WEEKEND

Ny unicorn-café i København

Den nyåbnede Unicorns and Rainbows café byder på farverig is, glimmer marengs og rosé i deres lyserøde, eventyrlige univers.

Kunne du godt tænke dig at prøve en velsmagende is pyntet med lækre marengs, krymmel og små blomster – og tilmed få serveret et glas bobler til? Så skal du tage forbi den nyåbnede café Unicorns and Rainbows i København.

Et lyserødt eventyrligt univers

Enhjørninger og regnbuer forbinder vi ofte med et eventyrligt univers, og det er præcis den samme følelse, du står med, når du træder ind i Unicorns and Rainsbows lyserøde lokale. Med en 3D printet pink enhjørning, der kommer ’ud af væggen’, til den lyserøde farve på væggene – alt er gennemført fra gulv til loft.

Hvordan kommer man så lige i tanke om at åbne en unicorn-café? Ejeren, Charlotte Orland, fik ideen efter en rejse til udlandet, hvor hun selv var gæst på sådan en café. Her blev hun inspireret af det anderledes univers, der kunne noget helt særligt.

Når du bestemmer dig for at åbne en unicorn-café, bliver du nødt til at give den hele armen og det har Charlotte Orland gjort. For det må godt være lidt skørt, piget og anderledes. Det er netop det, der gør, at Unicorns and Rainsbows skiller sig ud fra de nærliggende cafeer.

LÆS OGSÅ: Nu åbner Københavns nye madmarked

Marengs i alverdens smagsvarianter

Hos Unicorns and Rainbows kan du få økologiske farverige marengs i forskellige smagsvarianter, så det er bare med at finde den smag, du favoriserer.

LÆS OGSÅ: Er gluten egentlig skidt for dig?

Is og bobler

Få servereret dine marengs med en lækker is, så du får den perfekte knasende smagskombination. Unicorns and Rainbows serverer en yderst lækker, instagram-venlig is, der er pyntet med de smukkeste marengs, blomster og krymmel i alle regnbuens farver. Her kan du med fordel bestille et glas bobler, af den alkoholfrie slags, til at supplere hele smagsoplevelsen. Lyder det ikke lækkert?

Læs mere om: