WEEKEND

Netflix afslører: Snart kommer der en Bridgerton spinoff-serie

Kan du heller ikke få nok af Bridgerton-universet? Så har vi rigtig gode nyheder til dig. Netflix er nemlig i gang med at planlægge en helt ny serie, hvor man kommer helt tæt på en særlig karakter.

Den første såkaldte spinoff-serie i ’Bridgerton’-universet er på vej.

Ifølge Deadline vil streaminggiganten Netflix i samarbejde med produktionsselskabet Shondaland, producere endnu en serie i det populære univers, og det er måske ikke så underligt, eftersom ’Bridgerton’ er en af de mest populære Netflix-serier til dato.

Den kommende serie bliver en såkaldt ’prequel,’ hvilket betyder, at den foregår forud for de hændelser, der finder sted i den originale ’Bridgerton’-serie.

Læs også: Bridgerton sæson 2: Udgivelsesdato, spoilere, cast, plot og trailer 

Shonda Rhimes er executive producer på den oprindelige ’Bridgerton’-serie, men skrev aldrig selv et afsnit. Dog er det blevet afsløret, at hun også er forfatter på den nye serie, så der er sandsynligvis masser af Shonda-fans, der vil se frem til episoder skrevet af tv-dronningen, der også står bag ’Grey’s Anatomy’.

Den nye spinoff-serie kommer til at handle om en yngre version af en helt særlig fanfavorit.

Læs også: Ikke til at kende: Se, hvordan Bridgerton-stjernerne ser ud i virkeligheden

Serien kommer nemlig til at følge dronning Charlottes historie, og det bliver særligt spændende, fordi den karakter er opfundet i forbindelse med Netflix-serien. Det betyder, at den altså ikke en del af den oprindelige bogserie skrevet af Julia Quinn.

- Mange seere havde aldrig hørt om dronning Charlottes historie, før ’Bridgerton’ bragte hende ind i den verden, og jeg er meget glad for at den her nye serie, vil brede hendes historie og ’Bridgerton’-universet endnu mere ud, lyder det fra Bela Bajaria, der er direktør for global TV hos Netflix.

Læs mere om: