WEEKEND

Möet & Chandon ruller Danmark rundt i deres champagne-bar på hjul

Mange af os skal holde sommerferie i Danmark i år, og den skal selvfølgelig holdes på bedst mulig vis – med god mad, dejlige, danske strande, læskende drikke og store is. Og så skal der skåles i Moët & Chandon når de kører Danmark rundt i deres champagnevogn og lange lækre og iskolde bobler over disken i hele Danmark. Se her, hvor du kan møde dem.

Lange sommeraftener og lyse nætter skal selvfølgelig ledsages af iskolde og læskende drikke, gode venner, snakke, der aldrig stopper, inderlige grin og øjeblikke, du husker for evigt.

Moët & Chandon på tur rundt i Danmark

Vi er derfor helt vilde med tanken om bobler på hjul, der er klar til at forsøde vores tilværelser og give os det ultimative sommer-kick, når Möet & Chandons champagnebar ruller igennem Danmark denne sommer.

Hvad end du befinder dig i smilets by, indre København, Den Danske Rivera (aka. Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk) Nordens Paris eller blandt bøgetræerne på Fyn, så kan du være helt sikker på at spotte Möet & Chandons champagnebar, idet den ruller rundt i hele landet, hele sommeren.

LÆS OGSÅ: 12 steder, du ikke vil gå glip af i Odense

Er du den tropiske type, der er til alt frugtigt og eksotisk med noter af mango og guava, så skal du selvfølgelig bestille en Moët Ice Imperial, som er en sødmefuld og frisk drik af alt det, vi lige har beskrevet.

LÆS OGSÅ: Rosévin er nøglen til et langt liv

Er du derimod mere til kirse-, trane- og tyttebær med en af saftige sommerfrugter såsom figen og nektariner med et strejf af grenadine, så skal du gå efter en Moët Ice Impérial Rosé (...blev du også tørstig der?)

Lige meget hvad, så er du altså helt sikker på at toppe feel-good-barometret med bobblende fornemmelser og sommer-vibes lige der, hvor du holder din stay-cation i år.  

Den rullende champagnebar kommer nemlig til at stå ved en række gode restauranter i ugerne 26-36.

LÆS OGSÅ: Rejselysten? Her er 9 bøger, der tager dig ud i verden

Her kan du møde champagnevognen 

Den rullende champagnebars tourplan:

• Uge 26: Restaurant Mast i Middelfart

• Uge 27 & 28: Mortens Kro i Ålborg

• Uge 29: Tisvilde Bistro i Tisvildeleje

• Uge 30 & 31: Restaurant Gilleleje Havn

• Uge 32: No. 4 i Hornbæk

• Uge 33 & 34: Restaurant Nimb i Tivoli

• Uge 35 & 36: Resturant Anker i Århus

LÆS OGSÅ: Ferie i Danmark: Her er jeres bedste tips

Læs mere om: