WEEKEND

Ny podcast dykker ned i den moderne mands seksualitet

Er du interesseret i den moderne mands seksualitet? Eller er du en af dem, der kommer til at skære alle mænd over én kam? Så er den nye podcast ’Oprejsning’, måske noget for dig! Den dykker nemlig ned i alle aspekter af den moderne mands seksualitet, og giver den et helt nyt perspektiv.

Ordlyden kan hurtigt blive hård og dømmende, når man i dagens Danmark diskuterer mandens seksualitet. Der dukker hurtigt ord op som ”liderlig”, ”dyrisk”, ”ingen grænser” og ”klam” – men er alle mænd liderlige dyr, som trækker den ene #MeToo-sag efter den anden med sig?

Det vil radiovært Thomas Skov og debattør Anne Sofie Allarp sammen undersøge, når de i deres nye podcast, ’Oprejsning’, sætter fokus på den moderne mands seksualitet. I fællesskab med en række dygtige eksperter og et ugentligt panel, blandt andet bestående af Ali Aminali og Rasmus Hald Møller, dykker de ned i alle aspekter af den mandlige seksualitet – og diskuterer alt fra anatomi til seksuelle fantasier.

Læs også: 8 film og tv-serier der kommer på Netflix i maj

Håbet med den nye podcast er at skabe et både lærerigt og sjovt formidlingsformat, som tager ét af tidens mest omdiskuterede emner op til debat. Du kan finde den nye og nysgerrige podcast, ’Oprejsning’, på Podimo.

Læs også: Alt du skal vide om Met Gala 2021

I galleriet herunder har vi samlet 10 af vores yndlingspodcasts, som helt sikkert også er en lytter værd – god fornøjelse!

De 10 podcasts, der definerede 2020

Læs også: Fire film, du skal se, når biograferne åbner