Roskilde Festival til kamp mod klimasvin og overforbrug
WEEKEND

Roskilde Festival til kamp mod klimasvin og overforbrug

Roskilde Festival skruer bissen kærligt på og indfører innovative klimatiltag for at skabe nye vaner og mindre affald på den plet af Danmarkskortet, som for en stund er landets fjerdestørste by med 130.000 indbyggere – om dagen. Programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, løfter her sløret for tankerne bag de styrkede klimaambitioner på Roskilde Festivalen, som i årevis har været en markedsleder inden for bæredygtig adfærd, og inspireret det danske samfund, virksomheder og ildsjæle til at gå nye veje til gavn for klimaet.

Snotprivilegerede, selvcentralistiske curlingunger

- Din lille snotprivilegerede, selvcentralistiske curlingunge. Det ene øjeblik står du og flasher din klimabekymring foran Christiansborg. Men lige så snart du får færten af en dyreskueskueplads (som Roskilde Festival ligger på, red.), begynder du at svine og møje og dænge dig til med affald. Klimasvin, tordner skuespillerinde Anne-Marie Hegler frem på hippiemanér i farverige gevandter på en lille film, som Roskilde Festival har lagt op på Facebook (se videoen længere nede) for at sætte fokus på de store affaldsbjerge af nylontelte, soveposer, øldåser og ødelagte pavilloner, som hvert fald - indtil i år - har været en lige så fast del af Roskilde Festivalen som slagordene ’Hvad Så Roskilde!’ fra en forsanger på Orange scene.

LÆS OGSÅ: De 5 største ting, der sker på Roskilde Festival i år

- Ja, det er bare sygt nederen, at vi skal fjerne vores ting, siger Mia Lyhne med en tvær teenagestemme – hun er kendt fra Mia i tv-serien ’Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam, selvom hun understreger over for instruktøren, at det kun er en rolle hun spiller - og straks efter skifter Mia Lyhne i Roskilde-videoen til mavesur voksenstemme:

- Hold kæft, hvor er her ulækkert. Din lille gris, som havde hun grebet Frank i en ugerning i en episode af ’Klovn’.

Se videoen med Anne-Marie Helger, Mia Lyhne og Christian Itzchaky her:

Humoren er blot et af de værktøjer, som Roskilde Festival griber til for at ændre deltagernes adfærd, fortæller programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen. IN møder hende i Tuborgs VIP-bar, som i år er skabt af aflagte lagener fra De Forenede Dampvaskerier og slidte t-shirts, som er blevet farvet med blandt andet avocadosten til sarte pastelfarver og syet sammen til et patchwork-legetelt for voksne. ’Upcycling’ hedder det populært, når én slags materiale får nyt liv i en ny sammenhæng, som de gamle lagner og t-shirts og er helt i tråd med tidens bæredygtige trend.

LÆS OGSÅ: Bæredygtig powerkvinde på Roskilde Festival: arkitekt Nikoline Dyrup Carlsen

Sanne Stephansen er programleder for bæredygtighed på Roskilde Festival
Sanne Stephansen er programleder for bæredygtighed på Roskilde Festival

Fem tips til mere bæredygtig Roskilde Festival

  1. Overvej, hvilket aftryk på klimaet din mad sætter – kød er en af de største syndere bag CO2-udslip. Roskilde Festival har i år og sidste år lavet klimaregnskab på menuerne, så du kan se, hvilket aftryk dit måltid sætter.
     
  2. Invester i godt udstyr, fx en god sovepose. Tag den med hjem, lån den ud til en ven eller donér den til velgørenhed, hvis du ikke selv skal bruge den efterfølgende.
     
  3. Køb bæredygtige produkter hos Green Design Market – for første gang er der omkring 20 boder med produkter, som har fokus på bæredygtighed.
     
  4. Køb økologisk øl, cocktails eller lemonade - ligesom din mad er økologisk på Roskilde, skal dine drikkevarer også være det.
     
  5. Hvordan kommer du til Roskilde Festivalen? Brug offentlig transport – det er nemmere, mere bekvemt og hyggeligere at følges med andre, der også er på vej til at høre god musik. Vær i det hele taget bevidst om din adfærd – brug skraldespandene, afleverer genbrugsglassene og lad være med at smide cigaretskoddene.

Du kan læse flere gode råd til, hvordan du lever bæredygtigt på festival her

Skraldeparader og vejning af bagage

Når programleder Sanne Stephansen selv skal pege på et initiativ, som gør hende ekstra stolt i år, er det, at 28.500 unge mennesker har forpligtet sig til at bo i særligt klimaambitiøse teltlejre, som i praksis er forpligtende fællesskaber, som har et særligt fokus på mindre affald og dermed vil sætte færre negative aftryk på klimaet.

Der har været en stigende interesse for områderne på 3.500 unge i forhold til sidste år. Tilbage i 2008 var der kun 1000 personer, der ville noget mere end blot at lytte og danse til god musik og hælde alkohol indenbords. Gennemsnitsalderen på en Roskilde-festivalgænger er 24 år.

Øl i de nye genbrugs plastikglas
Roskilde Festivals nye genbrugs plastikglas

- Vi mærker en efterspørgsel efter, at deltagerne søger nogle mere forpligtende fællesskaber på Roskilde Festivalen, hvor affaldskulturen er mere positiv og hvor man også laver ting for og med hinanden, som ikke kun handler om fest og farver, men også har et andet indhold, fortæller hun.

I år har Roskilde Festival skruet et ekstra hak op for klimaambitionerne ved at udvide særlige ’campingområder’: Bl.a. ’Dream City’, hvor flere deltagerne får lov til at rykke ind i ekstra god tid og fysisk får lov til at bygge deres egen camp og forberede sig på, hvad det er, som de har lyst til at arbejde med på Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: Sådan lever du bæredygtigt på Roskilde Festival

En anden del hedder ’Clean Out Loud’ og er et område, som er skabt i samarbejde med Vallekilde Højskole, hvor du melder dig til at deltage i daglige skraldeparader og byder ind med bæredygtige initiativer for hinanden. En tredje lejr hedder ’Leave No Trace’ – ansøgningen til at bo her er fordoblet siden sidste år, og det kalder Sanne Stephansen et ’ret hard core område’, fordi du som gæst får vejet din bagage og campingudstyr – minus mad og øl – for at sikre sig, at du tager det hele med ud igen. Til alle områderne har der været mange ansøgninger i år.

Dermed gør Anne-Marie Hegler indtil videre regning uden vært i den lille Facebook-film, når hun anklager de unge deltagere for at demonstrere for klimaet sammen med miljøaktivisten Greta Thunberg foran Christiansborg, og glemme alt om at redde verden, når de nærmer sig dyreskuepladsen, hvor Roskilde Festivalen har foldet sin teltdug ud siden 1971.

Sparer 20 ton plastik

Programleder Sanne Stephansen lægger ikke skjul på, at en del af hendes arbejdsmetode er at lytte til deltagernes og NGO’eres behov og tage imod de udfordringer, som det giver.

 - Jeg håber da, at folk prikker til os, for det er faktisk en bevidst måde at arbejde på – også at invitere nogen ind, der kan være med til at pege på nogle af de ting, hvor vi selv kan blive dygtigere. På den sociale bæredygtighed samarbejder vi med mange forskellige NGO’ere, der er med til at pege lidt i retning af, hvor vi kan gøre det bedre fx når man taler om tilgængelighed fx for kørestolsbrugere og mangfoldighed. Så kommer de og stiller gode spørgsmål og prikker lidt til os, hvilket også er med til, at vi rykker os.

Når det kommer til grønne bæredygtighed, så lægger hun også med det samme kortene på bordet.

- Vi bliver aldrig færdige og vi bliver aldrig 100 procent bæredygtige, fordi der hele tiden kommer nye løsninger, så det er kun godt, at folk prikker til os.

Et bæredygtigt måltid på Roskilde Festival
Et bæredygtigt måltid på Roskilde Festival

Selv om Roskilde Festival allerede var langt med at bruge bionedbrydelige plastikglas på pladsen, så er disse i år blevet skottet til fordel for en anden type genbrugs-plastikglas, som koster fem kroner – og til enhver tid kan du aflevere det beskidte glas tilbage og få de fem kroner retur ind på chippen af dit festivalarmbånd eller få et nyt glas udleveret. Når festivalen er slut, får du en krone i pant.

LÆS OGSÅ: 10 grønne leveregler fra Anders Morgenthaler

De nye hårdere plastglas er et fælles initiativ med de andre festivaler som Northside, Tinderbox, Grøn Koncert og storsponsoren Tuborg, der har haft organisationen Plastic Change inde over. Bryggeriet tager også opvasken, hvilket de stolt reklamerer med i store helsides avisannoncer. Sanne Stephansen understreger, at et materiale som plast aldrig bliver helt bandlyst, fordi det kan være godt i nogle henseender.

- Vi erstatter knapt to millioner bionedbrydelige engangsglas til ca. 900.000 genbrugsglas, som skal vaskes. Til gengæld kan de også bruges næste år. Det er en beslutning, som er taget ud fra et miljømæssigt perspektiv. Analyser peger på, at det er en bedre løsning end ’brug og smid væk’, selvom plasten var bionedbrydeligt. Så vi sparer 20 ton plastik på det, fortæller programleder for bæredygtighed Sanne Stephansen, der kommer til at holde skarpt øje med, om miljøcasen holder, men der er taget højde for det ekstra vandforbrug, som det kræver.

Campingudstyr den største klimasynder

Men førstepladsen, som den største klimasynder er stadigvæk alt det campingudstyr, der bliver slæbt ned til Roskilde Festivalen – og efterladt igen, når deltagerne er taget hjem igen.

- Vores affaldsmængde stiger hver gang, at det blæser med en ekstra sekundmeter, fordi de hvide havepavilloner flyver afsted. Sådan er det. Når vi samler 130.000 mennesker per dag til denne her by, som Roskilde Festival er, så generer det noget affald – det er klart. Men man kan også gøre sig den tjeneste at investere i noget bedre udstyr og så tage udstyret med hjem – og det er også her den største mængde plast ligger.

Bæredygtigt håndarbejde på Roskilde Festival
Bæredygtigt håndarbejde på Roskilde Festival

Ekspert i bæredygtighed Sanne Stephansen fortæller, at hun leger med tanken om, hvorvidt Roskilde Festival tilbyder de rigtige løsninger for telte og overnatning eller skal der fremover leges med nogle lejemodeller, hvor man sover i telt - uden at have behovet for at eje det.

En anden tanke, som hun overvejer frem og tilbage, er et direkte forbud for de hvide, billige havepavilloner, fordi ingen genbruger dem og dermed ender de helt sikkert deres dage som affald. Det samme gælder for plastikstolene- og borde.

 - Det er for billigt det campingudstyr, som man kan købe. På den måde er problemet systemisk, fordi Roskilde Festival er jo en del af resten af samfundet. Men omvendt vil vi stille vores publikum i en mærkelig situation ved at forbyde fx pavillonerne, fordi vi ikke er et sted, hvor vi kan tilbyde megen læ eller skygge, så når det er 32 grader varmt, så har folk det rigtig varmt – og så bon’er vi ud på nogle andre steder, fordi vi ikke lever op til principperne om ansvarlighed. Men hvis vi en dag skulle nå frem til, at de pavilloner er forbudte, så ville vi jo gå i dialog med en producent om at lave nogle ordentlige solsejl.

LÆS OGSÅ: Tag på eventyr i Fjordlandet

På den måde er Sanne Stephansens job en dans på tåspidser, glasskår og knækkede æggeskaller, fordi uanset hvor hun træder, så knirker og knaser det. I hendes job når hun aldrig i mål til et 12-tal.

- Jeg har det lidt dobbelt, fordi jeg ville så gerne kunne sætte et hak ved opgaverne, fordi det ville betyde, at vi havde løst udfordringerne, men omvendt synes jeg, at jobbet er det sjoveste – lige fra analyser af adfærd til hard core miljøregnskab på excellark. Det er derfor, at jeg elsker, hvad jeg laver, fordi det er så mangfoldigt.

Drikkevarer følger trop på øko-mad

Nogle valg bliver publikum dog slet ikke spurgt om. Roskilde Festival har siden 2013 arbejdet med omlægning til økologi, og allerede i 2017 var ca. 90 procent af alle råvarer økologiske. Selv spiseboder, som ikke arbejder med økologi i hverdagen, er blevet pålagt at være økologiske på Roskilde Festivalen – og der har også været bud om, at en ret skulle være til vegetarer.

Nu går Roskilde Festival videre til drikkevarerne. I år er der flere økologiske våde fristelser end der plejer at være og sugerør i bionedbrydeligt plastik er også forsvundet.

- Du kan betale for et sugerør til din drink i papir. Ideen er at få vores deltagere til at tænke: Har jeg brug for det her produkt? Vi kan sagtens tale affaldssortering og genanvendelse, men hvis man vil noget med den bæredygtige dagsorden, så skal vi sænke forbruget – og det er det, som vi gerne vil skubbe lidt til ved at fjerne sugerørene, siger Sanne Stephansen, der står i spidsen for den bæredygtige indsats på Roskilde Festivalen. I alt er der 60-70 personer ansat med at arbejde for festivalen hele året, men blandt andet affaldsindsatsen løftes af 1200 frivillige.

Roskilde Festival
Aftenmørket sænker sig over Roskilde Festival

I år arbejder Roskilde Festival også med, at træet fra kunstprojekter, madboder og hegn skal genbruges.

- Vi er en midlertidig by og derfor bygger vi også midlertidigt, men det er der en del spild forbundet med og det vil vi gerne have minimeret. Derfor samarbejder vi i år med Gentræ, som indsamler træet til genbrug, så det kan bruges andre steder. Det er første gang, vi samarbejder med Gentræ, så nu må vi se, hvor meget som reelt kan genbruges.

Men det sidste, programleder for bæredygtighed Sanne Stephansen, hørte er, at det meste af det indsamlede træ fra opbygningen kan genanvendes - enten i form af nye plader, og det er en mindre del, der kan genbruges. Intet skal brændes af. Endnu en sejr for klimaet.

I fremtiden kan deltagerne se frem til, at der bliver stillet nogle større krav til dem som fx at tage sit telt med hjem eller der vil blive givet flere kærlige opråb a la de små film. Men lige nu glæder Sanne Stephansen sig mest til at se om Roskilde Festivalen i år leverer mindre affald end de tidligere år. Målt ud fra de første dage, så var deltagerne bedre til at huske at smide ting i skraldespanden frem for på græsset og systemet med de nye genbrugsglas virkede også godt.

LÆS OGSÅ: Her skal du holde ferie i det danske sommerland