Kopenhagen Fur
WEEKEND

Oplev pelstalenter under Kulturnatten

Under Kulturnatten d. 9. oktober, kan du i år møde Kopenhagen Fur i Industriens Hus. Her kan du blandt andet sy dit eget pelsarmbånd og prøve fine pelse.

Traditionen tro åbner Dansk Industri dørene til en sjov og anderledes aften i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København for alle interesserede under Kulturnatten d. 9 oktober.

I år fokuserer Dansk Industri på temaet "Talent" og tilbyder gæsterne oplevelser med talenter inden for forskellige erhverv - heriblandt pelsbranchen.

LÆS OGSÅ: Ralph Lauren stopper som direktør for eget firma

Ved Kopenhagen Furs stand kan du opleve - og selv prøve kræfter med - mange dele af den danske pelsproduktion. Du kan møde to skindsorterer, der viser, hvordan man sorterer skind og ser forskel på de mange skindtyper. Derudover vil der være to buntmagere, som vil sidde og sy i skind med deres specielle pelssymaskiner, og interesserede gæster vil også få mulighed for at sy deres eget pelsarmbånd.

Sidst, men ikke mindst, vil Kopenhagen Fur Fab stille op med masser af lækre pelse, som frit kan prøves. Her kan du også deltage i en konkurrence og vinde entrébilletter og turpas til Tivoli samt fine pelshjerter.

Se det fulde program, og læs mere om Kulturnatten HER