WEEKEND

Jord er blevet det ægte sorte guld

Alt fra verdens rigeste mennesker til helt almindelige lønmodtagere investerer milliarder i det. Jord er blevet det ægte sorte guld, og verden over bliver det købt op for at redde klimaet og naturen og sikre mad nok til alle. Ikke mindst kvinder er aktive i kampen for at redde planeten Jorden med hjælp fra jorden.

Sædvanligvis er det amerikanske medie The Land Report ikke ligefrem kendt for breaking news. Magasinet, der er henvendt til landmænd, godsejere og andre jordbesiddere, har ganske vist ofte interviews med kendte som Harrison Ford og Clint Eastwood, men derudover handler det først og fremmest om nyeste mejetærsker, landbrugsøkonomi og diverse love og regler.

USA’s største private landman

I januar kunne The Land Report dog bringe en nyhed, der gav genlyd langt uden for den faste læserskare: Bill Gates, Microsoft-milliardær og en af verdens rigeste mænd, var nu sammen med sin kone, Melinda Gates, USA’s største private landmand.

I al stilfærdighed havde ægteparret rundt om i USA efterhånden opkøbt i alt 242.000 amerikanske acres landbrugsjord – eller små 100.000 hektar, cirka det dobbelte af Falster.

Umiddelbart er endeløse rækker af muldjord så langt fra Microsofts verden af bits og bytes og computerprogrammer, som tænkes kan. Men Bill og Melinda Gates, der i maj annon-cerede deres skilsmisse, er kendt for deres arbejde med bæredygtighed gennem FN’s verdensmål, og jorden blev ikke så meget købt som investeringsprojekt som for at være med til at løse nogle af verdens største problemer: Klimakrisen, mad nok til alle og plads nok til naturen og al dens mangfoldighed.

Bill Gates er ikke alene. Verden over er der mennesker, der opkøber og dyrker landbrugsjord. Nogle er millionærer. Andre er lokale ildsjæle, atter andre er fonde og diverse grønne organisationer, men også helt almindelige lønmodtagere deltager aktivt i opkøb af jord, bl.a. i Danmark. Dem vender vi tilbage til.

Læs også: Sommer i København? Dét skal du opleve

Farvel til frugtbarheden

Vi har taget jord som en selvfølge, men faktisk er selve det muldlag, som er grundlaget for, at vi kan få noget at spise, ved at forsvinde. Flere forskere advarer om, at vi kun har frugtbar muld tilbage til cirka 50-60 år, hvis vi bliver ved med at udpine jorden i det nuværende tempo.

Moderne dyrkningsmetoder har reddet millioner af menne- sker fra sultedøden. Ved hjælp af plove, der går dybt, ukrudtsmidler, kunstgødning og kunstvanding, har det været muligt at høste enorme mængder korn, frugt og grønt. Problemet er bare, at de metoder også er med til at ødelægge selve muldjorden.

Man kan sammenligne det med at drive en mine: Mens man skovler guld eller opaler op fra den, bliver man rig. Men på et tidspunkt er der ikke mere tilbage. Hvad der før var kilde til rigdom, er nu en tom skal. Mulden regner væk, blæser væk, udtørrer og tømmes for alt det, der gjorde den værdifuld.

Den muldjord, vi har tilbage, rummer færre vigtige mikronæringsstoffer end tidligere, og det gør vores mad mindre sund. Og 95 procent af alt, hvad vi spiser, er afhængigt af muld. Ødelæggelsen af muldlaget gør det sværere at sikre mad nok til alle, og det gør det svært for ikke mindst de mindre landbrug at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig har vores moderne måder at dyrke jorden på pløjet næsten halvdelen af alt det CO2, der var bundet i muldjorden, ud i atmosfæren, hvad der har været med til at forværre klimakrisen.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Hvis vi dyrker jorden med andre metoder og uden brug af kemi, kan vi genskabe både alle de gode næringsstoffer, sikre mad til flere, bedre økonomi til landmændene og øge jordens evne til at holde på vandet, så det ikke fordamper. Og samtidig kan vi hive en stor del af det tabte CO2 tilbage i jorden. Regenerativt landbrug kaldes det, og det nævnes i det globale klimaforskningsprojekt Project Drawdown som en af verdens bedste klimaløsninger. Vi kan med andre ord redde Jorden med jorden.

Læs også: Lone Landmand: Det bedste du kan gøre for dine børn er, at købe dem et stykke jord

En løsning for unge økologer

På Ørbækgaard ved Lejre tæt ved Roskilde Fjord er Lars Sørensen og Rikke Larsen og deres i alt seks børn ved at forvandle 33 hektar landbrugsjord til økologi og selvforsyning. Det handler ikke bare om at få mad, men også om at skabe bedre vilkår for vilde dyr, planter og klimaet og vise børnene, hvordan man arbejder med og ikke mod naturen.

Begge er landbrugsuddannet, og de havde lyst til at have deres egen gård, men det var svært at få råd.

Løsningen blev at lade Danmarks Økologiske Jordbrugsfond købe en del af Ørbækgaard og forpagte den videre til parret. Landet over er der lignende historier. Fonden, der opkøber landbrugsejendomme og forpagter dem videre til mere naturvenlig dyrkning, har foreløbig ti økologiske landbrug, og flere er på vej.

Økologi er et minimumskrav. Fonden, der har Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening som stiftere, vil gennem opkøb sikre både natur, klima, drikkevand og fremtidens fødevarer, og barren for dyrkningen og metoderne vil blive hævet konstant, siger Lars-Christian Brask, som er formand for bestyrelsen.

- Vi ser på, hvor vi kan få størst positiv effekt for vores investeringer, og derfor vil vi også vælge landmænd, der er ambitiøse på naturens vegne, siger han.

Lars-Christian Brask er 2. viceborgmester for Liberal Alliance i Roskilde Byråd, men bedre kendt er han nok som millionær, investor og erhvervsmand med topkarriere, bl.a. i udenlandske banker.

Hvor passer økologisk jordbrug ind i det?

- Jeg har boet en stor del af min karriere i London sammen med familien, og her var økologi stort, længe før det blev det i Danmark. Det blev en selvfølge for os at købe økologisk, og da vi vendte tilbage til Danmark i 2005, fortsatte vi.

- Samtidig har verden nogle enorme udfordringer, som vi kun kan løse, hvis erhvervslivet er med. Men vi skal også tjene penge, for ellers har vi ikke råd til at løse dem. Så det er en af mine opgaver at sikre, at Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er med til at løse problemerne, og har så mange penge, at det kan lade sig gøre. Det er også en forretning. På den måde kombinerer posten min private interesse med min faglige baggrund.

En investering, der er til at forstå

Og økonomisk bæredygtig er fonden blevet. Selve investeringerne sker gennem aktieselskabet Dansk Økojord A/S, og det har i 2020 for første gang givet overskud. Regnskabet er ikke fremlagt endnu, så derfor er det en hemmelighed, hvor stort det er.

- Men vi kommer på sigt til at betale udbytte til aktionærerne, siger Lars-Christian Brask.

Gruppen af aktionærer er efterhånden på over 800, og den vokser hele tiden. Mange af dem er helt almindelige lønmod-tagere, der ved at indskyde minimum 10.000 kroner er med til dels at skubbe dansk landbrug i en mere natur- og klimavenlig retning, dels er med til at gennemføre det generationsskifte, som bliver mere og mere presserende. Hver tredje danske landmand er over 65 år, men det er svært for de unge at få råd til at overtage besætningerne, især hvis de samtidig er idealistiske.

Folkeaktier for mindre beløb gennem Coop er en anden mulighed for at bidrage til fonden, men giver ikke ret til at få del i udbyttet.

Sædvanligvis er dansk aktiekultur en mandsdomineret forestilling, men kvinderne fylder godt blandt aktionærerne i Dansk Økojord, siger Lars-Christian Brask.

- Jeg har ikke den præcise fordeling, men det er flere, end hvad vi er vant til at se i andre selskaber.

- I det hele taget har aktionærerne en lidt anden profil. Jord er meget konkret og håndgribeligt, helt bogstavelig jordnært. Det tiltaler mange. Jord er en ægte værdi. Det er lettere at forholde sig til jord end til en eller anden app, selv om den også kan være værdifuld. Men jord kan vi slet ikke klare os uden.

Læs også: Erfarne iværksættere lancerer smart sommerhusudlejningsplatform

De nødvendige penge

Globalt er der flere og flere initiativer med samme ambition som Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Deres økonomiske model varierer, men fælles for dem er, at formålet er at sende det kemiske landbrug på pension og i stedet arbejde med dyrkningsmetoder, der ikke bare skåner jorden, men genskaber alle dens gode egenskaber.

Flere store virksomheder har kastet sig ind i kampen. Blandt pionererne er friluftskoncernen Patagonia, der ikke alene investerer i landbrug og økologiske bønder verden over, men støtter forskning og tilbyder kurser i regenerativt landbrug for begyndere og let øvede.

Også ildsjæle, der er begyndt i det små, har fået stor indflyd- else. Mange af dem er kvinder, og ofte ser de en klar forbindelse mellem at genskabe jordens frugtbarhed og at genskabe de frugtbare fællesskaber på landet, som er forsvundet med de gigantiske industrilandbrug.

Men de er også helt klar over, at penge er magt og indflydelse og derfor nødvendige, hvis der skal ske varige forandringer.

En af dem er amerikanske Sallie Calhoun, der egentlig er uddannet ingeniør, men som for 20 år siden sammen med sin mand købte et stort landbrug i Californien. En vanvittig idé, siger hun selv i dag, men den blev begyndelsen til et nyt liv. Landbruget var nedslidt, og en stor del af jorden ødelagt, men Sallie Calhoun var inspireret og ihærdig og fik gradvist ved at eksperimentere og lære af andre gjort jorden levende igen, samtidig med at naturen vendte tilbage – og hun fik større udbytte. Landbruget er blevet et forskningscenter, men den helt store forskel skete, da hun begyndte at tage pengene alvorligt.

- Jeg begyndte at møde mennesker, som talte om at vide, hvor i verden dine penge er, og hvad de bliver brugt på. Det kan godt være, at du prøver at redde verden med den ene hånd, men imens er dine penge måske godt i gang med at ødelægge alt det, du prøver at opnå. Jeg var fascineret af ideen, men jeg prøvede længe at undvige, for jeg havde ikke lyst til at sidde i neonoplyste møde-lokaler med mænd i jakkesæt, forklarer hun på sin hjemmeside.

Men efterhånden gik det op for hende, at der ikke var nogen vej udenom. At man kan investere sig til en bedre fremtid ved at sikre, at pengene bruges på det, som man selv mener er rigtigt. Så i dag er en investeringsfond, der kan støtte andre regenerative landmænd, en væsentlig del af hendes organi-sation, No Regrets Initiative.

Ikke alle er lige begejstrede. Bl.a. er det ikke uproblematisk, at landbrug ejes af fonde og milliardærer, der ikke selv har kontakt til jorden. De deltager ikke i det lokale fællesskab, og hvad sker der, den dag de mister interessen for det eller ikke har pengene til at beholde det? Så kan gigantiske områder hurtigt gå tilbage til den nemmeste måde at få penge til at dyrke på: Den kemiske og industrielle.

I Danmark er Lars-Christian Brask ikke så bekymret. Det skyldes fondens baggrund.

- Vores opdragsgivere er Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. Det sikrer, at naturen og klimaet hele tiden er omdrejningspunktet, og aktierne er sådan, at de ikke kan sælges på børser. Man kan altså ikke spekulere i dem. I virkeligheden er modellen, hvor vi driver landbrug i fællesskab, slet ikke ny i Danmark. Andelsbevægelsen har gjort det samme i 150 år.

Læs også: 10 podcasts og lydbøge0r, du skal lytte til i din sommerferie