WEEKEND

Maria Gerhardts fire bedste bøger

Den danske dj og forfatter Maria Gerhardt, måske bedre kendt under sit alias Djuna Barnes, har selv skrevet to bøger. Først succesen Der bor Hollywoodstjerner på vejen, og for nylig er Amagermesteren udkommet. Men hun læser også bøger selv – og vi har bedt hende anbefale fire af slagsen

DEN RØRENDE

Jeg har lige læst Bjørn Rasmussens digtsamling Ming. Digtene er skrevet i en blanding af sorg og psykose. Den er fuldstændigfantastisk sjov og rørende, og hvis du har været det mindste i kontakt med det yderste af dit eget sind, griber digtsamlingen dig.

Fås online HER

DEN ANDERLEDES

Jeg har før foragtet både sundheds- og selvhjælpsbøger, men Giulia Enders’ Tarme med charme er en både interessant og sjov indføring (...) i tarmens mysterier. Jeg læste den, mens jeg fastede en uge på et detox-retreat, hvor vi to gange dagligt fik renset tarmen med kaffe. Meget velvalgt læsning på den tur.

Fås online HER

DEN BEDSTE

Det er et umuligt spørgsmål. Men den bog, jeg ville læse igen til hver en tid, er Donna Tartts debutroman Den hemmelige historie. Den handler om en gruppe unge og deres hemmelige og dødbringende ritualer; en perfekt kombo. Jeg elsker coming of age-litteratur og -film.

Fås online HER

DEN NÆSTE

Jeg skal få læst Edward St. Aubyns Patrick Melrose-romaner færdig. Jeg er gået i stå halvvejs, midt i hovedpersonens totale narko-deroute, og jeg orker næsten ikke at læse mere, men både min kæreste og boghandlerveninde snakker konstant om, hvor flot slutningen er, så det er på med vanten.

Fås online HER

Maria Gerhardt er forfatteren bag Amagermesteren og bestselleren Der Bor Hollywoodstjerner På Vejen

Læs mere om: