Se disse udstillinger i efterårsferien-
Dronning Margrethe II viser frem fra udstillingen 'Fra kongehusets gemmer' på Amalienborg - Foto: Kamilla Bryndum
WEEKEND

KULTUR | Fra kongehusets gemmer og to andre udstillinger du skal se i efterårsferien

Originale Disney-tegninger er på besøg i Odense, kongehuset viser frem fra gemmerne og sømændene udstiller deres sexliv. IN har fundet de bedste udstillinger til dig.

Hidtil usete tegninger af Mickey Mouse direkte fra Walt Disneys studier. Dronning Alexandrines abebur og andre af kongefamiliens aflagte ting. Sømændenes seksuelle længsler. De tre emner kan du lige nu opleve på tre af landets museer.

IN guider til efterårsferiens bedste udstillinger.

Udover udstillinger, kan du også bruge efterårsferien på at læse efterårets bedste bøger

Udstillinger du skal se i efterårsferien

Disney-udstilling i H.C. Andersens hjemby

Foto: Disney Studio Artist

Disney står bag nogle af de mest elskværdige film for både børn og voksne, og nu udstiller museet Brandts i Odense hidtil usete tegninger af Mickey Mouse, Elsa fra ‘Frost’ og alle de andre figurer direkte fra Walt Disneys talentfulde studier.

Walt Disney og hans folk hentede jævnligt inspiration fra Odense til deres film, fx er ‘Den lille havfrue’ med rødhårede Ariel en familievenlig udgave af H.C. Andersens eventyr af samme navn, så det er oplagt, at udstillingen finder sted netop der.

Udstillingen ‘Disney – kunsten at fortælle’ udforsker Disneys nordiske forbindelse og tager dig med på en rejse i tegningens fortælleteknik. Den er bestemt et besøg værd – også for børnene.

Se udstillingen ’Disney – kunsten at fortælle’ på Brandts i Odense. Læs mere HER

Se, hvad de kongelige gemmer på loftet

Foto: Kamilla Bryndum

Hendes majestæt dronning Margrethe II har personligt – i samarbejde med kongehusets kurator Elisabeth von Buchwaldt – været i Amalienborgs gemmer for at se, hvad de kongelige har gemt på gennem årene.

De har fundet 300 år gamle møbler, et abebur og kronprinsens og prins Joachims børnetøj, og nu udstiller kongehuset mere end 1.000 gemte ting med udstillingen ‘Fra kongehusets gemmer’, der kan ses i Christian VIII’s palæ på Amalienborg.

De mange genstande fortæller hver især historier om datidens og nutidens kongelige, så udstillingen kan være en underholdende måde at blive klogere på det danske monarki og dets ledere.

Se udstillingen ’Fra kongehusets gemmer’ i Christian VIII’s palæ på Amalienborg. Se mere HER

LÆS OGSÅ: KULTUR | Solange udgiver mesterligt album og to andre kulturtips til dig

Sømændenes sexvaner på Danmarks smukkeste museum

Foto: PR

‘Det er et hudløst ærligt portræt af sømænds drømme, længsler, savn og sexliv.’ Sådan siger Ulla Tofte, der er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør, der udstiller kunstner Saskia Boddeke og filminstruktør Peter Greenaways take på livet under bæltestedet på havets overflade.

Der er videointerview med sømænd om myter, og du kan se erotiske souvenirs, havfruer, potensfremkaldende fluer, barmfagre galionsfigurer og erotiske kokosnødder. Og så er resten af det Bjarke Ingels-tegnede museum bare en oplevelse af en anden verden, og selvom det måske kan lyde kedeligt med søfartshistorie, krigs- og fragtshistorie, har museet formået at kuratere det så æstetisk, interessant og relevant for ”den ikke sø-interesserede”, at man ikke keder sig ét sekund.

Den faste samling indeholder blandt andet også genstande designet af Jean Paul Gaultier og Mads Nørgaard.

Se udstillingen ’Sex and the Sea’ på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Se mere HER

LÆS OGSÅ: KULTUR | Lars von Trier på museum og to andre kulturtips til dig