WEEKEND

Oplev årets bedste julemarkeder

Går du allerede og nynner ”Last Christmas”, tænker på julelækkerier, savner duften af varm gløgg og hjemmebagte pebernødder? Så oplev et eller flere af IN’s udvalgte julemarkeder.

Danmarks bedste julemarkeder 2019

Der findes intet som et godt gammeldags julemarked, til at få os i den helt rigtige julestemning. Her kan man både snuppe et glas gløgg, finde de sidste julenips eller bare nyde den dejlige atmosfære mens man går på opdagelse i et univers af jul.

Julemarkedets historie

Julemarkedet har i årevis været en tradition. Faktisk kan markedet spores tilbage til senmiddelalderen. Den dag i dag er markedet stadig noget vi flokkes til - både i ind og udland. Duften af kanel og nelliker, summen af glade familier og livemusik og dekorationer af lys, nisser, gran og sne.

LÆS OGSÅ: Last Christmas! Kæmpehittet fra Wham! bliver til en julefilm

Og særligt juleknas- og godter er med til at sætte gang i julen. Klejnen er en af de ældste julesmåkager, som kan spores tilbage til middelalderen. Dengang lavede man mad over åbne ildsteder, hvilket betød, at den populære julespise blev kogt. Derfor kom de knasende småkager først på bordet tidligst i 1800-tallet efter komfurets tilbliven. 

Men julemarkeder er mere end julesmåkager og godter. Vi har samlet årets bedste julemarkeder og oplevelser, som kan få dig i julehumør. 

De bedste julemarkeder og oplevelser i juletiden til dig:

Julemarkeder på Sjælland 

Gentofte: Julestemning på Bernstorff Slot

Efter en stor succes i år 2017, åbnes slotsportene igen i år på det flotte Bernstorff Slot til et rigtig hyggelig og stemningsfyld julemarked. Julemarkedet med de over 90 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære såsom, julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveideer. Skulle sulten eller tørsten melde sig, alt imens man går rundt og nyder rammerne, familien og de mange udstillere, vil der også være flere stande med bespisning og drikkelse, der alle byder på julens lækkerier.

Hvor: Bernstorff Slot, Jægersborg Allé 39, 2820 Gentofte
Hvornår: 6. december, kl. 15-20 - 7. december, kl. 10-16, 8. december, kl. 10-16
Entré: 100 kr. Børn 4-12 år: 30 kr.

Læs mere om julestue på Bernstorff Slot her

København: Royal Copenhagens julebord

Det er i år 56. gang, at Royal Copenhagen fra midten af november og frem til slutningen af december byder indenfor til at opleve personlige versioner af julen. Royal Copenhagens juleborde har siden 1963 været en tilbagevendende begivenhed med skiftende temaer og borddækkere. Årets julebordsdækkere får mulighed for at skabe gennemførte sanselige universer og stemninger. Som besøgende får du en helt særlig oplevelse i den travle juletid, som er med til at rykke lidt ved den gængse opfattelse og forventning af julens traditioner samtidig med, at du kan finde masser af inspiration til sin egen julebordsdækning og –udsmykning. Billedet herunder er fra Royal Copenhagens juleborde i 2016, hvor Baum und Pferdgarten har stylet borddækningen.

Hvor: Amagertorv 6, 2. sal, 1160 København K
Hvornår: 22. november - 31. december
Entré: Gratis

København: Jul i Tivoli 

Haven er som forvandlet, når tusindvis af julelys bringer julestemningen frem i vintermørket. Se juletræerne stråle i det snedækkede landskab, lad dig betage af glitrende julepynt, og nyd de smukke julelys fra Havens mange lyspunkter. Til Jul i Tivoli bliver der pyntet op efter alle kunstens regler, så du kan opleve betagende julemagi, der bringer dig i ægte julestemning. Tusindvis af funklende lyspunkter giver varme i det kolde vintermørke, og juletræet foran Nimb glitrer med smukke swarovski-krystaller. Du kan også gå på opdagelse på Honningkageslottet eller smage på julens fristende lækkerier. Julen i Tivoli byder på julegodter for enhver smag. Oplev Havens mange julelækkerier, og smag dig gennem æbleskiver, brændte mandler, gløgg, julekager og meget mere juleguf.

Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: 16. november – 5. januar
Entré: Voksne: 130 kr., børn (max. 8 år): 60 kr., under 3 år: gratis

Læs mere om Tivolis julemarked her

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Helsinge: Øko-julemarked på Fuglebjerggaard

Gårdejer og gastronom Camilla Plum inviterer traditionen tro på overdådig øko-julemarked på hendes gård, Fuglebjerggard. Gården bliver pyntet med utraditonelt julepynt i regnbuens farver, og vil dufte af hjemmebag og hjemmedyrket. Spis, drik, shop eller gå en tur og kom i julestemning på mere utraditionelle kår. 

Hvor: Fuglebjerggard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge
Hvornår: 5.- 8. december. Åbningstider torsdag, fredag og søndag kl. 10-16, lørdag kl. 10-19. 
Entré: Gratis
Læs mere om Camilla Plums øko-julemarked her

Helsingør: Jul på Kronborg Slot

Lad julefreden sænke sig i december på Danmarks storslåede renæssanceslot. I de to første weekender af december inviterer renæssanceslottet på juledramatik. I slotsgården glimter lysene fra juletræerne, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver spreder sig. Gør dine julegavekøb iform af julemarked i slottets sale og lyskæde klædte slotsgård. I år er de mange spændende juleboder flyttet udenfor, for at give mere plads til gæsterne. I boderne kan man købe designvarer, tøj, smykker, legetøj, boligartikler, brugskunst, delikatesser til julebordet, juledekorationer og meget mere.

Hvor: Kronborg 2 C, 3000 Helsingør
Hvornår: 29. november – 1. december og 6.-8. december
Entré: Voksne: 75 kr., børn (max. 18 år): 50 kr., under 3 år: gratis

Læs mere om Kronborg Slots julemarked her

Gavnø: Danmarks største julemarked på Gavnø Slot

Gavnø Slot er Danmarks største julemarked med over 150 stande, der byder på alt hvad dit julehjerte begærer. Køb dine julegaver, eller nyd lidt juleknas i de historiske avlsbygninger fra 1800-tallet. I det farverige slotskapel, opført af Dronning Margrete den 1., vil stemningsfyldte violinkoncerter med et twist af jul blive opført.​ Passér den lille stenbro til øen Gavnø og lad dig imponere af det smukke slot.

Hvor: Gavnø Slot: Gavnø 2, 4700 Næstved
Hvornår: 2.-3. november kl. 10-17 og 8.-10. november kl. 10-17 (obs. fredag d. 8/11 fra kl. 15-20)
Entré: Voksne: 90 kr., børn 5-12 år 30 kr.

Læs mere om Danmarks største julemarked på Gavnø Slot her

LÆS OGSÅ: Vinterens 4 største modetrends, du skal kende

Frederiksberg: Rudolphs julemarked

For fjerde år i træk åbner C.E.R. STUDIO dørene for årets hyggeligste kunstjulemarked. Traditionen tro byder det kreative design studio, på smukke håndlavede designs, unika kunst og glitrende julestemning. Udover flotte print designs og håndlavet julepynt, designet af Cecilie Elisabeth Rudolph, gæstes årets julemarked af en række nøje udvalgte kunsthåndværkere og designere med talent for særlige kreationer.

Hvor: C.E.R. STUDIO, Rahbeks Allé 30, 1801 Frederiksberg C
Hvornår: 23. – 24. november kl. 10-17
Entré: Gratis

Læs mere om C.E.R. STUDIOs julemarked her

Julemarkeder på Fyn 

Ringe: Julemarked på Boltinggaard Gods

Kom på besøg, når Boltinggaards Gods slår porten op til julehyggerier for hele familien. Her vil der være mulighed for at få inspiration til julen, og med deres 70 udstillere vil der være julehygge til en hver smag. Til de, der er mere til det salte, vil der være en varm ret, og til dem med en mere sød tand vil der være mulighed for at smage en masse julelækkerier. Og mon ikke julemanden stikker snuden forbi, og siger glædelig jul!

Hvor: Kokskovvej 28, Boltinggaard skov, 5750 Ringe
Hvornår: 29. november - 1. december kl. 10-16 (obs. fredag d. 29. november kl. 15-20).
Entré: Voksne: 70 kr., børn (4-12 år): 30 kr.

Læs mere om Boltinggaard Gods julemarked her

Nyborg: Historisk julemarked i den gamle kongeby 

Christian 3. kom ofte til Nyborg i 1500-tallet for at holde jul. Byen emmede af jul, med brænderøg, gran og krydret bagværk som fik byen i julestemning. Den dag i dag pynter og klargør Kongebyen stadig, som skulle Christian 3. komme til sin store julefest. Det store julemarked pryder Nyborgs historiske by, og danner ramme for juleaktiviteter for store og små. De mange julelys kaster et smukt og fortryllende skær over den historiske bymidte, boderne, butikkerne og den gamle Borgmestergård, mens juleindkøbene ordnes, æbleskiverne vendes, og den gode julebryg prøvesmages.

Hvor: Vor Frue Kirke til Nyborg Slot, 5800 Nyborg
Hvornår: 6.-8. december og 13.-12. december
Entré: Gratis

Læs mere om Nyborgs historieske julemarked her

Julemarkeder i Jylland 

Aalborg: Julemarked på Gammeltorv

Hvad kunne være smukkere end udsigten over julepyntede Aalborg fra Gammel Torvs pariserhjul? Til den søde tand vil der være vådt og tørt i julens tegn, som du kan nyde, imens julemanden tænder det store træ. Markedet på Gammeltorv er over årene vokset sig stort, og har et kæmpe udbud af boder. Du og din familie kan møde drillenissen og musiknissen eller tage en tur i det gigantiske pariserhjul og den nostalgiske hestekarussel.

Hvor: Gammel Torv 2, 9000 Aalborg
Hvornår: 15. november - 23. december
Entré: Gratis

Læs mere om julemarked på Gammeltorv i Aalborg her

LÆS OGSÅ: 25 kjoler til julefrokosten 

Aarhus: Jul i Den Gamle By 

Oplev Den Gamle By forvandle sig til dansk jul, som var det 1864 og 1927. Her kan du gå på opdagelse i den danske juls historie, mens du nyder en tur med hestevogn eller efter en dejlig middag i Traktørstedet Simonsens Have. Læg også vejen forbi Bendtsens Pakhus julestue, og få varmen med kaffe og julekager. Oplev den autentiske gamle julestemning mens børnene udforsker ”Jul’umhejhuset”, hvor selv de mindste i familien kan være med. 

Hvor: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: 23. november til 5. januar 2020
Entrépriser: 135 kr. Børn under 17 år er gratis

Læs mere om julen i Den Gamle By her

Kolding: Julebazar Designskolen Kolding

Oplev Designskolen Kolding forvandle sig til et stort julemekka. Nuværende og tidligere elever vil sælge af deres egne unikke produktioner - alt fra tekstiler, grafiske illustrationer, smykker, brugskunst og modetøj. Skolens kantine byder på masser af lækkerier, og når juleindkøbene er i hus, er der mulighed for at opleve alverdens lysinstallationer i Kolding by, når Kolding Light Festival løber af stablen i samme weekend.

Hvor: Ågade 10, 6000 Kolding 
Hvornår: 6. december kl. 14-20 og 7. december kl. 10-18
Entrépriser: 20 kr.

Læs mere om julebazar på Designskolen i Kolding her

LÆS OGSÅ: 24 gaveidéer til din ønskeliste til jul

Udenlandske julemarkeder - Skal du på juleeventyr uden for landets grænser? 

Berlin: WeihnachtsZauber - juletrylleriet - på Gendarmenmarkt

Er man til storbyferie uden at skulle ofre en masse timer i et fly, er Berlin det helt rigtige valg – specielt i julen. Med intet mindre end 120 forskellige jule- og adventsmarkeder, giver Berlin dig den bedste mulighed for, at komme i den helt rigtige julestemning. Der er dog ét konkret marked, der er værd at tildele lidt ekstra opmærksomhed: Gendarmenmarkt. Gendarmenmarkt er med sin nostalgiske kulisse et af de mest fortryllende og overdådige markeder i Berlin. Foruden kunstnerisk klasse og traditionel julemarkedsstemning kan man opleve en bred vifte af musikalske indslag – så man er altså sikret én på opleveren.

Hvor: Gendarmenmarkt, Berlin Centrum,
Hvornår: 25. november til d. 31. december.
Entréen: Gratis

Læs mere om julemarkedet 'Gendarmenmarkt' i Berlin her

Paris: Fortryllende julemarkeder i gaderne

I juletiden bliver en af Paris’ smukkeste gader forvandlet til et endnu smukkere juleunivers. Allerede fra midten af november står de mange vidunderlige boder klar med alt fra franske specialiteter til klassiske souvenirshops. Helt fra concordepladsen og op til triumfbuen lyses hele gaden op af funklende lys; og er man til højder, kan man nyde synet fra det fantastiske pariserhjul. Er shoppelysten endnu ikke stillet efter et par timer langs Champs-Elusées, kan man svinge forbi Galleries Lafayette, der i denne periode også ser fuldstændig fortryllende ud.

Hvor: Avenue des Champs-Elysées til Place de la Concorde
Hvornår: Dagligt fra midt november til start januar.
Entré: Gratis
Læs mere om de parisiske julemarkeder her

Paris: The Grand Palais des Glaces

Frankrigs største skøjtebane findes ved Grand Palais, og hvert år omkring jul åbnes den op for gæster. Her tager du ikke nødvendigvis hen, for at blære dig med dine skøjteevner, tvært imod er dette en optimal mulighed for en hyggelig tur med din veninde eller kæreste. Vælger man at gøre det senere på dagen, bliver skøjtebanen lavet om til et mindre diskotek med DJ og lys.

Hvor: The Grand Palais des Glaces: 3 Avenue du Général Eisenhower 75008 Paris 8
Hvornår: Fra midt december til start januar.
Entré: 15 euro

Læs mere om julen i Grand Palais des Glaces og Frankrigs største skøjtebane her

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

London: Winter Wonderland i Hyde Park

Hyde Park bliver fra midt november forvandlet til et vintereventyr med tivoli, skøjtebane og sjove aktiviteter. Tag på isbar eller tag isen i hånden - og kreer din egen isskulptur. Udover diverse aktiviteter byder Winter Wonderlang også på et julemarked, hvor du finder kunsthåndværker fra hele verden samt mad og varme drikke til at lune sig på. 

Hvor: Hyde Park, London
Hvornår: 21. november - 3. januar
Entré: Gratis

Læs mere om julemarked i Hyde Park i Lonodon her

LÆS OGSÅ: Do's and don'ts til firmajulefrokosten