WEEKEND

Kan dokumentaren ’Seaspiracy’ få dig til at stoppe med at spise fisk og skaldyr?

Den nye Netflix-dokumentar ’Seaspiracy’ sætter fokus på, hvor skadeligt kommercielt fiskeri er for vores miljø. Instruktøren Ali Tabrizi sætter livet på spil, for at fortælle den skræmmende sandhed om vores fiskeriindustri.

I årernes løb er der blevet produceret et hav af dokumentarfilm, der har rystet verden og afsløret de skadelige og destruktive fremgangsmåder, som ødelægger verdens økosystemer.

Det er blandt andet dokumentarfilmen ’Cowspiracy: The Sustainability Secret’ fra 2014, som omhandler kød- og mejeriindustriens indflydelse på miljøet.

Nu er teamet bag ’Cowspiracy’ aktuel med den nye dokumentarfilm ’Seaspiracy’. Dokumentaren afslører den mørke sandhed om den globale fiskeriindustri og dennes virkning på vores planet.

Instruktør Ali Tabrizi begyndte sin rejse med, at forsøge at afsløre de skadelige virkninger af plastforurening i havene samt den stadig igangværende hvaljagt i Japen. Men filmen endte faktisk i en helt anden retning.

Ali Tabrizi endte nemlig med at afsløre den juridiske og etiske korruption i den kommercielle fiskeriindustri, hvor han flere gange blev advaret, at det var med livet som indsats, hvis han ville dokumentere og filme de hændelser, han var vidne til.  

Læs også: Få take-away til en tredjedel af prisen

Her er seks øjenåbende ting fra ’Seaspiracy’, der kan være med til at ændre dit forhold til fisk og skaldyr.

Seks ting fra ’Seaspiracy’, der ændrer dit forhold til fisk og skaldyr

1. ’Bycatch’ er et stort problem i fiskerisektoren

Bycatch kaldes den fiskerimetode, hvor fisk og andre havdyr utilsigtet fanges, når fiskerne forsøger at fange én bestemt type fisk. 

Bycatch smides ofte tilbage i havet, og selvom det måske lyder positivt, er det dog meget usandsynligt at fiskene overlever, blandt andet på grund af iltmangel.

2. Bæredygtige fiskecertificeringer er måske ikke, hvad de ser ud til

Selvom dét at spise bæredygtig fisk virker som det helt rigtige, kaster Ali Tabrizi lys over, hvordan Dolphin Safe og Marine Stewardship Council (MSC)-mærkerne muligvis ikke kan garantere den sikkerhed, som de giver udtryk for.

I dokumentaren spørger Ali Tabrizi ind til den ”delfinsikre” fisk, hvor Mark J Palmer fra Eath Island Institue, som er den organisation, der administerer Dolphin Safe, faktisk ikke kan garantere, at deres fisk er 100% ”delfinsikker”:

- Når fiskerne først er ude på havet, hvem ved så, hvad de laver? Vi har selvfølgelig observatører med ombord, men de kan bestikkes, forklarer Mark J Palmer.

3. Opdræt af fisk er nødvendigvis ikke bedre

Opdrættede fisk betragtes også ofte, som mere miljøvenlige end vildt fiskeri ude på åbne have. Men hvad mange ikke ved er, at disse opdrættede fisk faktisk bliver fodret med vildtfangede fisk.

Ser man f.eks. på opdrættede laks, ville de faktisk ikke have deres berømte lyserøde farve, hvis ikke de blev fodret med kemikalier. 

Læs også: Sneengle: Her er alt vi ved om DRs nye søndagsdrama

4. Fiskenet er en enorm kilde til plastforurening

Alle ved efterhånden, at engangsplast har en skadelig virkning på vores have. Men vidste du, at det faktisk kun er 0,03% af plastforureningsaffaldet, der kommer fra f.eks. sugerør?

Selvom det sjældent diskuteres, så udgør fiskenet og fiskeriudstyr faktisk en betydelig større mængde af plastforurening i vores have. Og det er enormt skadeligt for dyrelivet i havet, som let kan blive viklet ind i fiskenettene.

5. Rejer fanges ved hjælp af slavearbejde

Ifølge miljøjournalist George Monbit er de såkaldte ’blodrejer’ en kæmpe bekymring. 

Dokumentarfilmen viser nemlig, at der i Thailand bliver brugt slavearbejdere til at fange rejer. En tidligere fisker beskriver, hvordan han blev misbrugt og truet med en pistol, da han hævdede, at døde kroppe af andre arbejdere, der var blevet dræbt, blev opbevaret i frysere ombord på skibene.

'Blodrejerne' har således fået tilnavnet, grundet det farlige arbejdsmiljø for slavearbejderne.  

6. At reducere vores fiskeforbrug er den eneste vej frem

Udover ovenstående problematikker, så må vi heller ikke glemme, at vi årligt fanger op til 2,7 billioner af fisk, som svarer til omkring 5 millioner fisk hvert minut. Så måske vi skal genoverveje vores forbrug af fisk og skaldyr én ekstra gang, når vi står nede i vores lokale fiskehandler.

Ifølge Ali Tabrizi, er det i hvert fald ikke muligt, at fortsætte med at forbruge fisk, som vi gør i dag, både i et  etisk og miljømæssigt perspektiv.

Læs også: Tag på østerssafari ved limfjorden

Seaspiracy kan lige nu streames på Netflix. Se traileren her

 

Læs mere om: