WEEKEND

Kollision - Ny dansk dramafilm med stjernespækket rolleliste

Avaz-brødrernes anden dramafilm, Kollision, får premiere dette efterår, og rollelisten er spækket med det bedste, Danmark kan byde på. Se traileren til filmen her.

Kollision – i krig med eks’en

Brødrene Avaz, med Mehdi i front, tordnede ind på den danske filmscene med ‘Mens vi lever’, der nok kunne få tårerne til at trille hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Du kan lære Avaz-brødrende bedre at kende her, og blive klogere på deres succesfulde filmdebut

Nu kommer den svære to’er, og brødrene har allieret sig med et stærkt cast. Udover Rasmus Bjerg og Nicolas Bro i biroller, spiller Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil ægteparret Leo og Olivia, der udkæmper en drabelig skilsmisse. Og imellem dem står den ni-årige datter Liv, der bliver den klemte lus mellem de to krigeriske forældre.

Skilsmisser med børn involveret er som bekendt ikke for børn, men opløsning af en familie kan være godt drama på film, så der er lagt op til lommetørklæder i biografen, og en Nikolaj Lie Kaas, der endelig får seriøse ben at gnave på skuespilmæssigt.

LÆS OGSÅ: Mød Cecilie Stenspil i det nye IN - Hør her, hvorfor Cecilie Stenspil ikke kunne lade manuskriptet til Kollision ligge

Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb, og filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Se traileren til ’Kollision’ her:

Du kan også opleve Tommy Kenter, Bodil Jørgensen, Henning Jensen, Sebastian Jessen, Julie Christensen og mange flere af Danmarks største skuespillere i dette drama, når det rammer biograferne.

Kollision har premiere den 31. oktober.

LÆS OGSÅ: Se traileren til den nye Last Christmas film