WEEKEND

Kulturlivet i 2013: Vi vender blikket udad

Kulturdebattør Martin Lyngbo mener, vi i 2013 vil opleve en internationalisering

De seneste år har vi som publikum søgt deltagelse i kulturen og haft et stigende ønske om at komme tættere på menneskene bag teaterstykkerne, malerierne og filmene. Det får vi i endnu højere grad mulighed for i det nye år. Det kan være med udstillinger, hvor vi møder dem, der skaber kunsten eller teaterstykkerne, eller pop-up-udstillinger, der foregår et midlertidigt sted, hvor forskellige kunstnere går sammen om et projekt. Altså små alternative initiativer, der ikke altid når frem til de store dagblade, og som man skal holde øje med via andre kanaler, fx på Kunsten.nu.

En anden stor trend er den stigende internationalisering, hvor fx mange teatre løfter deres forestillinger ud af en national kontekst og forholder sig mere til udlandet. De udfordringer, der i den sammenhæng, er forbundet med sprog, og den praktiske afholdelse af teaterstykkerne, bliver løst med fx tekstede forestillinger og co-produktioner landene på tværs. Som det er tilfældet med teatret Mungo Parks forestilling 'Arternes Oprindelse', en Darwin-forestilling, der laves med Jo Strømgren Kompani fra Norge, og som ikke blot skal turnere i Danmark, men hele verden.

"På grund af den stigende internationalisering kommer vi samtidig til at se flere udenlandske teatre, som turnerer rundt herhjemme, og det giver et helt nyt og inspirerende indspark til den danske kulturscene," mener kulturdebattør og underviser på Statens Teaterskole, Martin Lyngbo.

Læs også om nyt online kunstgalleri, som ønsker at gøre kunsten mere tilgængelig

Fra virkelighed til Sci-fi
Men mens vi inden for kunst og teater søger og afsøger virkeligheden, er tendensen på filmlærredet den helt modsatte. Her flygter vi fra hverdagen.

"Science fiction-genren vil virkelig ramme os i biografen. Ikke bare med fremtidsfilm, men med historier om rumrejser til fjerne planeter. Tendensen skal nok opfattes som lidt af en flugt fra krisen, hvor vi har brug for anderledes bud på fremtiden og brug for at blive bekræftet i, at der stadig er nye territorier, vi kan erobre, forklarer filmanmelder Ann Lind Andersen. Af kommende sci-fi-film er fx 'Elysium' med Matt Damon samt filmen 'Oblivion', hvor danske Nikolaj Coster-Waldau spiller over for Tom Cruise."

Det tror vi på i 2013
Vi får i højere grad mulighed for at møde og interagere med kulturens bagmænd og skabere. Og så får vi mulighed for at opleve flere forestillinger og udstillinger med internationalt islæt. Skabt af danske som udenlandske kunstnere.

Pssst...Læs også om nyt teaterstykke, der giver feminismen et spark

Læs mere om: