Savner du historier fra veninderne? Tænker du ofte tilbage på din gymnasietid? Eller er du bare helt vild med historiske fortællinger? Med Sofie Malmborgs fire boganbefalinger kan du tage derhen, du ønsker, og bare lade dig synke ind i litteraturens fortællinger.
Læs også: Caspar Eric: Her er de 4 bøger, jeg læser lige nu
Det er en af de bedste bøger, jeg læste sidste år. Den har for det første det flotteste omslag. Når man kigger på den, er man sådan helt: Wow! Det er en fin skildring af venskaber, der gjorde stort indtryk på mig. Parforholdet bliver tit fremhævet som en vigtig relation, hvor venskabet er lidt overset, og styrken i venskabet bliver usynlig.
Det her er nok min yndlingsbog. Jeg synes, det er vildt at kunne skrive noget, der er både smukt og sjovt på lidt over 100 sider – og samtidig fortælle en stor fortælling. Jeg læste den første gang for 10 år siden, men jeg har læst den flere gange siden. Det var min mor, der fik den, men så læste jeg og overtog den fra hende.
Læs også: 12 uforglemmelige bøger, der tager dig med ud i verden
Jeg kan tydeligt huske, da jeg læste den første gang: Jeg gik i gymnasiet, og min mor skulle ud at rejse og havde givet mig penge til mad, men jeg brugte dem på den her bog i stedet. Det var forår, og jeg sad på en bænk i Frederiksberg Have og læste. Det var meget smukt. Den er smukt skrevet og sagde mig bare utrolig meget.
Jeg har valgt den her, da jeg ofte er blevet spurgt, om jeg selv kan lide at læse historiske romaner. Dem har jeg egentlig ikke læst så mange af, men den her har jeg læst. Den er virkelig godt skrevet og spændende. Og lidt uhyggelig. Jeg kan rigtig godt lide bøger, der tegner et univers op.
Læs også: Lattelæsning til dine gæster