WEEKEND

Lone Frank: Kvinder lader sig påvirke mere end mænd – og det holder dem tilbage

Læs denne måneds klumme af Lone Frank, der peger på, at kvinder lader sig påvirke af andre i langt højere grad end mænd.

“Hvornår føler du dig stærk?”

Det var en gammel ven, som stillede mig spørgsmålet, og selv om det kom ud af det blå, meldte svaret sig umiddelbart. For følelsen af styrke havde lige været der. Bare et par dage i forvejen var jeg deltager i Debatten på DR2, og mit standpunkt – om behovet for hurtigere genåbning af samfundet – havde udløst rasende reaktioner på de sociale medier. Jeg havde læst de skraldespande, som nogle facebooktråde havde udviklet sig til, og det slog mig, hvor sikre og samtidig hadske meninger fuldstændig fremmede mennesker åbenbart har om mig og det, jeg går og laver. Men – og det er her, følelsen af styrke kommer ind – det rørte mig faktisk meget lidt.

Min ligevægt skyldes ikke en medfødt ufølsomhed eller hård hud på sjælen, men handler snarere om en distance, som jeg meget bevidst har tilkæmpet mig over tid. Hensigten her er ikke selvros, for det er der ingen grund til, men derimod at sætte lys på en overordnet pointe. Eller lad os bare kalde det et problem.

Nemlig at kvinder generelt lader sig påvirke langt mere af forestillingen om ‘de andre’ og af ‘de andres’ mening end mænd gør, og at det holder dem tilbage. I den offentlige debat, på arbejdsmarkedet, i hverdagens kampe.

Det er ikke bare noget, jeg eller andre synes og føler, men noget som forskning igen og igen bekræfter.

Tag f.eks. et klassisk forsøg udført af de amerikanske psykologer Joyce Ehrlinger og David Dunning i 2003. De undersøgte forsøgspersoners vurdering af deres egne kompetencer ved at give dem en test af naturvidenskabelige viden og spørge til, hvor godt de selv mente, de havde klaret den. Kvinder og mænd klarede sig praktisk taget ens, men det viste sig overraskende, at kvinder systematisk undervurderede deres egen præstation, mens mænd systematisk overvurderede deres. Resultatet gav genlyd og diskussion, men det er blevet gentaget mange gange siden i forskellige kontekster.

En anden klassiker er ansøgning om nyt job og forfremmelser, hvor kvinder venter, til de næsten er overkvalificerede. Hos Hewlett Packard opdagede man således, at mænd kastede sig ud i en ansøgning, bare de opfyldte 60 procent af de stipulerede krav, mens kvinder kun ansøgte, når de kunne sætte hak ved samtlige forlangender. Når Marilyn Davidson fra Manchester Business School spørger sine studerende, hvad de selv mener, de fortjener i startløn, svarer kvinderne hele 20 procent mindre end mændene.

Hvad foregår der her? Det handler om lavt selvværd og manglende selvtillid, lød standardsvaret længe. Men nyere undersøgelser har afdækket, at den forskel, der faktisk er i drenges og pigers selvværd og selvtillid, næsten er forsvundet i tyveårsalderen. Til gengæld viser lige så nye studier af voksne kvinder og mænd, at kvinder i langt højere grad lader deres syn på egne evner og kapacitet influere af, hvordan andre bedømmer dem.

I studier, hvor kvinder og mænd har det samme syn på deres præstation, før de får bedømmelse udefra, viser det sig, at kvinderne modi-ficerer deres syn på dem selv, langt mere end mænd gør, når de får tilbagemeldinger og vurdering.

Jeg mener, man kan tilskrive unge pigers større mistrivsel noget af det samme. Teenagepiger går op i ‘likes’, som var der tale om livsnødvendig næring, og i konkrete undersøgelser viser det sig, at dem, som har de fleste kontakter, også er dem, der bekymrer sig mest om deres udseende. ‘De andres’ blik hviler tungt på dem.

Alt dette her er i første omgang nedslående, men samtidig er det dybt værdifuld viden. Fordi det er viden, som kan bruges konstruktivt i vores egne liv, hvis vi tager den på os.

Det gælder om at indse, at vi ikke kan tvinge omverdenen til at tage på os med fløjlshandsker, men at vi kan lære os selv at dirigere vores følsomhed og sociale sans det rigtige sted hen. Det er jo værdifuldt at kunne lytte til sine nærmeste og de mennesker, som betyder noget for én. Deres mening har vægt. Men det store grå spøgelse, som udgøres af ‘de andre’, alle dem, man kun kender perifert eller måske slet ikke, deres mening kan man gøre sig en gigantisk tjeneste ved at se bort fra.

- Helvede, det er de andre, sagde Sartre som bekendt – men kun, hvis man selv giver dem lov.

Læs også: Mød kvinden, der opdagede jordens kerne

 

Læs mere om: