WEEKEND

Stjernernes yndlingsfotograf udstiller i København

Prinsesse Diana, Kate Moss og Sienna Miller er bare tre af de kendte kvinder, der er blevet foreviget af den sydamerikanske superfotograf Mario Testino. Nu udstilles hans værker for første gang i Danmark.

Han er en af de fotografer, som er blevet lige så berømt som de kendisser, der har ladet sig indfange af hans kameralinse. Og nu kommer Mario Testinos billeder for første gang på museum i Danmark. Det er Kunstforeningen Gl. Strand i København, der den 13. maj åbner udstillingen ’No Limits’.

Her kan publikum gå på opdagelse i den peruvianske super-fotografs værker på samtlige tre etager med hvert sit tema. Man kan opleve modefotografier, nøgenfotos og kongelige portrætter – heriblandt billeder af det danske kronprinspar, som ikke tidligere er blevet vist frem.

LÆS OGSÅ: Klar til sommerfest | Smyk dig med blomster

61-årige Mario Testino har arbejdet sammen med eksklusive modemagasiner verden over, og der er næppe den topmodel, der ikke har smilet – eller surmulet – til ham gennem kameralinsen. Derudover har han gjort sig bemærket som portrætfotograf, og han var manden, som britiske prins William og hertuginde Kate ringede til, da de første officielle billeder af deres børn, prins George og prinsesse Charlotte, skulle tages. Han er også manden bag en række nu ikoniske foto af Williams mor, afdøde prinsesse Diana.

Udstillingen ’Mario Testino – No Limits’ åbner den 13. maj og løber frem til den 18. september. Se mere på Glstrand.dk

nyhedsbrev

Læs mere om: