjole kan opleves på udstilling – men kun i få dage!

Hvis du er i New York lige nu, har du en enestående mulighed for at se en af tv-historiens mest omtalte brudekjoler på klods hold.

Vivienne Westwood udstiller brudekjolen fra ’Sex and the City – The Movie’ i sin flagship store i New York indtil 3. juni.

Det er 10 år siden, Carrie Bradshaw skulle sige ’ja’ til Mr. Big i et enormt New York-bryllup. En vielse som oprindeligt skulle have været lille og intim, men efter Carries eget udsagn voksede på baggrund af brudekjolen.

Og hvilken brudekjole.

Designer Vivienne Westwood stod bag brudekjolen til Carries bryllup (som dog bekendt aldrig blev til noget, da Mr. Big efterlod hende ved alteret), og kjolen er blevet et af de mest mindeværdige looks fra ’Sex and the City’-universet.

Og nu kan du altså komme helt tæt på kjolen – hvis du altså er hurtig. Den er kun udstillet indtil 3. juni.

LÆS OGSÅ: Sarah Jessica Parker bekræfter: 'Sex and the City 3' bliver IKKE til noget

Foto: AOP

Carrie Bradshaw i brudekjolen fra Vivienne Westwood i 'Sex and the City - The Movie'.

Læs mere om: